Eremitage

[gerda vilholm]

Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København blev bygget i 1736 og havde en særlig indretning til at hejse et dækket frokostbord fra køkkenet op til spisesalen ovenover.

Wikipedia skriver:

Never intended for residence, the Eremitage Palace was built as a setting for hosting royal banquets during hunts in Dyrehaven, which surrounds the palace. It originally featured a hoisting apparatus able to hoist the table from the basement to the dining room, allowing the King and his guests to dine without any waiters present, or "en ermitage" (in solitude), hence the name of the castle.[1] The apparatus was removed in the late 18th century as it was causing endless mechanical problems,[2] and no signs of it remain.[3] The previous castle on the site, the Hubertus chalet, had a similar apparatus and was nicknamed Heremitagen for the same reason.[4]

Jeg har spekuleret på hvordan denne mekanisme har fungeret. Først skal der åbnes en åbning i gulvet og bordet hejses op, så skal gulvet lukkes igen.

Har det mon været sådan at gulvet i spisesalen danner en himmel over spisebordet, således at når bordet hæves, løftes gulvet op og forbliver oppe, og et nyt gulv under bordet kommer op og lukker hullet?

En interessant konstruktion.

http://en.wikipedia.org/wiki/Eremitage_Palace

Venlig hilsen

Gerda

[Morten Jødal]

Så vidt jeg ved eksisterer der ikke tegninger af eremitagebordet fra dyrehaven, som jo er fjernet for flere hundrede år siden - efter sigende bl.a. på grund af utallige problemer med mekanismen.
Men jeg har altid forestillet mig bordet som bestående af en fast kant, hvor tallerkenerne kunne placeres, med en cirkulær skive i midten, som kunne hejses op og ned.
På den måde behøvede ingen af selskabets deltagere at falde gennem gulvet, når opdækningen skulle skiftes.
Hvis min antagelse er rigtig, er bordet således beslægtet med de borde, hvor midten kan roteres, så hver gæst kan hente den ønskede ret over til sin side og tage af den for derpå at stille den tilbage på fællesbordety. Den type borde har jeg været udsat for under en rejse i Kina - men det kinesiske køkken er jo også i særlig grad kendt for at have mange retter, der serveres på én gang.
Jeg har googlet lidt på eremitageborde, men den mest lovende side www.absalon.nu er desværre nede lige nu, så jeg kun kan få de korte antydninger af teksten fra Google.
Andre hits antyder, at der faktisk findes bevarede eremitageborde rundt omkring i Europa, især i Rusland. Men jeg har ikke fundet detaljerede beskrivelser af mekanismerne. Dog beskriver et par af linkene blæsebælge, hvilket altså tyder på en pneumatisk indretning.

[harbst]

Jeg husker at have læst at mekanismen efter få år må konstrueres om, fordi den første ikke virkede tilfredsstillende.

[John Larsson]

Jeg husker at have læst at mekanismen efter få år må konstrueres om, fordi den første ikke virkede tilfredsstillende.

Jeg skal da ikke udelukke at man konstruktionsmæssigt har kastet sig ud i noget nyt og særligt, men er det ikke nærliggende at antage, at man har brugt samme system som de tidlige teatre brugte mht. scenehejsninger?

Pneumatik (soldrevet!) er godt kendt fra den aleksandrinske kultur et par århundrede år f. Kr., men jeg har nu mine tvivl om man har rodet med så noget i DK for snart 300 år siden!

[B Mønnike]

Man har formodentligt anvendt den samme lemkonstruktion som kan ses i gamle møller, for gulvets vedkommende. Der klappede to klapper  op, når kornsækken blev hejst igennem dem og klappede øjeblikkeligt i igen, så mølleren ikke faldt ned igennem etagerne når han gik rundt i mørket , morgen og aften.  I mørket, fordi åben ild kunne være farligt i de støvede omgivelser, fik jeg forklaret, af den gamle møller ved Grubbe mølle på sydfyn ved Fåborg. Først da de fik en generator på kunne de lyse forsvarligt op med el.
Bordet blev så formodentligt hejst igennem på samme måde som en kornsæk, hvor bordet som helhed kom op igennemklapperne der så klappede ned og bordet blev sat tilbage på klapperne. Forskellen var nok bare, at det var en tand mere luksuriøst udført, end melsække hejset.

[gerda vilholm]

Nu har vi tre forslag til eremitagebordet:

Mit forslag, hvor gulvet løftes op og et nyt gulv kommer op nedefra med bordet.

Mortens forslag hvor der er en fast kant hvor gæsterne sidder med deres tallerkner, og midten af bordet kan sænkes ned

Bjarkes forslag hvor klapper i gulvet løfter sig når bordet hejses op, og straks falder i igen.

Jeg synes at Mortens forslag lyder mest sandsynligt. Man må formode at der serveredes mange drikkevarer ved en sådan jagtfrokost, og faren for at falde gennem et hul i gulvet i beruset tilstand måtte forudses.
Desuden kan man jo også tænke sig at bordet skulle ned i køkkenet og op igen med næste ret og flere drikkevarer, altså uden at deltagerne skulle forlade bordet.

Endelig lyder Mortens forslag interessant, at bordet har været rundt. Jeg har altid forestillet mig at det var firkantet.

Hejsemekanismen har sikkert mindet om den mekanisme man brugte på teatre til at hejse kulisser op, så begge ender var i niveau, blot skulle denne mekanisme skubbe op nedefra, hvilket sikkert var årsagen til de problemer der gjorde at man opgav arrangementet.


Apropos hejsemekanismer:
En gammel historie fortæller om en mand fra Frankrig der kom til Konstantinopel og fik foretræde for kejseren dér.
Idet manden knælede dybt for kejseren, løftedes kejserens trone sig pludselig højt op, så han kunne skue ud over sine undersåtter.
manden fra Frankrig var nu ikke så imponeret. Han skrev siden at det sikkert drejede sig om noget løftemaskineri ligesom det man hjemme i Frankrig brugte til at løfte tømmer med.

Venlig hilen

Gerda