Vi mister Merkur

[HVH]

Side 1.

Den ene naturlov er en u-opdaget anisotropisk acceleration, som er grundlaget for Dark Flow, og i øvrigt potentielt påvist af Allais Forskning.

Jeg fandt ingen beskrivelse af en' u-opdaget anisotropisk acceleration i dine links?

Maurice Allais - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Maurice_Allais

His interest in physics[edit]
Besides his career in economics, Maurice Allais performed experiments between 1952 and 1960 in the fields of gravitation, special relativity and electromagnetism, in order to investigate possible links between these fields. He reported three effects with respect to these experiments:

An unexpected anomalous effect in the angular velocity of the plane of oscillation of a paraconical pendulum, detected during two partial solar eclipses in 1954 and 1959. This claimed effect is now called the Allais effect.
Anomalous irregularities in the oscillation of the paraconical pendulum, with periodicity 24h50min, which corresponds to the tidal lunar day.
Anomalous irregularities in optical theodolite measurements, with the same tidal periodicity.
Over the years, a number of pendulum experiments were performed by scientists around the world to test his findings. However, the results were mixed.[7]

The Allais effect er derfor muligvis bare simpel Science Fiction?

Jeg tror ikke vi mister Merkur?
Danmark har ingen rettigheder på Merkur, såvidt jeg ved? -Vi kan ikke mister noget, som vi aldrig har haft

Mvh jj

Allais forskere er helt sikkert meget seriøse forskere
Mange har lagt årtier af deres liv i det, og spenderet enorme summer for at bevise at Allais havde ret.
Men problemet er at billedet er meget diffust. Sommetider kan man måle en anomali, - sommetider ikke, sommetider svagt, sommetider stærkt. Meget uforudsigeligt, næssten lige som fly by anomalierne.
Og netop dette at resultaterne af måle-eksperimenter ikke er forudsigelige har været et stort problem når det kommer til den videnskabelige metode.
Der har derfor i den grad været behov for at få en holdbar teori om hvad man her egentligt er oppe imod.
Herunder også at man kan forudsige hvor, hvad, samt med hvilket instrument man vil kunne måle en anomali.
Og det er så netop dette, både at forstå hvad man er oppe imod men også at forsøge at forstå ”retningen” der er blevet central I mit arbejde.
Her har jeg prøvet at få en god del rapporter listet http://www.science27.com/allais for lettere selv at kunne slå op, - men der er flere der ikke er med, fordi jeg mener jeg nu er færdig med den nødvendige analyse, og ikke behøver at slå op længere.

Noget andet......
Der er altså en del store problemer med den Generelle Relativitetsteori (GR).

Problem 1 - Mørk Energi
Einsteins indrømmede selv at hans største fejl var, -  ikke at påstå at Universet udvidede sig, -  (som kunne være en konsekvens / mulighed af hans teori / GR).
Men nu, -  siges det at universet udvider sig med accelererende hast, - hvilket er inkonsistent med den påstand som den allerede èn gang modificerede generelle relativitets teori oprindelig bestod af, - hvorved den pinlige sandhed jo er at;  GR aldrig har været konsistent med universets påståede udvidelse. - For denne påståede acceleration (mørke energi)  har jo (angiveligt) foregået i milliarder af år og ikke kun siden 1915
Allerede her lugter (eller rettere stinker) det af at noget er fundamentalt galt med GR, - da man roligt kan sige at tiden har vist at GR hele tiden må have været  inkonsistent med ideen om at universet udvider sig (altså med accelererende hast).  Man kan ikke bare lappe på noget der alligevel har vist sig ikke at holde vand. Det blir noget klamphuggeri, -ikke videnskab.

Problem 2 -Kvanteteorien
Einstein ville heller ikke acceptere kvantefysikken, ”Gud kaster ikke med terninger”, - GR er og har altid været inkonsistent med kvantefysikken https://www.youtube.com/watch?v=t2mjoI7bgXM 
En af delene må falde ....

Problem 3
Stephen Hawking tror ikke længere på at sorte hulle kan eksistere. Fordi den information som lys indeholder kan ikke forsvinde. Dermed er en konsekvens af GR igen inkonsistent med standardmodellen.

Problem 4 – Kredsløb & Baneanomalier
Man har ofte mistænkt at netop en lang række af disse anomalier kunne tyde på at GR var forkert.
Sikkert derfor er en større last måleudstyr snart klar til at blive sendt til ISS

Problem 5 – Merkurs Perihelion Præcision Anomali
Er den virkelig løst ? 
I givet fald hvor er beviset for denne del af GR egentlig henne ?
Hvis en anisotropisk acceleration er tilknyttet Dark Flow, så får denne påstand det også meget svært.

Dog skal det på den ene side siges...
Påvisningen af at rummet deformeres og at rumtiden ændres i et tyngdefelt synes overbevisende

Men på den den anden siden, noget er altså galt..
Der er og har altid været alvorlige problemer med den del af GR der påstår at tyngdekraftens årsag skulle være at rummet krummer.
Herunder hører derfor også spørgsmålet;..  løste Einsteins gravitationens mysterium?
Eller er tyngdekraften for eksempel fortsat en kraft (som Newton mente)?.
Og dermed trak Einstein blot teorien for langt ?

Personligt mener jeg også at GR’s påstand ikke giver mening når det kommer til årsagen til fx det der stadig kaldes massetiltrækning.
Når en CAT vejer fx 70 ton skyldes det så virkelig rummets krumning ?
Er det ikke lidt for hypotetisk ?

Set fra den almindelige erfarings perspektiv ligner det så  ikke langt mere Newtons påstand, at der er tale om reel tyngdekraft og bogstavelig massetiltrækning, frem for en tydeligvis svag hypotese om at tyngdekraften pludselig ikke længere skulle være en kraft, men derimod en meget meget abstrakt (problemfyldt) egenskab ved rummet ?

[jj-]

Det er Merkur sikkert ligeglad med

Merkur har formodentlig ingen bevidsthed og kan derfor hverken være glad eller ligeglad.
Planeten Gaia i Isac Asimov's Foundation SciFi-historie har derimod en' bevidsthed

Personligt kan jeg ikke finde noget brugbart i dine indlæg
Men du har i det mindste fået mere opmærksomhed end science27.com - såvidt jeg kan se?

Science27.com er tilsyneladende ikke regristret på Trustpilot?

Fortsat held og lykke med din debat

Mvh jj

[HVH]

Det er Merkur sikkert ligeglad med

Merkur har formodentlig ingen bevidsthed og kan derfor hverken være glad eller ligeglad.
Planeten Gaia i Isac Asimov's Foundation SciFi-historie har derimod en' bevidsthed

Vi nedstammer fra hedningerne ved du
Odin og Merkur er det samme

Den romerske forfatter Tacitus, der skrev et etnografisk værk om Germanien omkring 100 e.Kr., beskriver en germansk guddom, som han omtaler med det romerske navn Mercurius; normalt tolkes det som en romersk oversættelse af Odin
http://da.wikipedia.org/wiki/Odin

[B Mønnike]

Hvad er en hedning? er det en muslim???

[Morten Jødal]

Betegnelsen hedning bruges almindeligvis om mennesker, der ikke tilhører en af de store monoteistiske religioner. Den ældste af disse er jo jødedommen, og den oldkristne missionær Paulus brugte betegnelsen om alle ikke-jøder - herunder dem, der var blevet kristne. Der var på hans tid, i den første kristne generation, af og til uenigheder mellem jødekristne og hedningekristne, og dem søgte Paulus at bilægge.
Mange har senere brugt begrebet som en historisk betegnelse, men jeg har også hørt moderne ateister kalde sig selv hedninger.
Så vi er ovre i noget, der kun vanskeligt kan relateres til en naturvidenskabelig teori.

[B Mønnike]

Korrekt Morten
Jeg reagerede bare på sammenligningen Odin og Mercurius.
Mecurius var handelens og sendebudenes gud!

[Morten Jødal]

Jeg studsede også!
For efter overleveringerne har Odin en ganske anden status i den nordiske gudeverden end Merkur i den romerske.
De opgaver Mercurius havde hos romerne, var tillagt Njord i den nordiske mytologi (enkelte af dem Balder, men han døde jo!).
Jeg har dog undersøgt sagen og fået bekræftet, at Tacitus identificerede Odin med Mercurius, måske på grund af en lighed i riterne? Så HVH har ikke taget fejl denne gang.
Det ændrer ikke ved, at jeg finder hedningernes indvandring i debatten lettere irrelevant; men grundlaget er sådan set OK.

[HVH]

Der har sneget sig en lille fejl ind...

Bevægelse bort fra Dark Flow Retningen  (DFR), vil (på den ene side) medføre mindre Relativistisk Modstand mod Bevægelse (engelske forkortelse RR) relativ til den der allerede gælder for Jorden - men dermed samtidig også øge den Effektive Dark Flow Acceleration (EDFA).


Med udgangspunkt i at man kender Dark Flow hastigheden og i og med at RR er hastighedsbetinget og derfor skal udligne ved en bestemt hastighed, er det muligt at illustrere det indbyders forhold mellem EDFA og RR som vist i grafen overfor. 


Det betyder at kredsløbsbevægelse nordpå (i solsystemet) er enesbetydende med deceleration, - selvom det der i virkeligheden sker er en øgning af EFDA (den effektive Dark Flow Acceleration) som set fra Jorden vi se ud som en deceleration, selvom det i virkeligheden er en accelerations-øgning set fra et overordnet perspektiv.   

Det samme mønster skal selvfølgelig findes overalt i solsystemet, såvel som i alle andre.
Men det er vigtigt at bemærke at så snart den maksimale Flow Flow hastighed (periodevis) er nået, - fx når en galakse eller solsystem (med den maksimal mulige Dark Flow hastighed) periodevis bevæger sig mod Dark Flow, - så vil EDFA og RR udligne.


Kredsløbsinklination overvejende lineær med DFA aksen (mindre end 45°) , -fører til kredsløbskollaps, - (i det lange løb) dels på grund af modstanden mod bevægelse mod syd (RR) og dels fordi at EDFA (normalt) øges ved bevægelse nord..

Men fordi et astronomisk objekt der befinder sig i et sådant  kredsløbskollaps,  dermed nærmer sig det kredsende objekt, - vil det  også øge dets kredsløbshastighed.
Dette er årsagen til flyby anomalier.
På samme måde som demonstreret indledningsvis, når det gælder  årsagen til Merkurs perihelium præcision anomali, -hvor den kenetiske energi også øges / konverteres fra potentiel gravitations energi,  selvom årsagen her er Merkurs ellipse kredsløb.

Styrken på anomalierne er hastighedsbetingede.
For eksempel, baseret på 7,66 km/s (der gælder for ISS) kan RR affekten beregnes til en faktor = 9E-10 m/s  for ISS, og for NEAR  kan faktoren beregnes til (hastighed 12,739 km / s) = 3E-10m/s.

Mht Merkurs perihelium præcisions anomali, er den generelle relativitets teori rigtig for så vidt at Merkur følger rummets såkaldte krumning.
Rummets krumning er dog ikke årsag til tyngdekraften, men derimod rummets elastiske egenskab som er viklet sammen med elementarpartiklernes spin, og derfor en kraft, som Sir Isaac Newton mente.

Så længe Merkurs kredsløbsinklinationen er hovedsagelig vinkelet på DFA aksen, vil vi ikke miste Merkur, - deceleration sker kun når inklinationen bliver hovedsagelig lineær.

FORUDSIGELSE..
Målinger på ISS og Galileo 5 & 6 vil primært vise at tiden ikke går som den specielle relativitetsteori (SR) forudsiger

Kort sagt man siges at cirka 25% af den kinematiske tidsforskydning som SR forudsiger, ganske enkelt udebliver..

Alle udregninger er vist her... http://science27.com/paper.pdf


TILFØJELSE

Skemaet nedenfor viser forskellige effekter af Lorentz-transformation. Dels for så vidt angår relativistisk kinematisk påvikning (SR) og dels effekter ved tyngdekraftspåvirkning (GR). Disse faktorer danner grundlag for flere modsatrettede relativistiske effekter.

Ikke kun tid og afstande er relativistiske varianter, – også meterstokken er en relativistisk variant, der altid strækkes eller sammentrækkes proportionalt med tiden. Fordi meterstokken ikke er en konstant, – er hastighed, acceleration og deceleration heller ikke konstante faktorer, og derfor også alle omfattet af Lorentz-transformationens påvirkninger..



Masse og energi er to sider af samme sag, og derfor altid uadskillelige fra hinanden. De eneste undtagelser er EM-bølger og gravitationsbølger (begge fænomener er et resultat af frigivelse af energi / masse).

Kinematisk Energi samt Potentiel energi konverteres altid til relativistisk masse. Men relativistisk masse er ikke en konstant når den udsættes for højdeændringer i tyngdefelter..


Objekter i et gravitationsfelt er forskelligt påvirket af relativistiske effekter, som skyldes en kombinationen af dels SR virkninger (Relativistisk Modstand mod bevægelse), og  modsætningen som er GR påvirkning (som har en modsat og dermed en accelererende effekt på kredsende objekter).

Forskellen mellem disse to faktorer udmønter sig i en resulterende accelererende påvirkning af især de indre planeter i vores solsystem. Overskud af kenetisk energi tvinger planeterne gradvist til at øge deres potentielle energi..




Hvor kommer denne energi komme fra?

Objekter der følger kredsløbs inklination overvejende lineært (relativ til DFA) vil i sådanne perioder gradvist kollapse til gradvist mere elliptiske baner, som nærmer sig det centrale astronomiske objekt, som der kredses omkring. Det sker på trods af den ovenfor beskrevne kredsløb anti-kollaps egenskab, – som skyldes den periodisk stærkere og dominerende EDFA indflydelse.

I modsætning til dette vil perioder med overvejende vinkelret inklination (i forhold til DFA) være EDFA-neutrale, hvilket tillader frigørelse af indespærret kinematisk energi ( hvorved kinematisk energi konvertere til potentiel energi ).

Man skulle tro at indespærret kinematisk kredsløbsenergi hurtigt kan frigives under EDFA-neutrale perioder, men faktum er, at overskud af energi er fanget i en en perihelium / aphelium ping-pong effekt.

Når kinetisk energi forvandles til potentiel energi sker det i en process hvor den potentielle energi øges markant ved  perihelium. Men næsten alt denne potentielle energi opnået ved perihelium går »tabt«, når objektet når aphelium, – men ikke alt.  Dette skyldes, at indespærret kinetisk energi er den samme, ved bevægelsen fra perihelium mod perihelium, – som er, når ved bevægelsen fra aphelium mod aphelium.

Et resultat af dette er, at planeter bane ikke længere ville være i et geodætisk frit fald, hvorved det kan forventes andre mere komplicerede anomalier, såsom perihelium præcision anomalier.

Jo større kredsløb excentriciteten er, og jo dybere i gravitationsfelter objekterne kredser, – i jo højere grad skal forventes markante perihelium anomalier og jo hurtigere tvinges elliptiske kredsløb cirkulære.

Kort sagt – alle planeterer i vores solsystem tvinges nu langsomt væk fra Solen, såvel som i retning af mere cirkulære baner.

Modellering er meget kompleks og er ikke i øjeblikket tilgængelig. Det synes til trods at ny viden snart vil erstatte det fremherskende “krumne rum paradigme”.