* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 119
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 79
I alt: 79

Forfatter Emne: Aluminiumsproduktion  (Læst 11908 gange)

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Aluminiumsproduktion
« Dato: 29, Juni 2014 - 14:30 »
Fornylig så jeg i TV en udsendelse om aluminium.

Man besøgte en stor bauxit-mine i Sydamerika og her så man især affaldsproduktet som er noget rødt mudder.
Det blev fortalt at dette mudder kan anvendes, f.eks kan man fremstille teglsten af det.

Derefter besøgte man en bauxitvirksomhed i Ungarn hvor man også fremstillede en masse affald i form af dette røde mudder. I Ungarn havde der været et udslip hvor det viste sig at det røde mudder var stærkt basisk og mennesker og dyr der kom i berøring med det blev stærkt forbrændte.

Nuvel, hvis man vil anvende mudderet, f.eks til at fremstille tegl, må man vel neutralisere basen, hvordan gør man det?

hvis dette materiale kan bruges til at fremstille byggematerialer må der være et stort behov?

Venlig hilsen   Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Thomas Berenth

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 14
    • Vis profil
Sv: Aluminiumsproduktion
« Svar #1 Dato: 30, Juni 2014 - 09:07 »
Problemet er vel nok at det er for bekosteligt at fremstille en mursten af materialet i forhold til markedsprisen.
Men jeg kunne nu godt tænke mig at vide den kemiske sammensætning af det røde mudder. Jeg vil gætte på det er rødt pga. jern, men er basen så jernhydroxid?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Aluminiumsproduktion
« Svar #2 Dato: 30, Juni 2014 - 11:54 »
Næsten al aluminium fremstilles på basis af mineralet bauxit, hvis hovedindhold er aluminiumoxid og -hydroxid - men også oxider og hydroxider af jern, så den røde farve i slammet efter rensning ved Bayerprocessen er ganske rigtigt en jernfarve.
Den stærkt basiske karakter af slammet skyldes dog især den tilsatte base natriumhydroxid, der er et nødvendigt kemikalium for at bringe bauxitmineralet i opløsning, så det næste trin - udfældning af rent aluminiumhydroxid - er muligt.
Der er en ret god overordnet beskrivelse med flere videre links i Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/aluminium/aluminium_(Teknisk_fremstilling)

Hvad kan man så gøre?
Et skud fra hoften er, at man kunne gennemboble slammet med CO2.
I forbindelse med vand har denne gas jo syrevirkning og reagerer med basen.
Resultatet bliver natriumcarbonat (soda), som let vil kunne udvaskes og som er et vigtigt industrikemikalium med mange anvendelser.
Det resterende slam vil herefter være mindre basisk, ikke miljøskadeligt i større omfang og bedre egnet som råmateriale til mursten (natriumsalte nedsætter styrken af tegl betydeligt) - eller som vejfyld m.v.
Hvis bauxitrensningsanlægget placeres som nabo til et større kraftværk eller anden industri med forbrænding, får man i tilgift renset dettes røg for CO2 ...

Ideens rentabilitet er på ingen måde gennemregnet, men den er herved givet videre til brug for alverdens aluminiumproducenter mod en royalty på 0 kr. (€, £, $)  :)

Jeg kan lige tilføje, at aluminiumproduktion er et af de områder, hvor de rige industrilande misbruger de mere fattige dele af verden, idet produktionen er så trinopdelt: Bauxit kan udvindes flere steder, men ofte bliver råvaren sejlet til raffinering i et uland, der så må slås med det giftige affald, hvorpå den fine hvide aluminiumoxid sejles til et land med billig vandkraft (bl.a. er Island storproducent), idet sidste trin er elektrolytisk reduktion. Dette trin er heller ikke forureningsfrit, men her er problemerne langt mere lokale og kan løses. Der er især tale om fluorgas. der under elektrolysen frigives fra den kryolit, der tilsættes smelten for at holde smeltepunktet nede.
Den helt store forurening ved aluminiumroduktion er imidlertid slambjergene fra den første oprensning af bauxit - og de bliver almindeligvis placeret i lande med få ressourcer og en svag miljøkontrol.
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk