* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 70
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 52
I alt: 52

Forfatter Emne: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?  (Læst 15614 gange)

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Dato: 25, Marts 2017 - 11:05 »
Hej,

Jeg har altid gået og troet, at en tørretumbler med aftræk var den løsning som brugte mindst energi, men nu kan jeg læse mig til at en kondens-tørretumbler bruger mindre end en med aftræk.

Det undrer mig, for selv om en kondens-tørretumbler bruger en varmepumpe til at genbruge varmen, vil den affugtede luft indeholde mere vand end ny, frisk luft hentet ind udefra (gætter jeg på), og så tager tørreprocessen længere tid - og koster dermed mere.
Varmepumper er jo heller ikke gratis i strøm. Men de bruger måske ikke ret meget...?

Men der er måske andre forhold omkring det som jeg ikke tager højde for?
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #1 Dato: 25, Marts 2017 - 17:42 »
For at tørreprocessen skal gå rimelig hurtig ( så tøjet ikke slides for meget) skal tørreluften være varm og tør. Det kan den blive ved hele tiden  at tilføre opvarmet udeluft . Virker fint men koster megen   elenergi  (eller gas). Samtidig smides varm halvtør luft ud.

I kondenstørretumblereen med varmepumpe køles kondensatoren hele tiden af varmepumpen, så er den effektiv til at tage fugten ud af luften.
Varmen fra kondensatoren plus tabet bruges så til at genvarme luften.
Husk at der dannes den samme varmemængde  i kondensatoren, som der bruges til fordampning af vandet fra tøjet.
Hvis det hele kører optimalt og varmepumpen er kraftig nok, behøver man i princippet ikke noget elvarmelegeme.
Men for at få tørringen hurtigt i gang er der da lidt hjælp af elvarme. min fornemmelse er at nogle kondenstøreres varmepumpe ikke er helt stor nok til at holde tørreluften varm uden tilskud og uden supplerende køling fra rumluften i lokalet.
Resultatet bliver alligevel et mindre elforbrug end ved tørretumblere kun med aftræk ,eller ved kondens uden varmepumpe.

« Senest Redigeret: 26, Marts 2017 - 08:30 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #2 Dato: 26, Marts 2017 - 13:27 »
Hej Mads.
Kun lige for at supplere:  den nye generation af kondenstørretumblere er et teknologisk gennembrud - indtil for få år siden havde du ret i din forhåndsantagelse.
Hvordan det ser ud med en "vugge-til grav"-vurdering er mindre sikkert, for den nye generation af kondenstørretumblere har mere teknik i sig og dermed måske kortere holdbarhed?
Min første tørretumbler (med aftræk) solgte jeg sammen med huset - flittigt brugt, men fuldt funktionsdygtig - efter 35 år. Den næste (også aftræk) har foreløbig "kun" holdt 9½ år - uden andet tilsyn end filterrensning.
Kan de mere avancerede modeller leve op til det?
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #3 Dato: 26, Marts 2017 - 18:27 »
Den mest energisparende metode er tørresnoren, der ikke bruger elenergi og ikke slider hverken på tøj og økonomi, da prisen for en ny tørresnor koster 50 kroner per 30 år  ;D

Sådan gør min kone og hun ville flå mig levende hvis jeg kom vort tøj i en tørretumbler ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #4 Dato: 26, Marts 2017 - 18:49 »
Du har ret, Bjarke - men tumblertørrede frottéhåndklæder er nu EKSTRA lækre at tørre sig i!
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #5 Dato: 26, Marts 2017 - 20:36 »
Citér

Sådan gør min kone og hun ville flå mig levende hvis jeg kom vort tøj i en tørretumbler ;D

Egentlig holder jeg med Bjarke ......... men min kone var desværre ved at flå mig levende, så hun fik en tørretumbler!
« Senest Redigeret: 26, Marts 2017 - 20:54 af Morten Jødal »

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #6 Dato: 26, Marts 2017 - 22:39 »
Så kan jeg tilføje at vort nuværende Gasfyr, et Junkers der er fra 1991, som fungerer ganske udmærket, hvad servicefolkene  også  udtrykker, når de er på besøg hvert andet år.

Men da vi ikke ved hvor længe håndværkerfradraget stadigt vil være  aktivt, når vi rigtigt trænger til et nyt gasfyr, er vi ved at oveveje om udskiftning til et kondenserende gasfyr som afløser.... Det er svært, for det har tjent os godt....Dong skriver, at vi kun bruger 65 % af den energi vor andre 15 ens søsterhuse på vejen bruger i snit.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest? (Tak)
« Svar #7 Dato: 27, Marts 2017 - 12:14 »
Tak for svarene allesammen, så blev jeg da klogere!

:-)
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #8 Dato: 27, Marts 2017 - 12:46 »
Der undslipper alligevel en del fugt til rummet, så husk ventilation.

Jeg er yderst tilfreds med vores Siemens tørretumbler med varmepumpeteknologi, som jeg vidst har omtalt før.

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #9 Dato: 28, Marts 2017 - 09:36 »
Den mest energisparende metode er tørresnoren, der ikke bruger elenergi og ikke slider hverken på tøj og økonomi, da prisen for en ny tørresnor koster 50 kroner per 30 år  ;D

Sådan gør min kone og hun ville flå mig levende hvis jeg kom vort tøj i en tørretumbler ;D
Ja, tørresnoren er selvfølgelig den mest energibesparende, men ikke altid en brugbar løsning. I min husstand har hustru og søn voldsom pollenallergi, og så er det faktisk ikke muligt at tørre tøj udenddørs i pollensæsonen (og da hustruen er allergisk for ca. alt, strækker pollensæsonen sig over ca. 9 måneder om året)

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #10 Dato: 28, Marts 2017 - 10:15 »
Udendørs ?
Vi tørrer da sandeligt også tøj indendørs på snor i vort bryggers :)

Og lufter ud derefter, Ebbe. Både elektrisk  og ved at åbne døren :)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #11 Dato: 28, Marts 2017 - 14:34 »
Og lufter ud derefter, Ebbe. Både elektrisk  og ved at åbne døren :)
Har du målt på energiforbruget, Bjarke?

En lille ting til eftertanke:
I min ungdom lancerede en smart fabrikant en elektrisk støvletørrer - som blæste varm luft ind i de våde støvler, man havde været ude i dårligt vejr med.
Daværende Statens Husholdningsråd fandt ideen vanvittig og afprøvede til sammenligning en alternativ løsning gående på en støvsugerslange ned i støvlerne.
Det viste sig, at denne metode ikke alene tog meget længere tid, men også kostede tre gange så meget energi som den kontrollerede indblæsning af varm luft!
Husholdningsrådet var et ærligt "væsen" og gengav derfor undersøgelsen i deres blad.

Min tanke er, at tørretumbleren netop sørger for en kontrolleret og veldoseret energitilførsel - modsat en elradiator og en åben dør ...

Og noget helt andet er stadig, at tumblertørret tøj bliver ekstra lækkert og luftigt!
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #12 Dato: 28, Marts 2017 - 16:31 »
Jeg har ingen problemer med mit energiforbrug. Dong påstår at hvis alle gjorde som jeg, måtte Dong hæve priserne betragteligt for at få et overskud :)

Og hvis man vil misforstå, så kan alt misforstås. Hvis man vil undgå pollen så tørrer man ikke med åben dør, men åbner når man har taget tøjet ned fra snoren :)

Og de 100W som blæseren er udstyret med som kører 4 timer om ugen, kan garanteret ikke konkurrere med en tørretumbler ;)

Fremstilling af nyt tøj der skal erstatte det slidte, men dejligt bløde tumlede tøj, er jo heller ikke energifrit....det koster også lønarbejde at anskaffe midlerne til tumbler og tøj. Klatte penge kan vi jo alle når penge ikke er et problem.... men bevares maskiner letter jo arbejdet.....for de arbejdssky  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler, kondens eller aftræk dyrest?
« Svar #13 Dato: 06, April 2017 - 14:55 »
Alle burde have en carport til at tørre tøj udendørs.

Da jeg ikke har det, sker det ofte at det næsten tørre tøj bliver vådt af regn.

UV-eksponering og langtidstørring er heller ikke godt for tøjet.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk