* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 67
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 44
I alt: 44

Forfatter Emne: HP pavilion dv9700 gen-opbygget  (Læst 15919 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Dato: 09, Februar 2013 - 15:30 »
Mit hjemmekontor / min kones laptop er stået af.

Dette er ikke for at spørge om, hvordan jeg genstarter den, men for at finde ud af, hvad jeg kan gøre med den.

Laptoppen er en slæb-bar  med en 17" skærm, men har aldrig stået andre steder end på bordet i kontoret, og den lider ikke af andre sygdomme end at harddisken - efter 5-6 år er stået af.

Jeg kunne godt tænke mig at installere et SSD i stedet for et HDD og så give den et nyt liv med et nyt styresystem - f.eks. ubuntu linux.

Jeg vil bruge den hernede i Sarajevo til at se internet DR-tv, DVD, og til at programmere / vedligeholde de hjemmesider jeg administrerer.

Mit problem er at jeg skal bestille SSD egentlig uden at have set ned i maskinen,  således at jeg kan tage maskinen med mig herned og bruge "de lange vinteraftner" til at samle og opgradere.

Det eneste jeg kan Google mig frem til er at det er en SATA grænseflade, men hvilken? SATA 150,  300 eller 600?
Størrelsen er 2,5" men hvad med højden?
Skal jeg bruge et HP Pavilion DV9000 SATA HDD Hard Drive Caddy Kit eller kan jeg tilslutte direkte?

god debat
Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #1 Dato: 09, Februar 2013 - 16:22 »
Hej Mikael,

Så længe det er SATA så skal du ikke bekymre dig om hvad der i maskinen, de er bagudkompatible, så du kan godt sætte en SATA 600 disk i en maskine med en SATA 150 controller. Men du får ingen gavn af at sætte en 600 i en 150 maskine. Så i dit tilfælde vil jeg nok gå efter at købe en i den billige ende.
Stort set alle de diske der sælges er i 2,5" format og højden er som regel mindre end en standard HDD. Skruer mm. passer efter den gamle disk.
Du har ikke behov for det "kit" du linker til.

Jeg har netop sat en Samsung 840 SSD i min kæreste computer og det er som at sidde med en helt anden maskine :-)
Min egen 4 år gamle Dell har også fået en SDD og den kører også så man ikke skulle tro dens alder :-)

/Tommy

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #2 Dato: 09, Februar 2013 - 17:47 »
Så længe det er SATA så skal du ikke bekymre dig om hvad der i maskinen, de er bagudkompatible, så du kan godt sætte en SATA 600 disk i en maskine med en SATA 150 controller. Men du får ingen gavn af at sætte en 600 i en 150 maskine.


Jeg lavede lidt søgning på edbpriser.dk og fandt
OCZ Vertex Plus R2 Series Solid State Disk
SATA 300 / 120 GB Solid state drive / 2.5" x 1/8H / Læse: 22000 IOPS / Skrive: 7800 IOPS

til 675 kr

Det ser ud til at være ganske billigt samtidig med det har nogle gode læser/skrive specifikationer.
« Senest Redigeret: 09, Februar 2013 - 17:50 af Mikael Boldt »
Ha en god dag

Mikael Boldt

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #3 Dato: 10, Februar 2013 - 15:13 »
Hej Mikael,

Jeg vil nok gå efter at smide en 20er mere og så tage denne Samsung 840 på 120 GB.
http://www.edbpriser.dk/ssd-solid-state-drive/samsung-840-series-mz-7td120-120-gb-id-7036676.aspx

/Tommy

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #4 Dato: 10, Februar 2013 - 15:46 »
du har ret.
20 kr mere og læse/skrive hastigheden fordobles.
Ha en god dag

Mikael Boldt

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #5 Dato: 10, Februar 2013 - 16:23 »
Lige for tiden køber jeg Intel 330 SSD'ere (120GB er meget prisvenlig pt. - lidt under 800kr). Måske du kan finde en Intel 320 billigere, hvilket er ok til en gammel bærebar.

Samsungs 840 serie er også god og pålidelig - jeg køber dog altid PRO udgaven.


Hold dig fra OZC (vertex mfl.) - de har fået en dårligt ry, fordi de går i stykker (søg bare på google!). Jeg har kun haft en SSD der fejlede og det var tilfældigvis også en Vertex.
Har også installeret en del Corsair Force 3 - de virker også til at være stabile.

« Senest Redigeret: 10, Februar 2013 - 20:10 af SuperClaus »
vh.
Claus

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #6 Dato: 27, Februar 2013 - 09:29 »
Har været hjemme i weekenden og har nu isat det ny drev i laptoppen.
Som styresystem har jeg indsat Ubuntu 12-4 LTS

Vauw det kører! Lydløst og hurtigt!

Tillbage er kun nogle få ting:
1) mit lille håndsæt til skype forhindrer almindelig lyd i at komme ud af højtalerne.
 
2) at få Nem-id til at fungere.

3) og, kan jeg redde noget som helst af indholdet fra det gamle drev?
Ha en god dag

Mikael Boldt

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #7 Dato: 27, Februar 2013 - 11:06 »
Ang. punkt 3: Jeg har reddet data vha en "USB All-in-1 Hard Disk Link" fra Sandberg. Med den kan man forbinde en løs intern HD to PC via USB.

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #8 Dato: 27, April 2013 - 11:21 »
Så her jeg haft min "nye" ubuntu-laptop kørende i 2 måneder - og jeg er imponeret.

Start maskinen - 25 sekunder.
Sluk maskinen - 10 sekunder.
Det er ikke til/fra dvale-tilstand, det er rigtig start og sluk og det er uanset om der har været opdateringer eller ej.

Skype virker, netbank og Nem-id virker (når det virker).

Forleden brød min kontor-pc ned og jeg hentede så min ubuntu-laptop. Men for at printe ud på konterets netværksprinter var jeg nød til at installere printeren, og jeg så med bæven frem til at skulle bruge timer på at få det til at virke.

Ingen grund til panik. 4 klik, 1 administrator password og et kort-navn til printeren og alt virkede. Så snart jeg klikke at jeg ville installere netværksprinter, havde laptoppen fundet og identificeret printeren. Sidste klik - udskriv testside - var faktisk unødvendigt, men det var for nemt så jeg turde ikke andet.

Det er også lykkedes at få reddet dokumenter fra det gamle harddrev. Jeg havde et gammelt externt usb-harddisk som ikke længere virkede, så jeg skilte kassen ad (noget seagate havde klistret sammen), tog det lille printkort med usb-udgang og - heldigt for mig - SATA indgang.
Harddisken blev forbundet til min pc via det lille printkort og jeg kunne nu læse og kopiere indholdet over på min ny drev. Det tog 2 timer at kopiere dokumenterne (14Gb) og da kopieringen var færdig, var drevet næsten rødglødende og lige til skraldespanden.

Dagens spørgsmål: Hvordan bortskaffer man en brugt harddisk?

Jeg tog en boremaskine og borede hul igennem drevet, og smed det i skraldespanden, så ryger drevet gennem forbrændingsanlægget inden en elektromagnet fisker metallet ud af slaggen. Men det er jo ikke den rigtige måde at skaffe sig af med WEEE?
Ha en god dag

Mikael Boldt

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: HP pavilion dv9700 gen-opbygget
« Svar #9 Dato: 27, April 2013 - 15:59 »
Det lyder godt, det er ca. det samme for min Win8 der kører på en 4 år gammel Dell der er opgraderet med en SSD disk. Boot tiden er dog lidt kortere på Win8.

Mht. bortskaffelse af harddisk, så plejer jeg at give dem nogle ordentlige bank af en hammer og så smide dem på en genbrugsstation... Eller sådan er det i DK :)

MVH Tommy

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk