* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 64
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 41
I alt: 41

Forfatter Emne: Kattegat bro?  (Læst 18005 gange)

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Kattegat bro?
« Dato: 09, September 2007 - 10:01 »
Jeg forstår ønsket om en kattegatbro, men føler at det er en ting der burde stå allersidst på listen over nødvendige offentlige trafikale infrastrukturinvesteringer. Jeg tænker på problemerne omkring København, på Sjælland og i Østjylland.

Hvad mener I ?




Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

evp

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 312
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #1 Dato: 09, September 2007 - 15:31 »
Jeg forstår ønsket om en hurtig forbindelse over Kattegat, så Nordjyderne kan komme i Tivoli :), men at det skal være en bro er jeg ikke med på.

Forbedring af infrastrukturen i Københavnsområdet er et tveægget sværd, som vil medføre en yderligere forurening af området. Det kan være den så når helt op til Allerød  ;D 
(Jo til flere tog og busser til sænket takst - For 37 kroner (10-turs klippekort) kan man fare rundt i hele "HT-området" fra Helsingør til Køge (jeg er næsten sikker) i hele 2 timer )

Det ville være langt mere miljørelevant og langt billigere (har jeg en formodning om), at lave en togforbindelse (skinnefærge), der i tunnelrør kan transportere en "masse" fra A til B. Storebæltforbindelsen lukker, både når det blæser og når is falder ned fra kablerne.

Lægges en stålwire i tunnellen kan "toget" koble sig på den, og blive trukket ud i en "fart", hvis egne motorer svigter. Blæsere kan "trække" luften ud foran "toget" så motorkraften kan reduceres i "toget".


B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #2 Dato: 10, September 2007 - 18:44 »
Det var så din mening Erik. ;)

Jeg skrev bro, men mente  en fast ”kattegatoverfart” og for mig gerne en bil og togtunnel når den tid kommer……af samme indlysende årsager som du beskriver…..det tog dog over hundrede år fra man begyndte at tale om en storebæltsbro til den stod færdig…..så det bliver næppe i vor levetid.

Det første forslag til en storebæltsforbindelse kom allerede i  1850erne fra krigsminister Anton Frederik Tscherning (1795-1874)

http://fc.nykat-gym.dk/~EP/00010009-80000001/brobetydn.htm

Der ville næppe blive bygget broer hvis tunneller var billigere. ;)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Kattegat bro?
« Svar #3 Dato: 11, September 2007 - 17:33 »
Med broer og tunneller skal landet bygges…

Tunneller er ikke nødvendigvis dyrere - se bare på Færøerne her forbindes med tunneller ikke broer.

Trafikplaner
Vi har haft en fingerplan, vi har haft en h plan og en H plan nu er det på tide at få en Q plan - O for Ringvej en ringvej Danmark rundt og , for en tunnel til Bornholm.  ;-) 

I mit hoved går O-et, fra Avedøre over Køgebugt til Køge via bro eller tunnel; over Sjælland, Storebælt, og Fyn; 3die Lillebæltsbro, op gennnem Jylland, og tilbage over Kattegat over Nordsjælland og ned gennem Københavns havn. Ringen er sluttet.

Højhastighedstog i begge retninger: det vil revolutionere trafikken i Danmark.

Til hjælp for trafikken i Storkøbenhavn kunne forbindelsen over Køgebugt godt være kombineret med motorvej.

Hvis ikke Femern-broen skal ende i en Fiasko
Skal trafikministerens Fermern-bro være til nogen nytte bør det være en højhastighedstogbanebro som så kan forbinde vores højhastighedstog med den tysk-franske TGV. Hvad skulle vi eller gøre i Hamburg?

Hr Trafikminister, hvorfor skal en Femern-bro pege mod Hamburg og ikke mod Berlin, Warszawa, Prag, Budapest, Bukarest, Sofia, Istanbul, Ankara?
(Ovennævnte hovedstæder skal bindes sammen af en ny Europavej finansieret af EU)

God Debat

Mikael Boldt
« Senest Redigeret: 11, September 2007 - 17:36 af Mikael Boldt »
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #4 Dato: 12, September 2007 - 15:41 »
Jeg tror heller ikke en kattegatbro (-tunnel, -kabelbane eller - you name it) kommer i min levetid.
Men jeg vil da påpege, at motorvejsstrækningen Kolding - Vejle- Horsens allerede nu er hårdt belastet, med myldretider, der måler sig med Københavns omegn!
En nordligere forbindelse over Samsø vil for de fleste bilister mellem - på den jyske side - ca. Horsens og nordover og Sjælland være kortere, og den vil tiltrække de bilister, der på grund af uheldige oplevelser med færger hellere kører den store omvej over Fyn.
Alle disse grupper vil også på Sjællandssiden komme ad andre veje end de nu hårdest belastede.
Dertil vil den gøre det realistisk at komme fra Nordjylland til København uden at flyve. For tiden er behovet på ruten Aalborg - København "umætteligt" - ifølge direktøren for Cimber Air, der netop har annonceret et større antal ekstra afgange - samtidig med at Sterling også udvider trafikken på ruten og SAS de fleste gange lander flyene i hel stand ;D
Jeg minder om flytrafikkens store miljøbelastning ...

Jeg deler forøvrigt Mikael Boldts undren over, at den netop afgåede trafikminister så blindt så på trafikken mellem Danmark og det gamle Vesttyskland - Berlin og de øvrige byer på den planlagte hurtigbane er dog tydeligvis fremtidens europæiske akse og bliver det endnu mere, når Frankrig er gået fra EU i fornærmelse over, at de nye medlemmer ikke længere tillader Frankrig at diktere al europæisk politik  :P. Den situation forudser jeg opstå før nogle af broprojekterne bliver realiserede ...
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #5 Dato: 13, September 2007 - 09:20 »
Hej Morten

Hvis du kendte noget til den storkøbenhavnske trafik i myldretiden, ville du ikke skrive at noget i Jylland kan måle sig med den.

Den dårlige trafiksituation skyldes blandt andet at det offentlige trafiktilbud bliver stadig ringere. S- togene er upålidelige, og rejsetiden -selv om planen blev overholdt- er længere end i gamle dage. Det eneste lyspunkt er metroen, men den køre jo kun internt i byen.
Frem for en bro mere til fastlandet trænger vi til at der etableres en ordentlig offentlig trafik - helst med bane- i storkøbenhavnsområdet. Ellers ender vi som Bangkok for år tilbage, hvor landevejstrafik var hurtigst til fods. Det var dog farligt fordi motorftrafikken af nød også brugte fortovet.

Vi ser en stadig større koncentration både med sammenlægning af virksomheder og i det offentlige. Skoler, hospitaler, skatteforvaltning og så videre centreres i stadig større enheder. Det offentlige mener man sparer på driften på den måde. I regnestykket glemmer de bare at både ansatte og brugere får nogle lange rejseafstande og derfor større belastning af trafiksystemet. Det burde man regne med til omkostningerne.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #6 Dato: 13, September 2007 - 10:52 »
Nu har jeg forlængst opdaget, at når det gælder trafik, så har beboere i hovedstadsområdet en tyrkertro på, at de altid har det værst - og en tilbøjelighed til at blive fornærmede, når man påpeger problemer andre steder.
Jeg HAR i kortere perioder boet og kørt i Københavns omegn - men det er ganske vist lidt siden, så det er sikkert blevet "meget værre" siden.
Derimod har jeg aktuelt ved mange lejligheder oplevet E45 omkring Vejle - og den ER rædselsfuld!
Pointen i forhold til en kattegatbro er, at netop den strækning bliver kraftigt aflastet i tilfælde af, at der komer en nordligere forbindelse mellem landsdelene.
Jeg har gennem masser af år bemærket de problemer, du også nævner, med virksomhedssammenlægninger - og undret mig over, at "kort afstand fra Københavns rådhusplads" øjensynligt er en selvstændig psykologisk faktor, når beslutningen om, hvilken af to afdelinger, der bagefter skal huse den sammenlagte institution - hvad der i høj grad er med til at forværre jeres problemer.

Mvh. Morten Jødal
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #7 Dato: 13, September 2007 - 17:18 »
Som det vist er dig bekendt Morten så har jeg en del familie i Jylland.

Blandt andet en bror, der ...påstod...nogenlunde det samme som du gør det. Jeg siger ikke at det kan være slemt i Vejleområdet, for der kommer jeg ofte.

Jeg tog min bror med på arbejde en morgen..han er overbevist nu....om forskellen mellem jyske og københavnske problemer og fuldstændigt chokeret over at høre meldingen fra en S togs station:
"Der kører ikke flere Stog idag. De må selv gå ud og se om de kan finde en bus".

Det er ikke noget der sker en gang imellem det er noget der sker hver dag. Hver dag. Hvis der kludres på Farum  station, så betyder det problemer resten af dagen i resten af det offentlige net og traffik.

Jeg er helt på Harbst hold, du aner ikke hvad du taler om. For problemet eksisterer ikke i den grad for de personer der bor indenfor Københavns bygrænse, som for dem som skal på tværs gennem København fra nord til syd og fra syd til nord.


Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #8 Dato: 13, September 2007 - 23:55 »
Ja, nu er vi tilbage ved den sædvanlige "Du ved ikke, hvad du taler om, for du er jyde", og den gider jeg ikke uddybe.

Men en kattegatbro - trådens egentlige emne - kunne måske gøre det lidt lettere for os at lære af hinanden?
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #9 Dato: 14, September 2007 - 13:32 »
Nej du skal heller ikke uddybe det. For ligesom du ser det vil det egentligt være spild af tid.Vi bliver alligevel nok ikke enige ;D

Men herovre er vi lidt frustrerede over de politiske rævekager der har forhindret at DSB og vejnettet er blevet ordentligt tilgodeset/prioriteret. Specielt har den politiske prioritering den store opmærksomhed herovre. :o
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

evp

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 312
    • Vis profil
Sv: Kattegat bro?
« Svar #10 Dato: 18, September 2007 - 00:48 »
Skulle man så ikke hellere give billet-tilskud til nogle flere hurtigfærger, så man kan få slappet af på turen. De koster ikke staten de store anlægsudgifter og Storebælt bliver alligevel snart så belastet at man også kan gå ved siden af dér. ;D
Odden - Ålborg  3 timer  eller  Kalundborg - Århus 1,5 timer og så nogle tangfarme til at suge CO2én væk. Turbinerne kunne køre på tangetanol eller noget lignende. Dét ville da blive økologisk transport  ;D ;D ;D

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Kattegat bro?
« Svar #11 Dato: 02, Oktober 2007 - 13:46 »
I anledning af folketingets debat i morgen om en bro over Kattegat, bringer ing.dk en et genoptryk af en artikel fra ugebladets ingeniøren 1955, som refererer fra en konference hvor arrangørerne forsøgte at sætte en fast Kattegatforbindelse på dagsordenen med ordene:

"Forbindelsen skal bidrage til at skabe et nyt Danmark med en større sammenhængskraft… ved at kæde landets to største vækst og videncentre sammen til en dansk metropol i europæisk målestok."

og dengang var konklusionen:
"   * 145 kilometer mellem København og Århus på den bedste linjeføring.
    * Mulighed for en lav dæmning plus lav bro mellem Gyllingnæs og Samsø. Dertil en højbro mellem Samsø og Refsnæs. Højbroen skal bygges på dybder svarende til Storebæltsforbindelsen, men kan gøres noget kortere.
    * Rejsetiden mellem landsdelene vil blive cirka 20 procent kortere. Det vil samfundsmæssigt kunne forrente udgifterne, blot der sker en mindre øgning af trafikken."


god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk