sammmenfletning af vejbaner

[B Mønnike]

Man ser ofte at ved sammenfletning af vejbaner på motorveje at der skiltes  med at man skal køre helt frem til flettepunktet før man fletter sammen for det giver den smidigste trafik.......min erfaring med dette viser et andet resultat.

Så her til aften i Aftenshovet var direktøren for vej direktoratet inde her den 15-10-14 for at forklare og vise hvorfor det var det smarteste. Og han fremførte påstanden endnu engang..........påstanden er i strid med al fysisk viden........for har man to vejbaner hvor der køres 80 km/t på og de skal flette sammen gnidnings løst skal hastigheden på det ene spor sættes op til mere end det dobbelte.

For kører man 80 på 2 baner med en fornuftig bremseafstand så vil denne være direkte uforsvarlig hvis man "lynlåser" de to baner sammen uden at hastigheden øges. Da bremselængderne øges ved stigende hastighed så skal der rent faktisk køres mere end dobbelt så stærkt 

[jj-]

Jeg foretrækker at flette efter reglerne beskrevet i følgende links:
Alment stof - Dansk Kørelærer-Union.
http://www.dku.dk/dansk-koerelaerer-union/teori/alment-stof.html

→ Vognbaneskift og sammenfletning (kørekort)   Den lille teoribog.
http://www.xn--krekortonline-bnb.dk/465/vognbaneskiftsammenfletning-teoriundervisning-gratis

Sammenfletning   Fletteregel - Regler for sammenfletning.
http://koerekort-guiden.dk/sammenfletning

Mvh jj

[E. Tranberg]

Det kan kun virke gnidningsfrit efter reglerne, hvis hver anden billist trækker ud når vejen går fra 1 til 2 baner, og undlader at overhale, men bare holder sin position til der flettes sammen igen.

[jj-]

Det kan kun virke gnidningsfrit efter reglerne, hvis hver anden billist trækker ud når vejen går fra 1 til 2 baner, og undlader at overhale, men bare holder sin position til der flettes sammen igen.

Det lyder rimeligt, såvidt jeg kan se?

§ 18, Stk. 3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.

NB! Vær opmærksom på, at “flettereglen” gælder motorvejstilkørsel i Danmark. I mange andre lande er der fuld vigepligt. Derfor skal du være ekstra opmærksom, nå du kører ind på en motorvej i udlandet!

Anvar ved uheld

Eftersom sammenfletningen forudsætter, at begge parter tager hensyn for at skabe plads til dem begge uden fare eller unødig ulempe for hinanden og den øvrige trafik, er de lige gode om det, hvis sammenfletningen ender i en ulykke.

Dvs. begge parter deler skyldsansvaret.

Mvh jj

[B Mønnike]

Der er dog adskillige der har svært ved at tilpasse deres indkørselshastighed til motorvejens hastighed når de kører ind fra en tilkørsel. De kommer snigende med en jævn lav hastighed og forventer åbenbart at motorvejens trafikant en den eneste der skal vise hensyn

[jj-]

Der er dog adskillige der har svært ved at tilpasse deres indkørselshastighed til motorvejens hastighed når de kører ind fra en tilkørsel.

Måske kan de få hjælp her?
Sådan fletter du ind på vejen - Motor.
http://jyllands-posten.dk/motor/ECE7115776/S%C3%A5dan-fletter-du-ind-p%C3%A5-vejen/

De kommer snigende med en jævn lav hastighed og forventer åbenbart at motorvejens trafikant en den eneste der skal vise hensyn

Det vil formodentlig være en god ide at undgå sammenstød da begge tilsyneladende dele ansvaret?

Mvh jj

[harbst]

Det er svært nøjagtigt at beregne, hvor lang sikkerhedsafstand der bør være mellem biler , når hastigheden er over nul.  Tidligere tiders antagelse om konstant bremsekraft uafhængig af hatigheden holder ikke i praksis, og slet ikke med moderne bremseteknologi, hvor kraften på baghjulene er reduceret, og hvor hjulene ikke  blokeres.

Rådet for Større Trafiksikkerhed og FDM angiver det på hver sin måde, som kan omregnes til at der skal være henholdsvis 2 sekunder og 1,8 sekunder køreafstand mellem biler.

Lægges dette til grund vil en kørebanes kapacitet være uafhængig af hastigheden  og maksimalt  0,5 bil pr sekund  dette svarer til 3600 biler pr time ved 2 kørebaner.

Sammen fletning af 2 kørebaner  kan ikke lade sig gøre hvis bare 1 af kørebanerne er fuldt belastet, og sikkerhedsafstanden skal holdes.

Mønnikes antagelse om at man bare kan sætte hastigheden op  er ikke rigtig.


Det stemmer godt med erfaringen om at trafikken ved sammenfletning i myldretiden går i stå så hastigheden i mindst den ene kørebane bliver nul. .

[B Mønnike]

Jeg skrev ikke "bare" Harbst! Jeg skrev at det ville være uforsvarligt at lynlåse........

[harbst]

Hej Mønnike
Det er rigtigt atdu ikke skrev "bare" men du tager alligevel fejl i at vejens kapaciret øges ved at øge farten.

Hvis den model som JJ  linker til var rigtig ville du kun gøre situationen meget værre ved at øge farten . Fordobling af farten ville kræve næsten 4 gange længere afstand og ca kun halvt så mange biler pr tidsenhed på vejen.  Men situationen ville så kunne klares ved at sænke hastigheden til ca. det halve, og så kunne tillade sig at køre meget tæt.

Den  JJ linkede model er en meget grov forenkling. Den ville måske gælde nogenlunde , hvis vejen er tør og alle hjul blokeres ved opbremsning.  Men moderne biler er lave så baghjulene ikke kan blokere og generelt bremser mindre end forhjulene. De fleste biler er også indrettet til ikke at kunne blokere hjulene. De bremser bedre end  jj modellen angiver. Bremsekraften er hatighedsafhængig i betydelig grad, og ikke bare en konstant friktionskraft.

[jj-]

De bremser bedre end  jj modellen angiver.

Hvor meget bedre bremser de end den teoretiske værdi med konstant friktionskoeeficient over hele bremselængden?

Mvh jj

[B Mønnike]

Hej Harbst......hvad gør du hvis du vil have en større mængde strøm igennem et givent lille ledningstværsnit........sætter du så ikke spændingen op? 

[jj-]

Nogle biler bremser formodentlig bedre end andre?
Jeremy Clarkson - on Stopping Distances!

Jeremy Clarkson - on Stopping Distances!

Braking distance - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Braking_distance

Mvh jj

[harbst]

Inden jeg skrev det første lange indlæg, som forsvandt på mystisk vis, prøvede jeg via nettet at finde seriøse data for bremselængde.  Konklusionen er at der ikke findes nogen, blot nogenlunde rigtig model, som kan redegøre for bremselængde afhængig af farten. Dæk og vejbelægning betyder en del, men bilens teknik, og vejens krumning har også stor indflydelse.
Målinger viser også at bremsekraften varierer betydeligt med hastigheden.

JJ har linket til en god film, som tydeligt demonstrerer hvad bilens teknik gør af forskel.

Men linket til Wikipedia bekræfter kun  at man ikke kan stole på wikipedia, hvad filmen jo også viser.

[harbst]

hvad gør du hvis du vil have en større mængde strøm igennem et givent lille ledningstværsnit.

Nu ved jeg ikke hvad Mønnike mener med spørgsmålet.
hvis han mener evnen til at føre en større strømstyrke, er der ingen anden vej end at øge ledertværsnittet, eller at akceptere følgerne af overbelastning.
Lederens evne til at tåle en strøm, har ikke noget med systemets spænding at gøre.

I øvrigt har spørgsmålet ingen relevans til vejtrafik.

Hvis du tænker dig om og ikke reagerer kvindagtigt intuitivt, vil du indse at øget hastighed, giver lavere "bilstrøm" hvis en rimelig sikkerhedsafstand skal overholdes.  Uanset at vi savner en god beregningsmodel, er det dog evident at afstanden skal øges mere end proportionalt med hastigheden , selv om det er det som FDM og Rådet angiver. .

[jj-]

Men linket til Wikipedia bekræfter kun  at man ikke kan stole på wikipedia, hvad filmen jo også viser.

-Man må selv bestemme, hvad man vil stole på
-Der er trosFrihed i DK
F.eks. er Wikipedia og cykelrytter ikke medtaget i de officieller troværdighedsUndersøgelser
fakta_-_faggruppernes_trov_rdighed_2014 (1)
http://www.radiuskommunikation.dk/media/76526/fakta_-_faggruppernes_trov_rdighed_2014.pdf

Man kan derimod skrive en anmeldelse på TrustPilot:
Wikipedia Anmeldelser   Kundernes anmeldelser af Wikipedia   www.wikipedia.org
https://www.trustpilot.dk/review/www.wikipedia.org

Mvh jj