jernvitriol

[harbst]

Jeg har en gammel opskrift på gødning til surbundsplanter som rhododendron og lignende, og som skulle kunne forsure jorden , hvis den ikke var god nok.

Langt om længe har jeg fået skrabet komponenter ne sammen. De blev blandet i dag.

En af dem er jernvitriol, som jernsulfat kaldes i gødningssproget.
Bøtten har stået uåbnet i flere år i mit udhus.
Nu er det et klumpet indhold af  store brune hårde klumper og nogle skøre gule nogle.
Spørgsmålet er om jernsulfat med tiden kan have omdannet sig selv til klumper at jernoxid og elementært svovl.

[Morten Jødal]

Næppe!
Specielt den med det frie svovl tror jeg ikke på. Men der er andre mere sandsynlige muligheder.

Jernvitriol hedder på kemisk jern(II)sulfat heptahydrat og har formlen FeSO₄,7H₂O.De lysegrønne krystaller indeholder jern(II)-ioner (Fe²⁺), i gamle dage også kaldet ferro-ioner, sulfationer (SO₄^2-)samt 7 vandmolekyler pr. enhed. Der er tale om krystalvand, altså molekyler, der sidder på bestemte pladser i krystalgitteret og dermed indgår i det faste krystallinske stof.
Jern(II)sulfat er stabilt med 7 krystalvand i ren og tør form, men der skal ikke ret mange urenheder til, før der sker ting og sager.
Den mest stabile form for jernioner er jern(III) (Fe³⁺), i gamle dage kaldet ferri-ioner. og blot en smule fugt samt adgang til luftens ilt vil starte en oxidation. Tilmed har jern(II)sulfat en udpræget tilbøjelighed til at smide krystalvandet, hvis der er en smule jern(III) tilstede, og i en lukket beholder vil det frigivne vand naturligvis få processen til at fortsætte.

Med andre ord tror jeg bøtten nu indeholder en blanding af jern(III)sulfat og jern(III)oxid. Det sidste stof er velkendt i naturlige aflejringer i vand og er der kendt som okker. Aflejringerne opstår, når opløste jern(II)salte) i kildevand kommer op til overfladen og kommer i forbindelse med ilt. De fleste jern(III)salte er tungtopløselige og fælder derfor ud, når oxidationen har fundet sted. Jern(III)oxid kan være gult, rødligt eller brunt. Jern(III)sulfat er smukt gult.
Svovl vil med sikkerhed stadig findes som sulfat - det er en af naturens mest stabile ioner, og der skal helt andre forhold til at reducere det til frit svovl.

Dit "jernvitriol" vil på nuværende tidspunkt have ringe værdi som gødning pga den lave opløselighed (jern(III)ioner er dog sure, men virkningen er størst når de sure ioner først dannes i selve jordoverfladen ved en sekundær reaktion). Beslutter du dig for at kassere det, kan det ske i den almindelige skraldespand, der er intet miljøfarligt i blandingen.

[harbst]

Tak for svaret.
Så blev jeg så klog.

Mener du at ferriioner ikke kan optages i planterne efterhånden ?.

Hvordan findes jern i naturlig jord, så planter kan optage det ?

Der er jo andre kemikalier til at medvirke til forsuringen

[Morten Jødal]

Mener du at ferriioner ikke kan optages i planterne efterhånden ?.

Nej, det mener jeg ikke - det tager bare lang tid - og måske længere tid end planternes vækstperiode.

I jord er miljøet reducerende - mere jo længere du kommer ned. Både kemiske og biologiske processer vil hurtigt fortære al ilt bortset fra ca. den øverste meter (men det er jo til gengæld den interessante part rent gødningsmæssigt).
Det betyder også, at nede i grundvandslagene er Fe(II) mere stabil end Fe(III), og hvis du vander med salte af Fe²⁺ vil en del af ionerne nå planterne uomdannet. Men tilfører du jern(III) fra overfladen, vil ionerne ikke reduceres før de  - efter lang tid pga den ringe opløselighed - er sivet længere ned.

Nu er jeg jo kemiker og ikke biolog, så jeg er ikke sikker på hvad Fe³⁺ gør i planter. Jeg ved dog, at i dyr er ionen værdiløs - men vi er nok på grund af vores fordøjelsessystem bedre i stand til at holde den ude end planterne er.

Mht. forsuring af jord er aluminiumsulfat fuldt så effektivt som jernvitriol og lettere opløseligt. Men jeg har heller ingen praktisk erfaring med rhododendron og ved ikke om stoffet er til at købe for almindelige mennesker. Måske kan du tigge et par kilo på rensningsanlægget, som kan tænkes at bruge det til fældning af phosphat. Det er mere effektivt end alternativet jern(II)sulfat - lidt dyrere i indkøb, men til gengæld virker det uden den kraftige iltning af vandet, som ellers er nødvendig for at omdanne jern(II) til jern(III), der fælder phosphat, så en del rensningsanlæg bruger det.

[harbst]

Tak for svaret . Til forsuring anvendes også  svovlsur ammoniak og  mangansulfat.
Så vidt jeg har forstået er det netop et problem for  rhododendron at få jern nok.  De kan kun optage det i surt miljø.
Så for at hjælpe planter, som ikke har det for godt, bruger man jernvitriol. 20 g/m2


Med hensyn til mennesker ved jeg positivt at  visse vitamin-mineral tabletter indeholdt meget findelt elementært jern. Så mennesker må kunne optage det. Om ikke andet efter behandling af mavesyren.  Eller også var medikamentet virkningsløst.

[Morten Jødal]

Jern(III)salte er netop på grund af ionens sure karakter mere letopløselige i surt miljø end i neutralt. Så måske ...
Jeg ved ikke om rhododendron kan bruge jern(III).
Svovlsur ammoniak (ammoniumsulfat) har jeg også brugt i min tidligere have, hvor jorden var meget kalkholdig og dermed basisk (eller alkalisk, som gartnere vist stadig gerne vil kalde det). Det har en dobbelt virkning, fordi ammoniumionen NH₄⁺ både er sur og indeholder næringsstoffet kvælstof. Så det er god kvælstofgødning til basiske jordtyper.
Men jeg gjorde aldrig noget forsøg på at forsure så meget at rhododendron kunne trives.

Mht. elementært jern, så opløses det let i mavesyre, hvis hovedindhold i kemisk henseende er saltsyre - jeg skal ikke rode mig ud i at beskrive de i denne forbindelse ligegyldige enzymer og slimstoffer. Men når jern opløses i syre, er første trin altid oxidation til jern(II), som netop er den "gode" ion i vores organisme. Så jeg har ingen grund til at betvivle virkningen af de omtalte multivitamintabletter.

[harbst]

Jeg har forsøgt at finde et sted, hvor man kan købe en mindre mængde frisk jernvitriol. Men den mindste mængde jeg kunne finde var 15 kg , hvilket er både dyrt og besværligt.

Men det er ikke svært at skaffe noget gammelt jern, i tyndpladeform, som må være let at opløse i svovlsyre.
Men hvor køber man lige 1 l svovlsyre i dagens Danmark?

Engang var sådan noget hyldevarer hos materialister og farvehandlere. 

[Morten Jødal]

Men hvor køber man lige 1 l svovlsyre i dagens Danmark?

Hos Thansen:
http://www.thansen.dk/search_bs.asp?c=9217345800&lastfromrow=&inputsearchtext=syre
Batterisyre er ren fortyndet svovlsyre.
Og da der bl.a. ligger en butik i Hillerød, burde det være rimeligt nemt for dig.
(vil du se et datablad, skal du søge på "akkumulatorsyre", men det ord kender Thansen ikke)

P.S. Min erfaring fra kemiøvelsen "Fremstilling af jern(II)sulfat" fortæller mig, at du skal sørge for god udluftning. En sidereaktion vil give en vis mængde SO₂, som har en fæl stikkende lugt og er moderat giftigt.
I den omtalte kemiøvelse tilsatte vi ethanol (husholdningssprit) for at få saltet til at fælde ud. Men til gødning er et alternativ at nøjes med at neutralisere syreoverskuddet med soda (når bruset aftager, er pH nået op på et fredeligt niveau, evt. kan tilsættes lidt rødkålssaft - når farven begynder at skifte fra rød til blålilla, er pH ca. 6).
Under alle omstændigheder er det et problem for en amatørkemiker at renfremstille jern(II)sulfat i tør og holdbar form, så det er anbefalelsesværdigt at lave en portion og bruge den med det samme.

[harbst]

Ja jeg havde også tænkt mig at vande det ud efter passende fortynding. et lille overskud af syre gør sikker ikke noget. pH skal gerne være under 6. Jeg har stadig noget indikatorpapir til formålet.

Jeg havde tænkt på akkumulatorsyren, som også kan skaffes andre steder.

Men det er da kedeligt (træls på jysk) at man ikke mere kan gå hen om hjørnet og købe en flaske teknisk svovlsyre.

[Leeberg]

Alternativt kan du prøve om det er muligt at få fat i Saf-Acid. Det er groft sagt farvet svovlsyre, der bliver brugt til at rense bla. pladekølere.