Fjerne sne fra tage?

[B Mønnike]

Det er altså  møg irriterende, når man sender et indlæg,  så kommer der en rød tekst forneden  om at der samtidigt er sendt et andet indlæg og  det man har skrevet er pist væk.

Hvis man holder sine tagrender rene vil tøvejr forårsag at der sker en afsmeltning fra bunden af tagrenden. Sådan foregår det hos mig.

Nu kom du først Morten, men jeg ville også have forslået saltlage da de fleste bønder har sprøjteudstyr eller kender en der har.

[Morten Jødal]

Vi er helt enige om, at det er vigtigt at holde afløb rene - og du har jo gjort det tydeligt, at saltlage på det nederste af taget selvfølgelig også har den effekt at fjerne isaflejringer i tagrenderne. Så det var altså den tredje vej, foruden mekanisk og elektrisk fjernelse.

Det er altså  møg irriterende, når man sender et indlæg,  så kommer der en rød tekst forneden  om at der samtidigt er sendt et andet indlæg og  det man har skrevet er pist væk.

Jeg har ikke mere at føje til hovedemnet, men jeg har et par kommentarer til det citerede problem.
For det første erindrer jeg ikke, at mit indlæg forsvinder, når jeg skriver samtidig med en anden. Kan det mon passe, at den røde tekst kommer allerede når jeg trykker "Forhåndsvisning"? Men ellers bringer returpilen foroven i browseren dig tilbage til dit indlæg, og Ingeniørdebat er faktisk indrettet så smart, at du godt kan pile væk fra et ufærdigt indlæg og tilbage igen - modsat en del andre fora, hvor den manøvre vil blanke skrivefeltet af.
Sådan virker det ihvertfald hos mig med MSIE 8 og Windows XP.
For det andet er min standardløsning i slige tilfælde at åbne et nyt browservindue (eller bare en ny fane) og åbne Ingeniørdebat i det nye vindue også, læse den andens indlæg og se om det påvirker mit. Hvorpå jeg vender tilbage til min egen uforstyrrede tekst og foretager det fornødne.

[B Mønnike]

Jeg mene at have anvendt pil tilbage uden virkning. Jeg prøver igen en anden gang og meddeler resultatet

[John Larsson]

Vi er helt enige om, at det er vigtigt at holde afløb rene - og du har jo gjort det tydeligt, at saltlage på det nederste af taget selvfølgelig også har den effekt at fjerne isaflejringer i tagrenderne. Så det var altså den tredje vej, foruden mekanisk og elektrisk fjernelse.

Jeg kan godt lide saltlage til agurkekonservering (det er jo næsten umuligt at finde saltagurkedåser eller -glas i DK!  ), men ellers ved I jo godt at jeg er lidt betænkelig ved den slags! 

Her er det nok mest fordi jeg ikke er så sikker på at bøndernes sprøjteudstyr har så godt af en mættet saltløsning. Jeg tror at det enkleste ville være at bruge en foderskovl med 300-500 g groft salt. Hvis man kaster det op, når man ikke har vinden mod sig, når man temmelig langt op på taget, og så bliver det liggende og løber ingen steder, som en saltlage godt kunne finde på at gøre, når der først er etableret drænende kanaler under snedækket!

[John Larsson]

Alt for mange landbrugsbygninger er aldrig blevet rigtigt dimensioneret. Det viser sig både ved regn-, storm- og snevejr at for meget er underdimensioneret.

Dét er jeg overhovedet ikke i tvivl om, men man kunne nu få stærkere bygninger (med samme materialeforbrug!), hvis man byggede runde eller bygninger med buede vægge, lidt som vikingernes langhuse!

[harbst]

Umiddelbart skulle man tro at stærkere bygninger også ville betyde et større materiale forbrug.
Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Ved god ingeniørmæssigt design kan man undgå overdimensionering et sted og underdimensionering et andet, som det bliver når der bare bygges efter håndværkeres og landmandens fornemmelse.

[B Mønnike]

Enig og eskimoernes iglooer og indianernes Tipier er også materiale økonomiske........men de er ikke rationelle til den form for bygningsstørrelser der her er brug for.

De sidste der lavede runde stalde var Shakerne en religiøs sekt i USA
kendt for deres møbeldesign , træhåndværk og frøavl som er en stor inspirationskilde for vor egne møbeldesignere. Deres gyngestole som optræder i enhver cowboyfilm og Shakerbordet der optræder i utallige versioner herhjemme. Det var forøvrigt en shakerkvinde der opfandt rundsaven!

http://www.berlingske.dk/kultur/shakerne-uddoer

idet dette link kan deres en af deres runde kombinerede stalde og lade ses...


http://en.wikipedia.org/wiki/Shakers 

Runde bygninger er vanskelige at håndtere med maskiner når det drejer sig fåmandsdrift på gårde. Med håndkraft og masser af af til ingen penge kan alt lade sig gøre.

Hos Shakerne var der masser af hænder, men også et krav om at gøre alle ting grundigt og undgå at bruge tid  på uvæsentlige ting. Man var ikke arbejdssky, men kunne man finde en måde at gøre tingene smarter så man sparede tid ...og kræfter ,så blev de metoder valgt.  Det er en utrolig interessant sekt at læse om.

Mange moderne snedkerværktøjer og landbrugsmaskiner er opfundet af dem oprindeligt, men kun til brug for dem selv.

[SuperClaus]

Det kan undre mig at ingen herinde er bange for korrisionsskader, som følge af at smide salt på taget.

Desuden vil jeg også godt vide hvor de kære bygningsejere skal få deres salt fra i en hård vinter som denne?

Hvis det havde været smart at smide salt på et tag, så gjorde de folk der bor i egne med hårde vintre det jo nok allerede, selvom det måske kan være svært for visse folk at forstå herinde.

Desuden savner jeg lidt dokumentation for at DMI's forklaringer er forkerte, såfremt de skulle være forkerte. Dette er jo netop ikke et forum for ammestuesnak, religiøse overbevisninger og det der ligner.

[B Mønnike]

Man kan købe salt i 1kg pakninger i supermarkedet stadigvæk. Da jeg ikke kunne opdrive salt købte jeg 12 kg i Netto for ca.30 kr. Jeg har en hjørnegrund og har derfor 80 meter fortov der skal saltes. Jeg har stadig 6 kg tilbage. Det er en meget dyrere løsning end med tøsalt lige umiddelbart, men saltet i pakker har en drysseordning der faktisk gør at det ikke er så tosset endda.

Hvad er værst et tag der er styrtet sammen, eller et tag der har fået fra 0 (eternit med plastrende) skader til et ståltag med zinkrende hvor der måske kunne findes tæringer?

Der hvor hårde vintre er normale er tagenes konstruktioner meget kraftige, hvis det er svejtserhuse med med "flade" tage< 30 grader og omvendt hvis det er Harzen huse. De har meget stejletage > 60 grader hvor sneen ikke kan blive liggende på.

De tage der styter sammen er tage med 20-30 graders hældninger og underdimensionerede og ikke vedligeholdt....tro jeg at konklusionernes resultat bliver.

Normalt har jeg altid tø salt liggende, men da undersøgte om jeg skulle have mere, kom jeg til at tage fejl af en gødningspose og antog den for at være en saltpose da farven var den samme.
Bønder med sådanne tage kunne også bare gøre det til en vane at have salt på lager....det er jo ikke en kæmpe investering, da tø salt i løs vægt koster 30øre kg og 50øre i 20kg poser

[Morten Jødal]

Desuden savner jeg lidt dokumentation for at DMI's forklaringer er forkerte, såfremt de skulle være forkerte.

Jeg har med min bedste overbevisning ikke læst noget indlæg her, der påstår, at DMIs forklaringer er forkerte. Derimod har et par stykker (herunder jeg selv) hævdet, at de ikke medtager alle væsentlige faktorer. For mit vedkommende gjorde jeg opmærksom på, at belastningen af tagets nederste del øges ved begyndende tøvejr, da smeltevandet flytter sig ned ad taget, men ikke kan løbe helt væk. Det havde DMI ikke med.
Jeg er forøvrigt meget enig med Mønnike i, at byggeskikken har stor betydning. Staldbygninger til 3-400 køer med lav taghældning og stort spænd ER nu engang mest udsatte! Og sådanne findes slet ikke i traditionelt byggeri i de stærkt snebelastede lande.
Bortset fra en enkelt ældre institutionsbygning i Vodskov har alle de i pressen omtalte danske tagkollaps været på den type bygninger.

Hertil kommer så, at vinteren i år har været ekstraordinær - flere stor snefald uden tøvejr imellem, men dog netop tilstrækkelig varme til at binde den allerede faldne sne. Man kan måske tage tagkollapset i Vodskov som udtryk for, at den ekstraordinære situation har overskredet selv de kraftigere byggenormer, der var gældende i begyndelsen af forrige århundrede (hvis ikke det simpelthen var råd i tagkonstruktionen).

Endelig håber jeg det fremgik, at jeg normalt går ind for mekanisk snefjernelse, hvis det er muligt. Men jeg afviser ikke - som en nødløsning - saltlage i ekstraordinære tilfælde som i år (John og jeg er fortsat fundamentalt uenige herom, det lader sig næppe ændre).