Torp??

[Kusco]

Hvad er en "torp" for en størrelse ?

[B Mønnike]

En betgnelse for en meget lille landsby, på gammel dansk og findes derfor her i landet som i Skåne Halland og lekinge. Men anvendes i moderne svensk til at betegne ødegårdsklynger.

En udskrift fra wikepeda melder:

En torp er en landsby der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en anden landsby har forladt denne og slået sig ned et nyt sted - ofte i nærheden af den gamle. Denne type landsbyer kaldes også udflytterlandsbyer, og i Danmark opstod de især i perioden 1000-1250.

Torp indgår derfor som efterled i et meget betydeligt antal nuværende danske bebyggelsesnavne og er betegnelse for en udflytterbebyggelse. Ordet har udviklet sig til formerne -rup, -drup, -trup og -strup. I forleddet indgår ofte personnavne, f.eks. Torkilstrup, Ebberup og Torup.



 

[eigilw]

Det bruges også i betydningen et 'hus i Sverige', som regel et hus, der har været brugt til beboelse. Der findes f.eks. såkaldte 'soldatertorp', der blev givet til soldater. Så skulle de kunne leve af den stenede jord, hvilket langt fra var muligt mange steder. Danskere, med hus i Sverige kalder sig 'torpare' med egen forening og hjemmeside.  http://www.danske-torpare.dk

[Mikael Boldt]

Har tilladt mig at dele emnet, da vi nu diskuterer noget andet end gruekedler.

Vil bare supplere med at -rød endelsen betyder rydning.
Birkerød = rydning i birke-skoven
Hillerød = rydning i hylde skoven
osv
 
men hvilken plante snakker vi om i Ebberød?

god debat

Mikael Boldt

[B Mønnike]

Vi snakker om en rydning opkaldt efter "grøntsagen" Ebbe

Altså Ebberød.

Allerød  betyder alle rødderne hvilket vil sige Bloustrød(luserød), Lillerød, Kollerød, Vassingerød, Børstingerød og omfatter også Lynge-Ugerløse.

[Morten Jødal]

Vi kan så fortsætte med de sjællandske stednavne på -"løse" (plus et antal skånske på -lösa), hvoraf især Vanløse må være et ubehageligt sted at opholde sig!
Men går man navnets etymologi efter, mangler byen aldeles ikke vand, for ordets forled er med stor sikkerhed skærmplanten kvan.
Andet led er mere omstridt, men det antages at betyde "lysning", så stedet er altså "lysningen bevokset med kvan".
Da kvan er en engplante, der kræver ret fugtig jord, ender navnet med at betyde nærmest det modsatte af det umiddelbare gæt!
Det samme gælder Stenløse.

En liste over almindelige stednavneendelser, deres alder og betydning kan findes HER

[E. Tranberg]

Vi snakker om en rydning opkaldt efter "grøntsagen" Ebbe

Her prøver man at stryge dig med hårene og hvad er takken?

[B Mønnike]

Hør E.Tranberg, jeg opfatter dig som meget nutidig og ikke en del af ordlegen mellem Mikael og  mig. Mikael spurgte om hvilken plante!
Men nu når du peger på sammefaldet, så hører det under emnet,"blinde høns kan også....

[John Larsson]

Hillerød = rydning i hylde skoven

Mange gange er er der noget andet i det første led end end en plante eller et træ. Vinderød skulle betyde "vendernes rydning" og den mest troværdige forklaring på navnet Hillerød menes være "Hildes rydning". Hilde er et personnavn. Se fx http://www.hillerod.dk/upload/stab_faellesfunktioner/sekretariatet/lokalhistorie/navn%20og%20hvor%20gammel%20er%20hiller%C3%B8d.pdf

Mange  stednavnsendelser er lumske, fordi der ind imellem har været en homonym udvikling, altså at en nutidig endelse egentlig har mere end én etymologi. Svjh er der meget forskellige forklaringer på "-ovre" i Rødovre og Hvidovre og det almindelige "ovre" i fx Smørum Ovre. Mortens "-løse" er også en lidt vanskelig en, se fx http://runeberg.org/svetym/0533.html .

[Morten Jødal]

Mortens "-løse" er også en lidt vanskelig en, se fx http://runeberg.org/svetym/0533.html .

Det var et spændende link til den svenske ordbog, John!
Jeg kunne ikke selv i denne omgang finde de andre forklaringer på - løse, kun bemærkninger om, at betydningen er omstridt; alle mine kilder er til gengæld enige om at pege på "lysning" som den sandsynligste oprindelse.
I den svenske ordbog nævnes bl.a. også et "lös", der på svensk kan betyde "fugtig" - og dermed min yndlingstolkning, som jeg imidlertid har fra et botanisk værk (under kvan) og derfor ikke turde viderebringe (også fordi mit svenske ikke er så sikkert, at jeg kendte dette "lös").

[John Larsson]

Mortens "-løse" er også en lidt vanskelig en, se fx http://runeberg.org/svetym/0533.html .

Det var et spændende link til den svenske ordbog, John!
Jeg kunne ikke selv i denne omgang finde de andre forklaringer på - løse, kun bemærkninger om, at betydningen er omstridt; alle mine kilder er til gengæld enige om at pege på "lysning" som den sandsynligste oprindelse.
I den svenske ordbog nævnes bl.a. også et "lös", der på svensk kan betyde "fugtig" - og dermed min yndlingstolkning, som jeg imidlertid har fra et botanisk værk (under kvan) og derfor ikke turde viderebringe (også fordi mit svenske ikke er så sikkert, at jeg kendte dette "lös").

Selv tak Morten for dit link til den lille liste med endelser!

Ja, Hellquists etymologier står der stadig respekt omkring. Det kan være at det svenske driller dig lidt , men efter det med "olika ursprung" kommer der en ret omfattende udlægning (og delvis polemik med tidligere forklaringer!), hvor han argumenterer for at "-lösa" også kan have med markens hældning at gøre. Derudover kommer han ind på det han kalder "uægte" løse-navne, hvor betydningen er den, for de fleste, enkleste, nemlig "fri fra"!

Jeg er selv vokset op i et smålandsk sogn, Hjortsberga-Kvenneberga, hvor det sidste led (var oprindeligt to selvstændige sogne) nok egentlig betyder præcis det samme som "(K)Vanløse, altså et sted hvor man høstede ("bjergede") kvan. Kvan var en eftertragtet c.vitaminrig plante, som man i vikingetiden bl. a. brugte til at forebygge skørbug med. Det første del af navnet, Hjortsberga, har heller ikke nogle egentlige bjergformationer, så det navn kunne også betyde "stedet hvor man kunne jage hjorte"!

Min "viking-kompis", Bertil Daggfeldt (se http://www.abc.se/~pa/publ/vikshift.htm og http://www.abc.se/~pa/publ/vik-oar.htm ) bombarderer mig p. t. med sin nye "opdagelse", at endelsen (og ind imellem forleddet) "berg" eller "bjerg" faktisk også kan betyde "havn" eller i hvert fald et sted hvor man trak skibene op fra vandet. Han bruger mest svenske eksempler, hvor han sammenligner stedernes beliggenhed (højde over havet); i Midtsverige er der jo en ret betydende landhævning, ca 5 mm/år! Som dansk eksempel bruger han Esbjerg, hvor "bjerget", jo ikke er så nemt at få øje på!

Det man skal huske, både når det gælder stednavne og fx folkeslag, er at der skal være noget signifikant over benævnelsen. Hvis hele Sjælland i hine tider var godt tilgroet med kvan, ville der aldrig være et "Vanløse"!