Hvad lærer man i skolen idag

[B Mønnike]

Jeg er dansker der er glad for mit sprog og de navne som ting har.
Men der er en tendens jeg ikke kan forlige mig med og det er når medierne holder op med at tale dansk til danskere.

En dansker kalder sin hovedstad "København"

En englænder anvender ordet "Copenhagen", det samme gør en tysker ,men en fransktalende anvender "Copenhaque".
Der er ingen af  de nævnte nationaliteter der anvender "København"

Og der er masser af steder der har forskellige navne alt efter hvilket sprog  der omtaler dem.

Firenze/Florens ...Helsigfors/Helsinki som et par eksempler

Peking er for mig den danske betegnelse for hovedstaden i Kina, men stort set samtlige programværter i TV og radio anvender den dødsyge lyd BEjiNG og for at det ikke skal være løgn, så er de også begyndt på at erstatte Bombay med Mumbay.

Indenlands har vi også problemet med de danske grønlandske bynavne der idag, ulogisk er erstattet med de grønlanske når vi taler dansk. Hvem ved at Kangerlusuaq er Sdr. Strømfjord og Nuuk Sukkertoppen og Tassilaq er Angmagssalik. Lad dog grønlænderne kalde deres byer hvad de vil og lad os anvende de navne vi kender.

Og så kommer vi til...såsen(saucen)...som hedder sovsen på dansk.
Human research, personaleanliggender.
Just in time,rettidigt

Kald det globalisering jeg sunes at det er dumsmart



-

[Bent Andersen]

Bjarke, jeg er enig med dig et langt stykke af vejen, men med din sauce skyder du lidt ved siden af:
Personaleafdelingen (som jeg ville kalde den) hedder ikke "human research", men "human resources" på engelsk.
Og "just in time" er et bestemt logistikbegreb/princip som ikke kan oversættes med rettidigt. Men der er mange der misbruger udtrykket.
I øvrigt: hvor mange siger Florens i stedet for Firenze i dag?

Bent.

[E. Tranberg]

De italienske bynavne er et specielt fænomen, der er vel kun Venedig og Rom tilbage af de tidligere tyske betegnelser. Tyskerne kalder stadig Milano for Mailand og Turino for Turin.

[carstenl]

Med hensyn til om det hedder sauce eller sovs: Når der er nok, hedder det sovs! 

[Morten Jødal]

"just in time" er et bestemt logistikbegreb/princip som ikke kan oversættes med rettidigt.

Netop "just in time" er et godt eksempel på en side af problemet (som også irriterer mig). Begrebet dækker over en planlægning, der gør lageret overflødigt i en produktionsvirksomhed: Man producerer efter ordre i et tempo, så hver komponent er færdig netop den dag den skal afsendes til kunden. Visse virksomhedstyper har haft succes med den produktionsform og har markedsført begrebet som de vises sten.
Problemet opstår, når en dansker støder på det engelske udtryk og hævder, at "det er så præcist, at der ikke findes en dækkende dansk oversættelse" - og så forsøger han slet ikke.
Vrøvl - det er nøjagtig lige så upræcist på engelsk som på dansk! Først når udtrykket er fastslået som en fagterm, bliver det præcist. Men da er det for sent at finde en dansk parallel.
I computer(!)verdenen slås vi også med begreber som "harddisk" og "interface" af tilsvarende grunde. "Keyboard" er vist ved at blive fortrængt af "tastatur" (et langt ældre låneord, som nu kan udtales med dansk sprogklang), men med de nye begreber gør ingen forsøget - modsat andre nordiske sprog: på svensk hedder en computer "en dator" og på islandsk "en tølva".
Jeg er dog endnu mere irriteret over, når vi selv med danske bynavne giver op på forhånd og bruger den engelske oversættelse: I morgen skal jeg fx flyve fra Aalborg og lande i "Copenhagen Airport", der i bagagesammenhæng har koden "CPH" - selv om "KBH" var ledig!
Men skal der gøres noget ved det, kræver det aktiv medvirken af lovgiverne - og jeg tror ikke viljen er til stede ...

[harbst]

På islandsk og fransk har man gjort alt for at holde sproget rent, ved at opfinde nationale navne til alt det nye.

Alligevel er Paris fyldt med diverse spisesteder, som kalder sig "drugstore". 

Det er dælme svært at holde fremmedsprogede modeord væk.

[gerda vilholm]

Ja, det er underligt.
for eksempel undrer der mig at man på grønlandsk kalder Venedig sådan, idet det ville være meget mere ordret at kalde den Venezia. Det falder fint ind i grønlandsk sprog med bøjninger og alt.

Også undrer det mig mig at i den grønlandske radioavis taler man om "Hvide husimi præsidenti oqaluppoq" når man taler om USAs præsident. Man kunne sige White House, eller hvis det skulle være grønlandsk  Illu Qaqortoq, hvorfor vil man bruge den danske betegnelse?

Ja, og så betegnelser på lufthavne
Jeg laver daglig flybilletter til Scoresbysund som også hedder ittoqortoormiit, men hvorfor er lufthavnskoden OBY ja det ved jeg ikke.
Just in time lyder godt, men er det ikke det samme som lean.
Det er mit indtryk at dette kan betyde et særdeles medarbejderfjendsk miljø på arbejdspladsen

hilsen

Gerda

[Morten Jødal]

Nej, jeg mener ikke "Just in time" og "Lean" er det samme. Sidstnævnte begreb kender jeg kun meget løseligt, men har netop også hørt om problemer med og blandt medarbejderne hos virksomheder, der bruger konceptet.
"Just in time" handler derimod om planlægning af fysisk produktion - primært minimering af lageromkostninger - og kan bestemt ikke anvendes af alle virksomheder. Jeg besøgte fx fornylig et bronzestøberi, som har to produktionslinier.
Basis for virksomhedens stabile drift er produktion af bogstaver til gravsten. Her lagerfører man ca. 3000 skrifttyper, som kunderne forventer at kunne få leveret fra dag til dag efter at have afgivet ordre i form af en fax med et gnidebillede af den skrift, den nye skal passe til (når ægtefællen dør) - og produktionen af et bogstav må nødvendigvis strække sig over mange dage, da der er adskillige delprocesser. Her er "Just in time" helt illusorisk. Det samme gælder forøvrigt dit projekt med langtidslagring af frugt, Gerda.
Firmaets anden hovedlinie er produktion af unika for kunstnere. De har til gengæld helt andre krav end leveringstid som første prioritet!
... og alt dette har ikke meget med modesprog at gøre. Men på det punkt er jeg tilbøjelig til at dele harbsts pessimisme - det er en umulig kamp.

[TommyRump]

Jeg hører nok til kategorien af unge lømler (27) der er med til at forurene det danske sprog. Men mange udtryk mener jeg simpelthen ikke er nødvendige at fordanske. Jeg sidder til dagligt og arbejder med IT og her er det gældende at mange udtryk simpelthen køres direkte ind i dansk. For både mig og brugerne kan jeg kun se det som en fordel. Det er noget lettere at lave problemfinding (troubleshooting) vha. en søgemaskine når man bruger de engelske udtryk fremfor dansk. Der er trods alt langt flere informationer (oplysninger) man kan søge på når det er med de engelske udtryk.

Når alt andet skal have lov at være dynamisk og udvikle sig, hvorfor så ikke sproget, hvem siger at vi overhovedet skal blive ved med at tale dansk i Danmark. Det er kun til besvær da der alligevel ikke er andre end os danskere det kan tale det.

Just In Time (JIT) bruges også i computerverden hvor f.eks. Java og C# er JIT sprog. Dvs. de laver først den læsbare kode om til maskinekode i det øjeblik det afvikles.

LEAN som Morten omtaler er primært en metode til at afskaffe unødvendige processer og minimerer spild. Nogle principper ingen vel kan være uenige i. Men forskellen på succes/fiasko afhænger i meget høj grad af hvor god ledelsen er til at involvere medarbejderne i processen.
JIT kan bruges som en metode til f.eks. at minimerer lagerbeholdningen og derved den likviditet der måtte være bundet op heri.

MVH Tommy

[B Mønnike]

Det er en nogenlunde korrekt beskrivelse af LEAN som Tommy beskriver den, men fejlen ved den, eller rettere fejlen hos dem der beskriver den og prøver at anvende den, er at de også tror, at den er en universiel gældende metode.

Især tror politikere at den kan anvendes på tilsynsmyndigheder, hvad LEAN er fuldstændigt uegnet til

Hvis man betragter hvordan det er gået for politiet, er det vist unødvendigt med flere advarsler.

LEAN betyder ganske rigtigt ( at udmagre), at man skal fjerne alt det der ikke er nødvendigt for en given fremstillingsprocess. Med andre ord rydde op og ungå at gå over åen efter vand.....men også sørge for og det er her at LEAN forveksles med JIT, at det er kunderne der trækker produktet gennem produktionen. Det vil sige, at der ikke købes råvarer, før kunden har afgivet en bindende ordre og eller ,at der ikke produceres til lager overhovedet.

LEAN egner sig til standardproduktioner. Men læg mærke til at Fabrikker der anvender JIT, Bryggerier og bilfabrikker overholder ikke LEAN konceptets krav om intet lager af færdigvarer.

Tilmed er den aldeles uegnet til hovedparten af den danske industri der lever af at være omstillingsparat.

Men tilbage på sporet. En ny branche hvor der ikke er danske ord for de elementer der indgår i branchens produktsortiment har jeg ingen invendinger imod at de anvendes såom en fornyelse af sproget, hvis der ikke ummiddelbart er et dansk or der dækker. Vi siger godt nok "harddisk" men i samme åndedrag siger vi også at dens hukommelse er på et antal GB..Gigabyte.

Men omvendt har jeg en aversion imod at når de så anvendes på dansk og deres oprindelse er glemt så er der medlemmer af sprognævnet der mener at det er ligemeget hvorledes de staves.

Chokolade er blevet til sjokolade
Chauffør er ved at blive til ...... men var oprindelig ham der skulle værer Fourier Chaud dvs holde motoren varm i en (automo)bil.

Vædske  er bleven til væske 

Men som tidligere nævnt har jeg noget imod at Peking er bleven til BEjiNG når vi ikke siger PARI når vi omtaler Paris og ikke siger Helsinki når vi taler om Helsingfors.