oliefyr i sommervarmen

[gerda vilholm]

Nu er sommeren kommet med varme, selv her i Tasiilaq Grønland.
Mit hus opvarmes med et HS Tarm Oliefyr hvor jeg har sat en rumtermostat til at afbryde cirkulationspumpen når der ikke er behov for varmetilførsel. (Et princip jeg har lært af Søren Basbøll).

Den sidste uge har vejret været så varmt at cirkulationen slet ikke har kørt, og fyret kører kun for at producere varmt vand.
Nu er mit varmtvandsbehov begrænset idet jeg bor alene i huset (havde der været teenagere havde det nok været en anden sag!)

Da mit varmtvandsforbrug derfor er begrænset har jeg de sidste dage prøvet helt at slukke oliefyret. Det viser sig at kedlen er cirka to døgn om at blive kold, og der er derfor i lang tid varmt vand til opvask og rengøring.

Når jeg igen tænder oliefyret lader jeg temperaturen køre helt op til 60 grader førend jeg slukker igen, idet jeg tror at fyret har bedre af dette  end hvis jeg lader det køre på en lavere temperatur i lang tid. Har jeg ret?

Venlig hilsen   Gerda

[Kusco]

Det er "koldtæring" af kedlen det handler om.

Ved forbrændingen dannes der vand (gasform) og den har det med at slå sig (fortætte) på indersiden af kedlen hvor denne er under dugpunktstemp.
Dugpunktstemp. ligger omkring 40 - 60°C afh. af forholdene.
Problemet med den fortætning er at der samtidigt er sod-aske dannelser der sammen med fugten danner aggressive syrer der ruster kedlen. Nogen gange ganske voldsomt endda.

Derfor -ja- er det en god ide at lade kedlen komme over dugpunktstemp. hurtigt.
Men hvis du alligevel har tænkt dig at slukke brænderen efterflg. kan jeg ikke se nogen forskel om du slukker den på kontakten eller termostaten slukker.
Det kritiske er når brænderen kører (=fugtig røggas) samtidigt med at kedlen er under dugpunktstemp.

Jeg gør det i mine anlægsstyringer ved først at lade cirk.pumpen tænde når kedlen er over 50°C.

[Mikker]

Hmm, nu ved jeg ikke lige ret meget om jeres klima deroppe, men i Danmark har jeg med stor succes slukket for oliefyret i mindst 4 måneder om året og i den periode koblet en 30 liter's el varme beholder til, det sparede os for meget.
At vi nu kører på solvarme fra april til oktober er jo så en anden snak. (slukket oliefyr i 5-7 måneder)

[gerda vilholm]

Jeg tror ikke at en elvandvarmer er sagen, idet elprisen er ret høj - 2,83 kr. pr. kilowattime.

Derimod overvejer jeg solvarme på den måde at jeg installerer en solvarmetank som forvarmer brugsvandet inden det går ind i vandvarmeren som er indbygget i oliefyret.
På denne måde skal oliefyret ikke yde så megen effekt til at opvarme vandet, og om sommeren når det er så varmt at jeg ikke har brug for oliefyret kan jeg ved hjælp af et par manuelle ventiler shunte varmtvandsforsyningen udenom oliefyrets vandvarmer.

Vi har rigtig mange solskinstimer her i Tasiilaq, så jeg tror at denne løsning er brugbar det meste af året.

jeg har tidligere på et andet hus her i byen installeret en Solarventi luftsolvarmer.
Den fungerer udmærket, men desværre producerer den mest varme når jeg ikke har brug for det. På varme sommerdage kommer indblæsningsluften op på 45 graders varme.
Når det er vinterkoldt og solskin fungerer solvarmeren også og varmer indblæsningsluften op, men temperaturen på luften kommer ikke op på mere end 12-15 grader og det er for lidt.

Solarventi lover heller ikke mere end at luftsolvarmeren er velegnet til opvarmning og ventilering af et ubeboet hus, f.eks et sommerhus, og så er frisk 12 grader varm tør luft fin.

Jeg tænker på hvordan jeg kan få mest udbytte af solskinnet og investeringen og jeg tror at løsningen med at sol-forvarme varmtvandsforsyningen vil give mest udbytte.

Har I erfaringer med dette?

Venlig hilsen   Gerda

[Morten Jødal]

Jeg har ingen personlig erfaring, men jeg har set løsningen med solvarmeanlæg til det varme brugsvand flere steder, og jeg er sikker på den virker.
Den kan let købes færdig, fx her: http://www.varmtvandfrasolen.dk/

Men du kan givetvis også finde opskrifter på dimensionering m.v. for selvbyggere på nettet.

Et enkelt problem: Hvis du helt slukker oliefyret i længere tid - og det er naturligvis her du får den største gevinst! - er du tilbage ved grundproblemet med "kold tæring" af kedlen.
Jeg har set folk anbefale, at man i så fald anbringer en tændt 25 W pære under kedlenfor at holde den fugtfri.
Men der findes naturligvis også andre løsninger, fx kunne du bruge en lille solcelle koblet til et varmelegeme, eller - endnu mere effektivt, men måske for effektivt: lade en SolarVenti af mindste model blæse sin opvarmede luft ind i dit fyr.

Forøvrigt har jeg erfaringer med både elvandvarmere og SolarVenti fra mit sommerhus.
Husets gamle HAKA vandvarmer fra halvtredserne skiftede jeg for få år siden ud med en moderne Metro.
Den var som forventet hurtigere til at varme op, da effekten var større, men at det løbende forbrug var så meget mindre, havde jeg ikke helt forudset! Den er adskilligt bedre isoleret end den gamle, så nu betaler jeg kun for det varme vand jeg faktisk bruger, ikke for unødvendig ekstra varme i køkkenet. 

SolarVenti satte jeg op for 5 år siden, og den har gjort huset til en fornøjelse at komme til efter at det har været vinterlukket. Hvor jeg før skulle regne med, at stort set hele det første weekendophold var en klam oplevelse, kan jeg nu blot tage huset i brug - dejligt! Og anlægget har heldigvis en kontakt, så jeg kan slukke for blæseren i højsommeren.

[Mikker]

Hej igen. Morten du skrev: "Et enkelt problem: Hvis du helt slukker oliefyret i længere tid - og det er naturligvis her du får den største gevinst! - er du tilbage ved grundproblemet med "kold tæring" af kedlen."
Jeg har spurgt flere der siges at have forstand på det, at det ikke skulle være et problem at slukke for oliefyret i længere tid. Tæring opstår hvis man slukker og tænder ofte for kedlen, det skulle være de skiftene temperaturer der tærer, og ikke et koldt fyr.
Men jeg ved det ikke, jeg har bare spurgt "experterne".

[Morten Jødal]

Tæring opstår hvis man slukker og tænder ofte for kedlen, det skulle være de skiftene temperaturer der tærer, og ikke et koldt fyr.

Forudsat fyret er rent og sodfrit har "experterne" ret.
Kort fortalt er problemet, at soden indeholder syre og diverse tærende salte. I forbindelse med fugt opstår tæringen. Der dannes vand ved forbrænding af olie, og sod er hygroskopisk, så der er ideelle tilstande for at starte tæringen kort efter at fyret er slukket - når temperaturen er faldet så meget, at dugpunktet passeres.
Udluftning løser derfor en del af problemet, og når luften i brædkammeret er nede på samme fugtighedsgrad som rummet i øvrigt, er det blevet meget lille. Men er ikke helt borte pga den hygroskopiske sod - som dog ikke bør være der i et velreguleret fyr.

Det slår mig dog lige nu, at det i det hele taget må være et problem, der er mindsket kraftigt efter at fyringsolien er blevet stort set svovlfri. For det var jo ikke mindst svovlsyre i soden, der var hovedsynderen.

[Søren Basbøll]

Jeg gør lige som Gerda en del i lavtekniske metoder til at opnå energibesparelser. For øjeblikket drejer det sig om at minimere varmetabet om sommeren, altså den periode hvor der ikke er brug for radiatorvarme, men kun varmt brugsvand.

For mig har langt det mest effektive været at stoppe cirkulationen til radiatorerne, men det er ikke helt så let som det lyder. Cirkulationspumpen er naturligvis stoppet, min termostatstyring virker netop ved start/stop af samme kombineret med shuntventilen stående lavt, men der er stadig en del naturlig cirkulation baglæns i systemet.

Derfor har jeg nu blokeret cirkulationen ved en spærreventil således at den er 0 og det giver virkelig pote uden at jeg dog har haft timetæller på fyret; før undrede jeg mig over hvor tit det startede selv om der absolut ikke var brug for varme, men nu kører det kun meget sjældent, måske en gang i døgnet og begge radiatorrør er iskolde. Da temperaturen indendørs for tiden er mellem 20 og 24C hvis jeg da ikke ligefrem køler aktivt (gennemtræk), er det alt rigeligt.

Jeg har en gang beregnet mit sommervarmtvandsforbrug til en energiækvivalent på mellem 25 og 50l olie efter hukommelsen og med en pt. oliepris på 5kr/l betyder det at det ikke kan betale sig økonomisk at foretage væsentlige investeringer hvis jeg vel at mærke kan holde varmespildet nede. Som sagt har den effektive blokering af cirkulationen plus den obligatoriske ekstra omgang glasuld uden om kedelen vist sig at være særdeles effektivt.

Egentlig burde  man kunne stoppe cirkulationen blot ved at sætte shunten til 0 og stoppe pumpen, men det lader ikke til helt at forhindre varmt vand i at komme ind i radiatorvandet; i første omgang vil jeg prøve at skille shuntventilen ad og rense den; der er en del snavs og andet i, det kan jeg mærke. Den har kørt i 30 år så der er ikke noget at sige til at der kan være nogle urenheder.

Hilsen
Søren Basbøll

[B Mønnike]

Ja med de oliepriser og det forbrug er der ikke økonomisk plads til den "finere" automatik 

Det der undrer mig, er hvorledes du kan holde en så høj indendørs temperatur uden hjælp fra radiatorer. Skyldes det at Tassilaq ligger tæt på polarcirklen, så I nærmest har heldøgnsol ?

[Søren Basbøll]

Jo, det er lyst døgnet rundt, og i den senere tid har vi haft godt vejr, næsten skyfrit og vindstille. Om natten er vi lige nede at røre 0 grader på grund af udstråling, men alt i alt er der rigeligt med passiv solvarme. Det varer nok ikke evigt.

Min pointe var blot, at selv i étplanshuse spiller den naturlige radiatorcirkulation en større rolle end man umiddelbart skulle tro.

Hilsen
Søren, Tasiilaq, ikke Tassilaq som nogle danskere udtaler det.

[John Larsson]

Min pointe var blot, at selv i étplanshuse spiller den naturlige radiatorcirkulation en større rolle end man umiddelbart skulle tro.

Jeg tror nok at der kan findes konstruktioner, hvor radiatorvandet absolut ikke selvcirkulerer, men jeg har lyst til at fortælle om en alternativ måde at spare på!

Vi overtog mine svigerforældres hus 1980; det var bygget i 1961. Allerede i 1976 måtte min svigerfar installere et nyt fyr og ny kedel. Der skulle vælges en ordentlig kvalitet, det blev det dyreste Esso (det var olieleverandøren der måtte levere) kunne tilbyde, med danskproduceret støbejernskedel og en masse rør og dimser. Jeg kunne straks, altså i 1980, mærke at den fine "automatshunt" slet ikke virkede. Det var dén min svigerfar (som i mellemtiden var blevet "salig"!) var mest stolt af, så jeg kunne regne ud at det nok var en ret dyr én at få skiftet, så jeg valgte at styre cirkulationspumpen via et enkelt ugeur. Jeg opdagede da at selvcirkulationen (1-plans med halv kælder) var rigeligt stor, så jeg valgte i stedet at lade ugeuret styre selve fyret. Sådan "stop and go" kørte det fint i næsten tredive år, indtil vi flyttede fra huset sidste efterår. Der var tilsyneladende ikke nogen tæring der havde generet funktionen i den tid!

Jeg skal måske tilføje at fyret altid var indstillet på 70 C kedeltemperatur. Det har selvfølgelig kostet penge, men jeg vil alså have VARMT varmt vand i køkkenet. jeg bruger ret meget tid i køkkenet og rigtig varmt vand der er bare SÅ dejligt! ;-)

Det blev altså til en del besparelser. Der var selvfølgelig den med vvs-håndværkeren og den med at fyret var helt aflukket fra at bruge olie, men der var også den der hedder en slukket cirkulationspumpe i 30 år, ca. 10.000 kWh!

Hilsen
Søren, Tasiilaq, ikke Tassilaq som nogle danskere udtaler det.

For så nogen gamle stoddere som mig er al de der stedangivelser med -aq'er og uq'er på Grønland alligevel ikke noget vi kan bruge. Hvis du vil at vi skal forstå det, så skriv Sukkertoppen, Søndre Strømfjord, Jakobshavn og Holsteinsborg. Jeg har en lille duffus idé om hvad grønlænderne mener med Nuuk! ;-)

P. S. Når du nu siger ar i har midnatssol, kan jeg regne ud at du i hvert fald ikke bor på Sukkertoppen, for den ligger vist på højde med Oslo ;-)

[Morten Jødal]

For så nogen gamle stoddere som mig er al de der stedangivelser med -aq'er og uq'er på Grønland alligevel ikke noget vi kan bruge.

... men du kunne jo installere Google Earth og skrive Tasiilaq i søgefeltet! Du får endda en ordforklaring med, der både forklarer navnet og identificerer byen med Ammasalik/Angmagssalik, som jeg lærte om i skolen - den ene af Østgrønlands kun to byer!

Forøvrig er det med midnatssolen vist lidt en tilsnigelse? Medmindre Google har fejlplaceret koordinaterne, ligger Tasiilaq på ca. 65°35' bredde, men polarcirklen går gennem 66°33'39".
Google Earth har dog et flot foto fra stedet med fint rødligt lys - ifølge autor taget ved midnat.

[B Mønnike]

Det skriver både Søren og jeg også Morten.....tæt ved polacirklen ....og lyst døgnet rundt. Det sidste betyder ikke at man kan se solen

Og Ligger Tasiilaq bare hundrede kilometer syd for polar cirklen al den stund at en grad er 111 km og at de ligger mindre end en grad syd for midnatssolen

[Søren Basbøll]

Morten og Bjarke har gjort udmærket rede for de geografiske forhold, så ikke mere om det.

Med hensyn til vores stednavn(e), så har vi mig bekendt aldrig haft et 'dansk' navn her. Stavemåden var et hint til Bjarke, som nu staver vort bynavn rigtigt.

Mit eget varmesystem er i fyringssæsonen baseret på termostatstyret start og stop af cirkulationspumpen. Termostaten er anbragt i øjenhøjde over en radiator der sidder midt inde i huset, og shunten står lavt, 25-30%. Det giver en meget blød styring og sparer samtidig langt det meste af elforbruget.

Jeg vil ikke anbefale det til Amalienborg, men til små og nogenlunde isolerede huse er det det bedste og billigste af det jeg har set og prøvet.

Hilsen
Søren Basbøll