* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 82
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 46
I alt: 46

Forfatter Emne: Kan en bil køre længere på vand?  (Læst 25782 gange)

Mpq4YsN344

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 6
    • Vis profil
Kan en bil køre længere på vand?
« Dato: 12, Oktober 2012 - 11:41 »
Her er et - måske lidt dumt  :-[ - spørgsmål, som jeg alligevel tager mod til at stille, fordi det længe har undret mig ...

På flere engelsksprogede hjemmesider har jeg læst, at man kan få sin bil til at køre meget længere (helt op til dobbelt så langt som normalt), hvis man laver en særlig anordning, som sprøjter små vanddråber ind i forbrændingskammeret (hvis jeg har forstået dem rigtigt).

Er der nogen, som kan be- eller afkræfte, om der overhovedet er noget om sagen. For hvis der er noget om snakken, ville det jo ikke være så dumt. Men det er måske for dumt til, at det kan være sandt?  ???

På forhånd mange tak!

Hilsen
Klaus

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #1 Dato: 12, Oktober 2012 - 11:49 »
Det er rigtig nok at direkte indsprøjtning af vand har en positiv effekt på motorydelsen. Kort fortalt er det fordi vandet går i dampform og udvidder sig meget derved - dermed har denne indsprøjtning også en kølende effekt på motoren.

Det bruges meget på specialbyggede traktorer til traktortræk, så google lidt omkring det hvis du vil vide mere.

vh.
Claus

Faurbye

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 43
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #2 Dato: 12, Oktober 2012 - 12:26 »

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.461
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #3 Dato: 12, Oktober 2012 - 13:17 »
Både Spitfiren og Focke Wulf havde motorer med vandindsprøjning for kortvarigt (flugt) at kunne opnå 15-20% højere motorydelser.

Men vandindsprøjtning er ikke problemfrit på grund af korrosionsproblemer men også at smøremidlerne emulgeres unødigt meget og derved mister smøreevnen.....det er derfor man skifter olie mindst engang om året.....for selv om oliepinden viser samme niveau, så er den forbrændte olie estattet af vand.......Man vil opleve at man tror at motoren er blevet slidt hvis man på en langtur konstaterer at olienstanden er faldet. Det ægtepar min familie plejer at tage til Sydfrankrig med oplevede det således at deres Mondeo havde "spist" 2 liter olie på turen derned.  De var meget bekymrede. Jeg bad dem om at hælde to liter på og kontrollere oliestande ofte samt at have reserve olie med. De nåede tilbage til Danmark uden at fylde på!
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #4 Dato: 13, Oktober 2012 - 10:48 »
Hvis vi vender tilbage til det oprindelige spørgsmål: kan vandindsprøjtning få bilen til at køre længere? (vel underforstået "pr. liter brændstof"?), så er svaret, at det stort set (men kun stort set) er noget vrøvl.
De andre gode svar i tråden har handlet om større ydelse, og det er jo noget andet. Specielt ved traktortræk bruges vandindsprøjtning i ekstrem grad, men brændstoføkonomien er ikke noget at skrive hjem om. Det gør sportens udøvere heller ikke, de skriver begejstret om, hvor meget de kan trække ...
I mit professionelle liv har jeg mødt vandindsprøjtning i store forbrændingsanlæg som miljøforbedrende faktor, og det er også nævnt i Wikipedialinket: NOx og CO i røggassen kan reduceres, fordi vanddamp indgår i kemiske processer med uforbrændt C ved ca. 500° og opefter, og det giver let brændbare produkter, bl.a. H2 - så den samlede effekt er en bedre forbrænding. Vel at mærke inde i selve kedlen, og dermed bidrager vandet til bedre økonomi. Men vi taler her om tilsætning i størrelsesordenen 5% vand, hvorimod traktortrækkere bruger helt op til 50%. Det kræver betydelige ændringer i køretøjernes brændstofsystem, så de kan ikke bruges til andet!

I personbilsammenhæng husker jeg et råd fra min ungdom:
Luk motorhjelmen op, fjern luftfilteret fra indsugningen, sæt motoren i tomgang - og tøm så ganske langsomt en flaske danskvand (dengang altid ¼L) ind i indsugningen.
Det skulle give et ustyrlig svineri bag udstødningsrøret, men en ren motor uden koks i cylindrene,
Jeg har aldrig afprøvet rådet, og det må være aldeles yt efter opfindelsen af elektronisk tænding og katalysator med lambdasonde!

Vand KAN altså hjælpe på dårlig forbrænding - men jeg tror overhovedet ikke på en væsentlig effekt på brændstoføkonomien i bilsammenhæng.
« Senest Redigeret: 13, Oktober 2012 - 10:50 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.461
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #5 Dato: 13, Oktober 2012 - 12:20 »
Du har ganske ret Morten, man skal ikke afprøve danskvand og redexmetoderne på en moderne bil med katalysator.....med mindre man vil erstatte katalysatoren med en ny efter forsøget  ;)

Jeg havde en Berlingo hvor en inspektion af cylindrerne afslørede at toppakningen lækkede vand i en af cylindrerrummene der var klart renere end de andre rum, så den blev solgt da reparationen ville koste mere end jeg kunne for bilen( jeg har forøvrigt mødt den flere gange siden, bulet!)

Men vand kan forbedre brændstoføkonomien noget, især luftkølede motorer, hvor en del af brændstoffet anvendes til at køle stempel og cylinderrrum. VW motorer, De Havviland Gipsy major motorene(Chipmunk DHC 1) og fly stempelmotorer i øvrigt bruger "fede blandinger" ved start og take off.


Moderne motorer med hårdmetalventilsæder og "askefri" syntetiske multigrade olier har ikke brug for de gamle råd til motorpleje. ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.461
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #6 Dato: 13, Oktober 2012 - 12:32 »
For hurtig på aftrækkeren :(

Her kan vand i beskedent omfang anvendes til køling af stemplerne. Det var i forsøg her med at man også opdagede efektforøgelserne.

Fo teknikken var kendt helt fra dampmaskinernes barndom idet den første dampamskine..Newcomen ....klarede kondenseringen ved manuel vand indsprøjtning.   Dette lavede Watt om på, men vandindsprøjningen vendte tilbage senere, for at spare på brændstoffet ved at regulere overheder temperaturen med vandindsprøjtning.

Det medførte også at de første gløderørsmotorer havde vandindsprøjtning

 http://www.motorsamlingen.dk/wordpress/motorfabrikker/aabenraa-motorfabrik-heinrich-callesen-as/


http://www.altomkedler.dk/Overhedere.htm



 
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #7 Dato: 14, Oktober 2012 - 20:17 »
Der er ganske solide undersøgelser, bl. a. SAE-rapporter, der viser at vand i benzin kan bruges som et klart effektforøgende middel. På engelsk bruger man begrebet "internal steam engine"; man får simpelthen mere tryk på stemplerne ved at vandet fordamper! For motorer der arbejder med konstant belastning kan man komme helt op i en tilsætning på 8-10 % af brændstoffet. Problemet er bare at der kræves en meget pertentlig styring af vandindsprøjtningen jo mere man vil tilsætte! For bilmotorer, som aldrig arbejder med helt præcist den samme, ydelse, pga trafikken, bakke op/ned og vindens forskellige indvirkning, kan man derfor i praksis aldrig bruge vandindsprøjtning til at forbedre brændstoføkonomien, men forskellige motorfabrikanter har brugt vand, primært som et kølemiddel og at motorerne ikke bliver overophedet ved høj ydelse. Lavere temperatur forhindrer smøreoliefilmen at branke! Bl. a. SAAB's turbomotorer brugte vandtilsætning i mindre grad.
« Senest Redigeret: 15, Oktober 2012 - 02:15 af John Larsson »

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #8 Dato: 14, Oktober 2012 - 22:24 »
Jeg har tit tænkt på om de diverse patentløsninger der findes, i virkeligheden forbedrede motorens virkningsgrad ved bestemte belastninger. Lur mig om spaltning til brint og ilt ikke ku have en effekt  ved nogle belastninger, for den samlede virknings grad.
Marek,
 der har en Diesel, det trækker bedre i fugtig luft.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #9 Dato: 14, Oktober 2012 - 22:45 »
Lur mig om spaltning til brint og ilt ikke ku have en effekt  ved nogle belastninger, for den samlede virknings grad.

Det har du givetvis ret i. Og derfor er systemet med vandtilsætning også meget anvendt som en parameter på kedelanlæg med jævn belastning.
Bilmotorer er ikke den type forbrænding jeg har beskæftiget mig mest med. Men John har på udmærket vis påpeget vanskelighederne her.
Og lad os bare lige slå fast, at "trækker bedre" er noget der går på den øjeblikkelige effekt. Det betyder ikke nødvendigvis bedre samlet brændstoføkonomi - hvad det oprindelige spørgsmål gik på.
Det er vigtigt at skelne mellem disse to ting - men jeg har ellers ikke noget nyt at tilføje.
Mvh. Morten Jødal

Mpq4YsN344

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 6
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #10 Dato: 16, Oktober 2012 - 10:40 »
Hold da op! Tak for alle de mange gode og informative svar  :)

Det er virkelig en stor hjælp at læse de forskellige indlæg. Det er i hvert fald et spørgsmål, der længe har undret mig.

For nogen tid siden så jeg en Youtube video, hvor en (amerikansk, tror jeg) bilejer angiveligt demonstrerer, at hans bil kører næsten dobbelt så langt på literen, efter at han har foretaget nogle ændringer på sin bil, så der sprøjtes små mængder af vand ind i brændstofsystemet. Jeg husker ikke lige, hvilken video det var, men det lød næsten for godt til at være sandt - hvilket det måske også er.

Men tak for alle svarene i forbindelse med et rigtig spændende emne :)

Mange hilsener fra
Klaus

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #11 Dato: 16, Oktober 2012 - 20:22 »

For nogen tid siden så jeg en Youtube video, hvor en (amerikansk, tror jeg) bilejer angiveligt demonstrerer, at hans bil kører næsten dobbelt så langt på literen, efter at han har foretaget nogle ændringer på sin bil, så der sprøjtes små mængder af vand ind i brændstofsystemet. Jeg husker ikke lige, hvilken video det var, men det lød næsten for godt til at være sandt - hvilket det måske også er.


Man kan jo spare ret meget brændstof ved blot at køre sin bil med en så jævn motorbelastning man nu kan. Derfor kan det nok for den pågældende eksperimentator have været svært at skelne mellem brændstofbesparelse pga vandindsprøjtning og brændstofbesparelse pga den nødvendige jævne motorydelse!

Mpq4YsN344

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 6
    • Vis profil
Sv: Kan en bil køre længere på vand?
« Svar #12 Dato: 24, Oktober 2012 - 15:14 »
Ja, det kan du selvfølgelig have ret i :) Youtube er spændende, men er måske heller ikke det allermest troværdige medie :) Men det var i hvert fald en interessant tanke, at man kunne spare så meget brændstof.

Man kan jo spare ret meget brændstof ved blot at køre sin bil med en så jævn motorbelastning man nu kan. Derfor kan det nok for den pågældende eksperimentator have været svært at skelne mellem brændstofbesparelse pga vandindsprøjtning og brændstofbesparelse pga den nødvendige jævne motorydelse!

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk