Blødt vand i Brøndby

[Mikael Boldt]

Et lille spin-off på min gamle diskussion om rengøring a vandflasker.

HOFOR har nu åbnet hanerne for blødere vand i Brøndby.

Husholdningerne vil spare ca 500 kr/året i mindre brug af sæbe, afkalkning og mindre slid af vandrør og taphaner. Desuden kan den overskydende kalk sælges til landbruget.

men, hvad med smagen? Bor der nogen i området som kan smage efter?

Læs mere på http://www.hofor.dk/vand/mindre-kalk-i-vandet/

[Morten Jødal]

Det er klart at med min baggrund bliver jeg nysgerrig: HVORDAN?

HOFOR er mildest talt ikke meddelsomme, når det gælder teknikken, men jeg har konsulteret Miljøministeriets redegørelse om central blødgøring af drikkevand:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/centralbldgringafdrikkevandnstmaj20116.pdf
Gennemlæser man kapitel 4, der gennemgår metoderne teknisk, og sammenligner ed de få oplysninger, HOFOR faktisk giver - at metoden anvendes i Sverige, Tyskland og Holland, og at der udvindes kalk, som kan sælges, står det dog klart, at der er tale om udfældning efter pellet-metoden.
Dette indebærer, at der i anlægget tilsættes base (NaOH eller Na₂CO₃) og efter udfældningen syre (med stor sandsynlighed HCl) for at sænke pH.
Resultatet er så, at kalk byttes ud med salt (NaCl).

Vands hårdhed måles i °dH, hvor 1 °dH svarer til 10 mg CaO pr. liter. CaO har næsten samme molarmasse som NaCl. men da Ca²⁺ er divalent og Na⁺ monovalent, kommer der ca. dobbelt så meget salt i produktet, som der fjernes kalk - der skal 2 Na⁺ til at erstatte 1 Ca²⁺.
Fjernes der 10 °dH (100 mg/L) fra vandet, kommer der altså i stedet ca. 0,2 g salt i vandet pr. liter.
Grænsen for, hvornår vand skal betegnes brakvand i stedet for ferskvand, er 0,5 g/L.
Jeg vil tro det kan smages (men bor meget langt fra området).

Til gengæld kan jeg oplyse, at forskellen i husholdningen på mit vand hjemme med 6 °dH og mit sommerhusvand med 17 °dH er til at mærke: i sommerhuset kalker min elkedel hele tiden til, den hjemme skal stort set aldrig afkalkes.
I Brøndby oplyses hårdheden at være over 20° dH, så de tekniske begrundelser for processen er faktisk OK. Følelsesmæssigt er jeg ret skeptisk!
Måske stiger salget af flaskevand i Brøndby?

[RobertB]

Professionelle øjne ville være en god ide i dette tilfælde, http://www.copenhagenpump.com er de eneste jeg kender på det område.
Ingen reklame, men hvis man virkelig ønsker den bedste forklaring eller rådgivning så bør man vel tage fat i dem der arbejder med det på daglig basis?

[Sophiante]

Jeg har en kollega som bor i Brøndby og som glædede sig til det nye vand.

Efter nogen tid spurgte jeg ham hvad han så syntes om vandet. Jeg troede han ville rose det til skyerne, men han syntes at forskellen var meget mindre end forventet. Smagsforskel kunne han ikke rigtigt konstatere.

Jeg refererer blot hvad min kollega har sagt. Selv har jeg ingen mening, da jeg bor i nabokommunen.

[Morten Jødal]

Smagsforskel kunne han ikke rigtigt konstatere.

Det lyder jo godt for Brøndby-boerne!
Som skrevet i mit første indlæg var det min største umiddelbare bekymring på deres vegne - for smagsforskellen ville jeg forvente var negativ for det nye vand.
Jeg kan selv ikke smage forskel  på mit hårde sommerhusvand og mit bløde hjemmevand (uden salt), men når jeg laver the af vandet, er der faktisk en mærkbar smagsforskel. Thebladene er de samme. De er købt i en specialbutik i Aalborg - uanset hvor jeg skal bruge dem.

Den tekniske redegørelse fra mit første indlæg vil jeg stå inde for er lige så god som Copenhagenpump kunne give den - på dette populære niveau. Der er jo ikke tale om at designe et nyt anlæg, men om at beregne forskelle på vandets indhold af fremmedstoffer før og efter.

Miljømæssigt kan det bløde vand være en fordel, hvis brøndbyboerne husker at nedsætte doseringen af vaske- og opvaskemidler. Og om et års tid vil de bemærke, at deres kaffemaskiner og elkedler ikke er lige så tilkalkede som før.

Den følelsesmæssige debat om, hvad man kan og bør gøre, må nok føres et andet sted. Men jeg må påpege, at et firma, der lever af at "gøre" noget ved drikkevand, ikke nødvendigvis er uvildigt  i forhold til den fløj, som mener, at der principielt ikke bør "gøres" noget ved drikkevandet, og som ser de mulige tiltag helt andre steder.