* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 26
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 25
I alt: 25

Forfatter Emne: Diesel dyrere end benzin?  (Læst 47154 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Diesel dyrere end benzin?
« Svar #30 Dato: 17, April 2011 - 17:25 »
Diskussionen er blevet meget teknisk!

Jeg har fundet et (desværre dansk, tysk er åbenbart det eneste,der tæller!  ::)) link HER.
Efter en indledning om, at flere pionerer syslede med motorer i 1800-tallet (et par navne nævnes), samt en gennemgang af forskellen på 2-takts og 4-taktsmotorer, når teksten på side 13 til citatet:

dieselmotoren og ottomotoren virker på principielt samme måde. den eneste forskel er, at dieselolien selvantænder i dieselmotoren, mens ladningen i en ottomotor kræver en gnist fra tændrøret.

Det er altså denne forfatters opfattelse af den principielle forskel!
Henvisning til de oprindelige patenter finder jeg ret irrelevant - ingen af de to opfindere ville idag kunne sælge deres oprindelige produkter ...



Hvis man skal forstå bibelteksterne går man man jo tilbage til oldgræsk, eller måske endda aramæisk, så det er vel ikke helt urimeligt at kigge på hvad tyskerne bruger af begreber.

I øvrigt er der en anden ret væsentlig tilføjelse, hvis man skal skal beskrive den brugbare variant af Rudolph Diesels motor. Tidspunktet for antændningen er jo i en hesselmansdiesel styret af indsprøjtningen af brændstoffet! I en almindelig benzinmotor er brændstoffet tilsat indsugningsluften FØR komprimeringen begynder.

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Diesel dyrere end benzin?
« Svar #31 Dato: 17, April 2011 - 18:38 »

Endelig er de danske afgiftsregler skruet sammen på en måde, så erhvervsbilister med mange kilometer/år og fradragsret på regnskabet for faste udgifter slipper billigere. Hvorimod privatbilister, der kører i tilsvarende biler udsættes for "misundelsesafgift", der kun kan kompenseres ved et meget stort kørselsbehov.

Det er nok svært at konstruere et afgiftssystem som nogle brugere ikke finder uretfærdigt. Hensigten med afgifter er jo utvetydigt at skaffe penge i statskassen. Med beskatningen i transportsektoren i form af indregistreringsafgifter, vægtafgifter, brændstofafgifter og ikke mindst varierende afgifter og fritagelser for afgifter, kan man i hvert fald beskæftige et pænt stort bureaukrati!

Hvis man kører rundt i en bil der kører langt på literen, betaler man vel heller ikke så meget totalt set, selv om man er privatbilist. Min Suzuki Liana findes vist ikke mere som ny, så jeg ved ikke hvad det er vurderet til rent benzinøkonomisk. Jeg kører 14-15,5 km/l, men der er meget lusk med de officielt angivne forbrugstal, har jeg på fornemmelsen!

Der er sikkert andre eksempler på urimelige skævheder i det danske afgiftssystem, men en af de værste er den "frikørselsordning" taxivognmændene har kunnet lukrere på i i årtier. Hvis jeg importerer en bil fra udlandet eller køber en af statens egne udslidte køretøjer, skal den vurderes mht til alder og kørte km, for at finde frem til registreringsafgiften, men når vognmændene har kørt et vist antal km, bliver den HELT afgiftsfritaget, hvorefter vognmanden kan sælge den til det private marked til en pris som endda kan være højere end hvad han har givet for den, da den var ny. Derfor skal danske taxikunder tvinges ned i en lav luksusmercedes for at maksimere vognmandens gevinst; den er faktisk lige til EU-domstolen!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Diesel dyrere end benzin?
« Svar #32 Dato: 17, April 2011 - 21:35 »
Hvis man kører rundt i en bil der kører langt på literen, betaler man vel heller ikke så meget totalt set, selv om man er privatbilist.

FDM har gentagne gange lavet beregninger, der sammenligner de årlige omkostninger ved benzin- og dieseldrift.
Beregningen plejer at give til resultat, at man skal køre 25-30.000km/år, før diesel kan betale sig.
Jeg har ikke set en aktuel beregning, men grænsen er sikkert blevet rykket af den ekstra "tusse", vi dieselejere skal betale for ikke at montere et virkningsløst partikelfilter.
Glem alt om miljøhensyn! De danske regler favoriserer de dieselbiler, der netop kører mange kilometer og dermed "sviner" mest - hvis man altså accepterer det paradigme, at diesel sviner mest, hvad jeg som tidligere nævnt ikke ubetinget gør.

Jeg ville føle mig mere retfærdigt behandlet med de foreslåede EU-regler, men til gengæld ingen "misundelsesafgift". Og af hensyn til miljøet et krav om, at alle NYE dieselbiler (store såvel som små) skal udstyres med et partikelfilter af den effektive type, der kun kan fabriksmonteres, for at måtte køre i danske byer.

Sandsynligvis ville min egen årlige udgift ende nogenlunde samme sted. Jeg diskuterer ikke privatøkonomi, men principper.
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk