* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 22
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 12
I alt: 12

Forfatter Emne: Projektor og PC - indstillinger?  (Læst 13223 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Projektor og PC - indstillinger?
« Dato: 06, April 2016 - 14:20 »
Jeg er jævnligt til arrangementer, hvor jeg skal benytte en projektor til et powerpointshow, og det er jo altid spændende at slutte tingene sammen og afvente, at det rette skærmbillede kommer frem.
Det er efterhånden længe siden det var et virkeligt problem at få PCen til at sende signalet videre og projektoren til at anerkende, at der kommer signal - men startoplevelsen bliver alligevel ret forskellig.

Der hvor jeg kommer mest og medbringer min egen ASUS, som har bred skærm og en pænt stor skærmopløsning, der overgår projektorens, starter jeg op til et meget rodet skærmbillede.
Mit normale skrivebord har ret mange ikoner, omhyggeligt sorteret i grupper og anbragt langs kanterne omkring mit baggrundsbillede (som jeg af samme grund har udstyret med en meget bred ensfarvet kant). Men i samme øjeblik computeren registrerer en projektor, bliver alle ikoner rodet sammen i standard-M$-opsætning: start i øverste venstre hjørne, i tilfældig rækkefølge - og inden for det område, projektorens skærmopløsning omfatter. Så det tager mig et stykke tid at finde det skrivebordsikon, jeg altid omhyggeligt har lagt på hjemmefra med det aktuelle ppt-show.
Når jeg så kommer hjem, skal jeg manuelt flytte alle ikoner på plads (øvrige skærmindstillinger er intakte).

Spørgsmål 1: Kan jeg gemme mit skrivebord et sted, så det kan genoprettes med et par klik? (Jeg bruger Windows 10)

For ikke så længe siden kom jeg til et lokale med fast projektor og HDMI-kabel. Der fik jeg ikke samme oplevelse - skrivebordet overlevede fremvisningen.

Spørgsmål 2: Kan dette skyldes, at jeg brugte HDMI og ikke VGA? Min ovenfor beskrevne oplevelse har været med VGA-tilslutning. Eller er det en egenskab ved stedets ret nye projektor, at den ikke roder hovedskærmen?

Den mest spøjse oplevelse, jeg har haft, var en projektor, der alene viste mit baggrundsbillede, men ikke et eneste skrivebordsikon, skønt de på hovedskærmen stod der som normalt. Det forvirrede mig, indtil den lokale vært bad mig starte min powerpoint - og i samme øjeblik jeg slog den over på diashow, kom showet på skærmen og virkede helt normalt.
Ganske klart en projektoregenskab og egentlig ret smart (jeg har set mange foredragsholderes hundebilleder og uvedkommende projekter, mens de søger efter det rette link) - men betyder det mon, at projektoren KUN kan vise powerpoint? Jeg har af og til brugt pdf-sider som forlæg! Har nogen her erfaringer med en sådan projektor?

Til sidst: jeg var fornylig i et lokale med en fastmonteret projektor, som ikke kunne håndtere min bredformatskærm. Alle mennesker på mine fotos var ekstremt slanke - indtil jeg måtte bide i det sure øble og indstille hovedskærmen til 800*600. Det så helt tosset ud der, men på lærredet var personerne nu normale. Bestemt ikke smart!
Mvh. Morten Jødal

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #1 Dato: 06, April 2016 - 19:45 »
Jamen, du selv givet svaret: skærm opløsning
En projektor er jo bare en alternativ skærm. Hvis din opsætning ikke passer til skærmen, får du problemer.
At Windows syntes at det er "smart" at reorganisere alle iconer  er selvfølgelig trist, men måske ikke helt dumt: de skulle jo gerne være synlige.  :) 

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #2 Dato: 06, April 2016 - 19:49 »
En løsning kunne være, at du oprettede en bruger, kun til præsentations formål.
 

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #3 Dato: 06, April 2016 - 23:34 »
Jamen, du selv givet svaret: skærm opløsning
Måske skrev jeg for langt, men hvis du læser hele mit indlæg, ser du at det ikke er hele forklaringen.

Tak for dit fif med at oprette en ekstra bruger til præsentationer. Det lyder som en god ide.
Og ja, jeg kan godt se ideen i at flytte alle ikoner inden for skærmen, det er bare træls bagefter!
Men det problem kunne dit fif løse.

Hvad jeg har oplevet er følgende FIRE forskellige ting, når jeg sætter en projektor til:
1. Normalt får jeg bare den rodede skærm, men ingen problemer med højde-bredde ratio. Måske opfatter enten computeren eller projektoren den ekstra bredde som et sidepanel?

2. I et tilfælde måtte jeg justere skærmen til 4:3 ratio, før det projicerede billede så korrekt ud (det så helt forrykt ud på min egen skærm)

3. I et enkelt tilfælde blev skærmbilledet rodet på projektionsskærmen, men var normalt igen bagefter, da jeg havde slukket for projektoren. Det var den gang, da jeg kunne bruge hdmi-kabel i stedet for VGA - har det mon noget at sige?

4. En anden særlig oplevelse var, at projektoren kun viste min skærmbaggrund (men ingen ikoner) - samt powerpoint, når jeg havde startet diashow (men ikke i redigeringstilstand).

Du vil se, at især punkt 3 og 4 er uforeneligt med "bare en ekstra skærm"! Hvortil kommer at alle projektorer til privat brug har lavere skærmopløsning, end det nu om dage er normalt på en PC - men godt kan finde ud af at omsætte billedopløsningen, så hele skærmbilledet projiceres op.

Jeg ville gerne høre, om nogen her havde enten erfaring med eller tekniske forklaringer på de forskellige fænomener?

Samt om det er muligt at gemme sit skrivebord, inklusive ikonopsætning, så det "rigtige" kan findes frem igen efter præsentationen (alternativ til en ekstra bruger).
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #4 Dato: 08, April 2016 - 00:06 »
Tilføjelse:

Jeg har igen brugt projektor her til aften. Denne gang skulle mødet fortsætte med et punkt, hvor den ikke skulle bruges, så jeg slukkede og trak VGA-stikket ud. Ffor første gang så jeg direkte på computerskærmen imens. Den skiftede opløsning, da stikket blev trukket. Endnu et bevis på, at der er tovejskommunikation mellem computer og projektor. Men detaljerne kender jeg fortsat ikke.
Mvh. Morten Jødal

Poulsen

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 32
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #5 Dato: 08, April 2016 - 08:34 »
Hej Morten,
hvis du duplikerer din PCs skærm til projektoren (samme billede på begge) må begge "skærme" nødvendigvis indrette sig efter mindste fællesnævner - som typisk er projektoren - og derfor møblere om på skrivebordet.
Vælger du istedet under skærmindstillinger (højreklik på baggrund) vælger "Extend desktop" med din PC skærm som primær monitor, kan enhederne blive drevet med forskellig opløsning. Du vil så have din PC skærm som normalt og den sekundære monitor (projektoren) vil kun vise baggrund.

Dette fungerer især godt med PowerPoint, hvor man under Diassshow kan vælge "Præsentationsvisning". Du vil så have et billede på din egen skærm med visning af slide i mindre format, men samtidigt kunne se eventuelle noter du har tilføjet. Projektoren vil til gengæld samtidigt vise samme slide i fuld størrelse.
Dine slides kan dog stadig nogle gange se "mærkelige" ud, hvis projektorens "aspect ratio" ligger langt fra den der blev anvendt ved udvikling af sliden.

Med venlig hilsen
Stig
(som beklager det blandede sprogvalg i ovenstående   :) )

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #6 Dato: 08, April 2016 - 08:52 »
Super!

Et meget brugbart råd - tak!
Mvh. Morten Jødal

Mikker

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 155
    • Vis profil
Sv: Projektor og PC - indstillinger?
« Svar #7 Dato: 23, April 2016 - 22:54 »
Du kan også prøve programmet Fences, jeg tror du har 30 dage gratis og derefter koster det et lavt engangsbeløb. Jeg ved dog ikke om det løser dit problem.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk