* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 80
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 53
I alt: 53

Forfatter Emne: "Bedsteforældre PC"  (Læst 31302 gange)

JMA

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 340
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #15 Dato: 21, December 2013 - 21:01 »
Citér
Det er ganske vist adskillige år siden jeg var systemansvarlig, men allerede dengang var det muligt at lave en central opdatering af samtlige systemets computere.
Jeg gjorde det ikke, af den simple grund, at de to muligheder enten forudsatte, at alle var tændt samtidg (utopisk) eller ville give en voldsom forsinkelse ved næste opstart af hver enkelt PC. I stedet nøjedes vi med et "mandatory" skrivebord, så alle brugere fik det samme skrivebord ved hver opstart og ikke kunne ændre dette. Egentlige opdateringer foregik så ved at vi vandrede rundt med en CD. Det lod sig gøre med kun ca. 100 computere på nettet, alle på samme adresse (og M$ var ikke helt så vild med opdateringer dengang som senere!).

Ovenstående er teori - praktisk er 90%. Da jeg arbejdede på en skole, lavede vi central opdatering af alle computere. Først, måtte vi rundt og tænde samtlige over 200 PC'er, i alle klasselokaler, og instruere eleverne i, at ikke bruge dem, hvis det var i skoletiden. Som regel, blev det dog gjort i ferier. Herefter blev de opdateret. I praksis, blev dog kun 90% opdateret. Resten, måtte vi opdatere manuelt. Vi brugte dengang Norton's software - senere er de skiftet til Microsoft, og så vidt jeg husker, har det gjort problemerne endnu større. Bærebare, der var trådløst på nettet, mistede i nogle tilfælde (også ca. 10%) informationer i deres opsætning, så de ikke kunne logge på.

Computersystemer er ikke udviklet til pålidelighed. De er udviklet til, at det nogle gange fungerer - og andre gange ikke. Du får meget svært ved, at opdatere PC'er samlet fra staten eller kommunen, uanset at der "prales" med at kunne gøre det. Det er muligt - teoretisk. Men kun, hvis du har en ansat teknikker, der står og overvåger processen. Filosofien er formentligt, at der ikke må mistes arbejdspladser. Mener endog, at der er taget patenter på metoder, der får computere til at gå ned, og printere til at hænge, efter de rette algoritmer, for at forbrugerne ikke skal blive utilfredse, men samtidigt sikre, at det ikke er muligt at bruge uden konstant overvågning af teknikere/support folk.

At automatisk opdatere PC'er hos ældre personer er utopi. Nutidens computere er ikke udviklet til det. Den bedste løsning, vil være at lave et mini computersystem, der ikke skal opdateres, f.eks. bestående af en microcontroller uden operativsystem (arduino like). Et sådant system, er samtidigt ekstremt billigt, og koster kun få kroner at producere. Og det er billigere at vedligeholde et microcontroller baseret system, end et Linux, eller Windows system. Dog tror jeg, at et system baseret på en almindelig telefon, eller evt. en simpel mobiltelefon med store taster, og baseret på tale frem for tekst, er det bedste til ældre. Mange ældre, har svært ved at se de små bogstaver på mobiltelefonernes skærm.

En simpel løsning, hvor du kan ringe til et telefonnummer, f.eks. med din mobil, og få at vide om der er kommet breve fra det offentlige, samt få dem oplæst, enten ved de indtales samtidigt med brevene skrives, eller ved at brevene oplæses elektronisk, tror jeg er den løsning som de ældre der ikke kan bruge PC'er nemmest kan håndtere og lære at bruge. De er vandt til telefoner, og får ikke problemer med at ringe til et nummer, for at høre om der er beskeder.

Hvis systemet kører over normal telefon/ISDN, så kan telefonselskabet vise, at der er besked/post på en almindelig nummerviser, hvis der er besked på din telefonsvarer. Det offentlige kan sikkert få en billig aftale med teleudbyderne om, at kunne automatisk indtale en besked om der er kommet elektronisk post, og hvilket nummer der skal ringes på, uden at telefonen behøver at ringe. Du kan dermed se, at der er indtalt besked på telefonsvareren, hvis du er tilmeldt elektronisk post.
« Senest Redigeret: 21, December 2013 - 21:16 af JMA »

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #16 Dato: 21, December 2013 - 23:56 »
Ovenstående er teori - praktisk er 90%. Da jeg arbejdede på en skole, lavede vi central opdatering af alle computere. Først, måtte vi rundt og tænde samtlige over 200 PC'er, i alle klasselokaler, og instruere eleverne i, at ikke bruge dem, hvis det var i skoletiden. Som regel, blev det dog gjort i ferier. Herefter blev de opdateret. I praksis, blev dog kun 90% opdateret. Resten, måtte vi opdatere manuelt. Vi brugte dengang Norton's software - senere er de skiftet til Microsoft, og så vidt jeg husker, har det gjort problemerne endnu større.
Nej, det du citerer mig for, er ikke teori, men en beretning om hvad vi faktisk gjorde (og fravalgte).
Jeg startede min karriere med et Novell-netværk, som jeg havde overtaget fra min forgænger, men skiftede i forbindelse med et alvorligt servernedbrud til Microsoft Server NT 4. Samtidig havde vi hjælp af, at Nordjyllands amt ønskede at fremme IT, så med et par særbevillinger fik vi opgraderet det fysiske netværk og øget antallet af PCer fra 18 til de ca. 100 jeg sluttede med. Ved disse bunkeindkøb var jeg meget omhyggelig med at bestille den vigtigste hardware ens (især netkortene var kritiske) - så det eneste ukorrekte i min fremstilling ovenfor var, at jeg faktisk måtte have to forskellige CDer, da de oprindelige maskiner ikke var helt kompatible med de nyanskaffede. Vi havde til stadighed en maskine på datavejlederkontoret, som var prototype for de øvrige - alle nye programmer blev først installeret på den og derpå kopieret ud. Programmet Ghost, som kunne forenkle den proces, nåede jeg ikke at bruge - men min efterfølger blev glad for det.

Jeg kan forøvrigt se at JMA må have været i gang senere end jeg. Jeg nåede lige præcis ikke at etablere trådløst netværk, da der endnu ikke var enighed om standarden. Det blev jo en radiobølgestandard, der vandt, men HP markedsførte i min tid en diffus IR-standard, som på mange måder ville have været ideel til klasseundervisning og på storrumskontorer - men naturligvis upraktisk i alle andre sammenhænge.

Jeg mener heller ikke automatisk opdatering af alle ældres PCer er nogen god ide, men DuKa-løsningen, som jeg har forstået er "halvautomatisk", hvor de tilmeldte ældre har givet rettigheder til en supporter, vil givetvis fungere (jeg har ikke set den i praksis).
Mvh. Morten Jødal

JMA

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 340
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #17 Dato: 22, December 2013 - 15:22 »
Jeg kan forøvrigt se at JMA må have været i gang senere end jeg. Jeg nåede lige præcis ikke at etablere trådløst netværk, da der endnu ikke var enighed om standarden. Det blev jo en radiobølgestandard, der vandt, men HP markedsførte i min tid en diffus IR-standard, som på mange måder ville have været ideel til klasseundervisning og på storrumskontorer - men naturligvis upraktisk i alle andre sammenhænge.
EDB-udstyr er ikke kendt for at blive mere pålidelig med tiden - vi brugte norton Ghost. Vi havde ca. 100 PC'er, og dertil et stort antal bærebare. Oftest virkede selve opdateringen fra norton Ghost fint, men på ca. 10% af Pc'erne manglede herefter konfigurationer i windows operativsystemet, og alle computere måtte gennemgås manuelt, for at sikre de fungerede. De startede fint op, så det krævede en reel test, for at se om de fungerede. Nogle gange, kunne de ikke logge på kommunens netværk, andre gange var det galt med trådløs opsætning osv. Og det var forskellige computere fra gang til gang som fejlede. Normalt fik dem der ikke fungerede en opdatering til, der var identisk med den forrige, og så var der kun et par stykker tilbage der ikke fungerede. Men vi kunne ikke bare opdatere alle, for så var der bare andre der ikke duede. Så dem der var ok måtte slukkes, eller vi måtte ændre listen af computere der skulle opdateres i Ghost. Da jeg ikke arbejdede med det mere, skiftede de til Microsoft - det blev det ikke bedre af. De kunne fint opgraderes samtidigt, men så vidt jeg husker skulle de nu rundt og genstarte alle PC'er... Det har altid været en af Microsoft "svagheder". Så vidt jeg husker fungerede Ghost fint, men af en eller anden grund, så opstod problemer i Windows opsætningen. De gange vi havde problemer med Ghost, skyldes det vi ikke havde fået konfigureret den korrekt - de computere, som skulle opdateres, skulle sættes korrekt ind i Ghost serveren, og hvis nogle var skiftet ud, eller havde fået nyt navn, var hoppet af nettet eller lign. så kunne de ikke ghost'es.

Jeg tror et simpelt system - f.eks. en telefon - er den bedste løsning. De ældre er vandt til at bruge telefonen, og vil uden store vanskeligheder kunne lære at aflytte beskeder. Derimod vil være svært, at lære dem at bruge en PC - og opstår der problemer, får de brug for hjælp. Som et jobskabelsesprojekt, vil en PC-løsning dog være løsningen - der vil blive brug for masser af support, der skal hjælpe ældre.

Vi kan nemt have et system, der både fungere med telefon/mobiltelefon, og via PC. Skulle PC'en gå død, så vil mobiltelefonen kunne bruges til at aflytte beskeder som backup. Og er brug for at besvare noget, kan opsættes et nummer der kan ringes retur til, så man kommer til at tale med en person. Systemet kan også laves, så der nemt kan bestilles udskrifter, der sendes med posten, eller måske kan sendes til en telefax.

Desværre tror jeg ikke, at der bliver andre løsninger end PC'en - ikke fordi det koster noget, eller er svært at lave, men fordi at regeringen har en "mani" med, at en del af befolkningen skal kobles fra samfundet. Her er så muligt, at koble nogle af de ældre fra. Så længe, at det ikke er flertallet af befolkningen, er det helt i regeringens ånd.
« Senest Redigeret: 22, December 2013 - 15:38 af JMA »

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #18 Dato: 22, December 2013 - 16:40 »
På mit arbejde er alle PC'er centralt styret, hvilket bla. giver sig udslag i at et program som Adobe Acrobat pludselig afinstalleres og erstattes af Acrobat Reader, da licenserne var for dyre. Skidt være med at vi var nogle der rent faktisk anvendte programmets muligheder for at redigere tekst og udskille sider.

Tak og lov for "Portable apps" som kan køre uden installation.

Systemet giver mulighed for at udsætte opdateringer nogle gange/dage, men man kan ikke afvise dem, hvis man ønsker at kunne logge på netværket.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #19 Dato: 22, December 2013 - 18:36 »
Jeg synes efterhånden denne tråd er ved at stritte i forskellige retninger.

Nogle af os har udvekslet historiske og nutidige erfaringer med central styring af opdateringer på store netværk.
Vi har vist forlængst nået konsensus om, at dette ikke er vejen frem i forhold til betjening af ældre i DK (det vile sikkert kunne fungere i Kina!). Så skal vi ikke stoppe den debat i denne tråd? Jeg har mange flere minder fra min tid som systemansvarlig, men vil undlade at besvære jer andre med dem ...  ;)

Den oprindelige vinkel var anskaffelse af en PC til en ældre person, der ikke var nået at komme med "i tide" til at lære det selv.
Det problem har fundet sin løsning - og en del flere i samme situation kan vel også søge hjælp hos yngre familiemedlemmer. Andre kan søge løsninger hos Ældre Sagen eller betale sig fra det hos en venligtsindet computerbutik. En af mine "IT-klienter" gør af og til det sidste og får altid råd der virker, men også virker dyre. Nå, hun er pensioneret fra en god stilling, så hun sulter ikke, og jeg nøjes med at glæde mig over de gange jeg kan spare hende for de dyre råd :D.

Den sidste vinkel er så, om det offentlige går for hårdt frem i forhold til at kræve digital betjening af ALLE - også restgruppen.
Det ER muligt at blive undtaget, jfr. dette link:
https://www.borger.dk/for-myndigheder/Documents/Faktaark_hj%C3%A6lp%20til%20borgere%20med%20s%C3%A6rlige%20behov.pdf
Men hvis du efter at have læst det første synes at der mangler konkrete anvisninger, så er det ikke forkert! Hele den sidste del er formaninger om nu bare at finde ud af det selv - og andetsteds har jeg læst, at reglerne ikke er lavet endnu! Der "arbejdes på sagen", men det er tidligst muligt at søge om fritagelse i 2014.

Jeg fornemmer også i dette spørgsmål en ret stor konsensus om, at snittet er lavet for hurtigt og for hårdt - men "de onde nåsåere" med deres kuglerammer er desværre kommet til at dominere alle de store partier og har fundet ud af at man sparer mest ved ikke at gøre det for let at slippe - så jeg tror ikke der er realistiske politiske muligheder for en protest.
Mvh. Morten Jødal

Børge

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 5
    • Vis profil
Sv: "Bedsteforældre PC"
« Svar #20 Dato: 26, December 2013 - 19:39 »
Den billige fra Aldi til 2995 kr. med Windows 8.1, en skærm til 1200 kr. og 3 års garanti og support. Kan både kende din stemme og læse højt, den er stationær, alt det bærbare bras har jo ikke nok kraft, uden det koster en formue. Ældre skal have noget som dur. Jeg underviser på en netcafe, der er alt for meget bøvl med de bærbare. :)

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk