Træbeskyttelsesmidler - typer

[harbst]

Ja Morten mange fag, har sine egne termer, som let misforstås af de uindviedede. Undertiden kan det have fatale følger. Den værste er at mange tror at ebbe er det samme som lavvande.

Men kemikernes fagtermer er nu de mest  besynderlige og deres stavning er direkte i strid med lovgivningen, når det gælder offentlige eller statsunderstøttede institutioner.
 

[Morten Jødal]

Men kemikernes fagtermer er nu de mest  besynderlige

Det er din tolkning! Jeg er selvsagt uenig.

Grundlæggende skyldes din uvilje en uenighed om stavning. At andre fag ikke har kemikernes problemer, skyldes alene at Dansk Sprognævn på et tidspunkt kastede sig over en del af kemikernes fagsprog - men ikke andre faggruppers. Og da man stødte på, at der på området faktisk sad et nomenklaturudvalg, der fastholdt den faglige stavning, fik man sneget en totalt ligegyldig lov igennem om, at DSN beslutter, hvordan offentligt ansatte må stave.
Hvad disse ikke er i stand til at overholde! Jeg har set gruopvækkende eksempler på forkert stavning og grammatik; mest udbredt er r-fejl i officielle skrivelser, fx i ordet lære(r)/lærer(e).
Men da der ikke er sanktionsmuligheder knyttet til loven, er den kun symbolpolitik.
På samme måde må jeg opfatte dine jævnlige angreb på netop kemikere i tråde, hvor det saglige handler om noget helt andet end stavning.

[B Mønnike]

Jeg holder med dig Morten, jeg har ofte problemer med personer, der ikke magter at bøje verber og beskylder mig for at være for pernitte,n når jeg foreslår at de pågældende burde læse deres egne tekster igennem, før end de påstår at vore fagsprog er uforståelige.

For Dansk Sprognævn er ikke vogter af det danske sprog. At sprogbrug som "massive problemer" og "fremadrettet" ikke omgående bliver kulet ned som aldeles idioti, viser brugbarheden af dette lovgivende organs sprogpåvirkning. "Sjokolade", sjafør" "skuter", vorherre bevare os.

eksempler:
Ledige job - Lastbil Sjafør | Jobindex
Hvid Sjokolade | Musik | DR
Billeder af Skuter

Og for øvrigt er Ebbe starteren af dette sted



 

[harbst]

Mønnikes eksempler på dårlig stavning, kan man ikke klantre Sprognævnet for.
De er ikke efter retskrivningsordbogen.

[Morten Jødal]

Mønnikes eksempler på dårlig stavning, kan man ikke klantre Sprognævnet for.
De er ikke efter retskrivningsordbogen.

Nej, og man kan heller ikke klandre sprognævnet for, at harbst ikke kan stave til dette ord!
Det er yderst få - offentligt ansatte eller ej - der staver 100% efter retskrivningsordbgen.

[harbst]

Ny vi er ved at rette fejl så hedder det da offentlige ansatte

[Morten Jødal]

Offentligt angiver en tilknytning til det offentlige - fx gennem ansættelse.
Se fx her:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

Men vi er da vist efterhånden kommet ret langt fra både kemisk og andet fagsprog? Og ligeledes fra det ingeniørrelevante?
Så er det mon ikke på tide at lukke denne tråd?

[harbst]

Jeg laver da stavefejl en gang imellem og erkender det gerne.
Det er sølle at du ikke erkender at have bøjet tillægsordet forkert.
At andre også laver samme fejl , gør ikke din bedre.

Det er typisk for østjyder at de ikke kan finde ud af at bøje tillægsord. Men jeg troede at du stammede fra Nordjylland. 

[Morten Jødal]

Åh nej! 
Jeg vedkender mig gerne, at jeg er født i Aarhus, af to sjællandske forældre, har tilbragt mit liv efter studietiden i Nordjylland, og forøvrigt altid - helt fra skoletiden - har været anset som en sikker sprogbruger, der ikke har taget ret meget sprogfarve efter mine omgivelser.
Mht. ordsammensætningen her, så har jeg lige prøvet at google hhv. "offentligt ansatte" (16.100.000 hits) og "offentlige ansatte" (11.600.000 hits). Med den lille krølle, at Googles algoritme ved den sidste søgning fandt temmelig mange forekomster på første side, hvor der faktisk var skrevet "offentligt" - fra bl.a. Cepos, TV2, Danmarks Statistik, Information og Socialdemokratiet.

Jeg gav min korte forklaring på bøjningen i forrige indlæg, og jeg uddyber den ikke, men råder dig til at stille spørgsmålet til Dansk Sprognævn. Ved samme lejlighed kan du spørge til "ebbe", om du selv blev ophidset over meget tidligere i tråden.
Jeg har slået ordet op i "Den Danske Ordbog":
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ebbe&tab=for
Det findes som substantiv med forklaringen:
"den del af tidevandsbevægelsen hvor vandstanden er faldende, eller hvor den er lavest". Som verbum (opslag 2) er alene angivet den betydning, du vil have som den eneste (fald i vandstanden).
Jeg vil medgive, at du kan tage dette som eksempel på, at sprognævnet også har angrebet et andet fagsprog end kemikernes, nemlig her geografernes.
Men jeg vil ellers gøre opmærksom på, at over lang tid er reglen for sprogets udvikling, at "det de fleste siger, det er det rigtige".
Og så vil jeg ellers ikke diskutere sprog med dig mere før du bringer en reaktion fra sprognævnet - som jeg ikke synes løser sin opgave godt, men som faktisk ER dansk sprogmyndighed.

[harbst]

Din århusianske baggrund forklarer sagen.
Desværre kan vi ikke spørge sprognævnet nu. De har frielukket.

[Morten Jødal]

Din århusianske baggrund forklarer sagen.

Gælder det også CEPOS, Information og Socialdemokratiet m. fl.?
En anden forklaring kunne være, at det er dig der tager fejl ... 

Desværre kan vi ikke spørge sprognævnet nu. De har frielukket.

Jamen så har jeg også ferielukket - men tænker alligevel, og der ER andre at spørge!
Jeg spurgte her:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=offentlig
- og scrollede så ned til eksempel 1b, hvor svaret står entydigt (offentligt ansat).

Næste spørgsmål er så, hvilken autoritet står bag Ordnet.dk?
Jeg skulle undtagelsesvis ned og læse mere om cookies for at finde dette, men svaret er:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

Christians Brygge 1

1219 København K
http://dsl.dk
- som altså ligger i det meget - m-e-g-e-t - MEGET østlige Jylland, hvis man vil regne området med til det østjyske! 

P.S. Jeg er født i Aarhus!
Helt uden diskussion, for det var før Å blev indført i dansk retstavning!

[Morten Jødal]

Jeg fandt en ny oplysning og ændrede i mit forrige indlæg.
Det var en fejl, da ændringen ikke markeres i oversigten. Men se ovenfor.

[Karsten]

Jeg ser debaten om traebeskyttelsesmidler - typer,  kun er om tjaere og stavning.
Hvad med linolie ?
Jeg kan ikke finde den rapport jeg laeste (foer alt kom paa internettet, engang i begyndelsen af firserne) men denne fortaeller ogsa meget interessant:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2001/87-7944-657-4/pdf/87-7944-658-2.pdf

Det jeg fandt ud af for saa laenge siden var at mine nye vinduer skulle males med linolie maling,  da rapporten viste at vinduer der var udskiftet til plastikmalede vinduer med thermoruder paa nogle offentlige bygninger efter energikrisen, nu var raadne. De gamle vinduer som var bevaret i kaelderen var i fin stand, men de var ogsaa malet med linoliemaling den gang det var tilsat farlige giftstoffer som bly. Ruderne far isat med linoliekit hvor linolien ogsaa blev trukket ind i traeet.

Her i Canada skulle jeg for nogle aar siden en ombygning af vores hus, den traebeskyttelse jeg fandt var noget de kaldte Australian timber oil. Det havde aldrig vaeret i Australien og det var lavet paa linoliebasis. Aaret efter ville jeg koebe noget mere, men nu var maling med organiske oploesningsmidler forbudt, alt skulle nu vaere vandbaseret. Deres loesning var at lave den australske timber oil som maelk  mikroskopisk smaa draaber linolie der svoemmede rundt i vand. ideen var saa at naar man havde malet med det ville vandet fordampe og  havde efterladt et tyndt lag linoliebaseret traebeskyttlse.

Det virkede fint paa raa traeoverflader men ikke paa hoevlede, fra en anden fabrikant af linolie produkter saa jeg at de fraraadede at male det paa ny hoevlede overflader, da traeets porer ved hoevlingen var presset sammen saa linolien ikke kunne traenge ind, men ville laegge sig som en tynd hinde ovenpaa traeet. Hvis man ventede et aar med behandlingen og traeet havde vaeret udenfor ville porene have aabnet sig og nu kunne det behandles.

Mit hoevlede cedertraes daek fik saa linoliebaseret traebeskyttelse efter et aar. I naturlig Ceder farve, men det virkede heller ikke, for der var ikke pigmenter i midlet som stoppede solens UV straaeler i at nedbryde overfladen af traeet, saa det yderste lag trae skallede af og tog traebeskyttelsen med sig 

[Morten Jødal]

Tjah ...
Der er desværre gået religion i maling!
Det er teknisk set uigendriveligt, at oliemaling har en bedre indtrængen i træets overflade end vandbaseret maling. Det drejer sig kun om et par mm, men det gør hele forskellen!

Hvis du søger på dansk, kommer der ret mange hits på "hjemmelavet linoliemaling", men det svære er nok sikkativ, som skal tilsættes, for at malingen tørrer på rimelig tid. Det kan du næppe købe i Canada, hvis din lovgivning er som du beskriver det.
Det kan købes på nettet:
https://tibberuphoekeren.dk/webshop/olie-tjaere-vaerk-lak-lim-voks/sikkativ/?gclid=CjwKCAjw-8nbBRBnEiwAqWt1zYCN16xmrEvVmVQRn009Bz37iIqJX7tUNyuxgOy6Wi_u15q9ewu-tRoCAmYQAvD_BwE - hvis du altså kan få det ind i landet.
Desværre er sikkativ en metalorganisk forbindelse, som indeholder kobolt - der er giftigt i alle lande! Vi er bare lidt mindre hysteriske i Europa. Men jeg garanterer ikke for, at en flaske ikke bliver stoppet i tolden.

Og så skal jeg lige understrege, at min karriere har gjort mig mere eller mindre vidende om alverdens kemiske emner - da jeg er i stand til at læse det enkle og logiske kemiske fagsprog  - men min Ph.D. gik i en helt anden retning, så jeg er ikke malingsekspert.