* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 55
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 57
I alt: 57

Forfatter Emne: Varmepumpe - Erfaringer  (Læst 24017 gange)

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Varmepumpe - Erfaringer
« Dato: 22, Januar 2008 - 14:20 »
Hej,

Jeg er i gang med at undersøge alternativer til den nuværende elopvarmning af vores FDF kredshus.
Her ville en varmepumpe eller to være et helt oplagte valg.
Det er vældig smart at man kan tage i Bilka og købe en som man selv opsætter, men er de af en ordentlig kvalitet og hvad hvis man senere skal have service på den?
Er der nogle af jer her i forummet der har erfaringer på "egen krop" med varmepumper.
Hvad skal man være opmærksom på og er der mærker og løsninger man absolut skal holde sig langt fra?

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #1 Dato: 22, Januar 2008 - 14:33 »
Den billige fra bilka er formentlig kinesisk, hvor prisen har været altafgørende for designet.
Den larmer, holder næppe hvad man lover, bruger mere energi og holder ikke længe.
Man får knap nok hvad man betaler for.

Til split anlæg, gør man klogt i at have en erfaren kølemontør til hjælp.
Jørgen Harbst

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #2 Dato: 22, Januar 2008 - 16:11 »
Min luft / luft varmepumpe købte og installerede jeg i august 2006. Købt i Bauhaus til under kr. 6000. Ved at følge den medfølgende (udmærkede) instruktion gik installationen fint. Den har hidtil fungeret udmærket og er ikke specielt støjende. Den opvarmer / afkøler et rum på ca. 50 kvm på en rigtig god måde.
Økonomien har jeg ikke nogen klar fornemmelse af endnu (parcelhus med oliefyret centralvarme) - der skal gå ret lang tid før noget fornuftigt kan beregnes med nogenlunde sikkerhed.
Indtil nu har jeg intet foretaget mht. vedligeholdelse - men det indvendige luftcirkulationsfilter bør måske snart rengøres. Jeg regner ikke med at få serviceret varme / kølekredsløbet før der opstår driftsfejl. Men en lokal kølemontør kan sikkert klare den enkle sag for et beskedent beløb? :P
Det var mine hidtidige erfaringer.
HP

Rolig nu!

p

efry

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 278
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #3 Dato: 22, Januar 2008 - 16:31 »

Den larmer, holder næppe hvad man lover, bruger mere energi og holder ikke længe.
Man får knap nok hvad man betaler for.

Er det formodninger eller har du nogen konkrete erfaringer?

Det er da helt klart at man ikke får en BMW til prisen for en Lada, men en Lada er stadig at anse for 'god' hvis man blot vil fra A til B.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #4 Dato: 23, Januar 2008 - 15:27 »
Mine varmepumpeerfaringer indskrænker sig til, at min sommerhusgenbo har installeret en og priser den i høje toner (så vidt jeg husker af mærket Toshiba).
Men generelt kan man sige, at med den efterhånden lave anskaffelsespris for selve enheden er det helt afgørende virkningsgraden.
I løbet af pumpens levetid kan en højere virkningsgrad sikkert let tjene en ekstra anskaffelsespris ind.
Så læs grundigt på den lovede virkningsgrad - og betingelserne for den. Og overvej, om du har tilstrækkeligt høj tillid til fabrikantens angivelser. Derpå burde du være klar til at købe.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #5 Dato: 23, Januar 2008 - 17:20 »
Nu har du undervist i fysik, Morten og jeg har haft en luftvarmepumpe af mærket Hitachi, med en mærkeefekt på 14kW.

Du plejer at være mere skeptisk ;D ;D ;D

Som Storm Petersen udtrykker det så kommer ingenting af ingenting undtagen lommeuld.

Når en varmepumpe kører under ideelle forhold, kan man få op til fire gange så meget kW varmeenergi ud af apparatet, i forhold til det antal kW el, man bruger til at drive pumpen. Apparatet "stjæler" de 3/4 af energien fra den omgivende natur.

En luftvarmepumpe bruger flere kW, når temperaturerne er lave.
Er det frostvejr, er det spildt ulejlighed, for så forbruger den meget mere energi, end den giver fra sig.

Da jeg skrottede min luftvarmepumpe, faldt min udgift til varme og el til en trediedel fra 27000 til 9000 årligt.

Lidt anderledes stiller det sig med med en varmepumpe, der er tilsluttet, en til frostfrit nedgravet vandslange.

Det er min erfaring med luftvarmepumper, der kører hele året >:(

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #6 Dato: 23, Januar 2008 - 21:05 »
Du plejer at være mere skeptisk ;D ;D ;D

Ja, men nu var mit ærinde jo heller ikke at lave en komplet rentabilitetsberegning for varmepumpen ...

Det er da et uhyre væsentligt bidrag du kommer med i form af egne erfaringer - men også du springer en hel masse nødvendige data over, hvis nokker skulle have glæde af dem til at overveje OM han skal købe en varmepumpe til kredshuset!

Jeg fastholder, at virkningsgraden er en afgørende parameter for valget MELLEM forskellige varmepumper.

Og så har jeg forøvrigt lige set et hus, der var opvarmet af "vand"varme i form af et varmepumpeanlæg, hvis fødemedium er en bæk, der udspringer i baghaven ... slangen er mange gange mindre end hvad der er normalt for jordvarmeanlæg, og anlægget har efter sigende kørt upålklageligt i 25 år (men det var også en digression).  ;D
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #7 Dato: 23, Januar 2008 - 21:20 »
Jeg vil ikke råde.


Men mener, at en elovn er langt, billigere, driftsikker, let at regulere  mere økologisk og økonomisk i drift, da den smides ud når den ikke mere virker, fordi det er billigt at købe en ny.

Men skal det være en varmepumpe så har Harald Nyborg dem fra 1945kr til 7000 kr
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #8 Dato: 23, Januar 2008 - 22:19 »
Mange år siden  (15?) havde jeg en hjemmebryget R12 pumpe i gang.
Under stuen var der ca. 20m3 vandbeholder, delvis isoleret.
Om dagen hentede jeg varme fra udeluften via nogle "radiatorer" til kælderen. På den måde kørte pumpen ikke på nattemperatur, men på den varme som dagslyset og solvarme kunne producere.
Der kunne gemmes dagvarme til ca. 5 dage.
Det virkede i ca. 2 år, da freon forbudet trådte i kraft, og da jeg ikke havde en flad 25øre på lommen døde projektet. :'(
Men det virkede altså.

Intet tvivl om varmepumper virker; men tænk selv.

Marek. :)


TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Varmepumpe - Erfaringer
« Svar #9 Dato: 24, Januar 2008 - 10:24 »
Lidt mere info som egentlig er meget relevant for indkøbet.

Vi benytter kun huset 2 gange om ugen, resten af tiden er varmen skruet ned til et niveau hvor vi holder huset frostfrit.
Der er ingen problemer med fugt eller lignende, så denne funktion er ikke vigtig.

Vi bruger for 10-15.000 strøm om året. Dertil skal det siges, at det ikke er for at spare penge at vi gør det. 75% af driftsudgiften bliver refunderet fra kommunen, så det skal udelukkende være fordi det er mere miljøvenligt!
Men "miljøvenligt" er et godt argument når vi skal ud og søge penge til fornyelsen :-)

MVH Tommy

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk