* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 80
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 48
I alt: 48

Forfatter Emne: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?  (Læst 41967 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Dato: 20, September 2007 - 12:29 »
Jeg står og skal vælge tørretumbler til et nyt hus.
Og jeg er nu kommet i tvivl om jeg skal vælge en kondenserende eller en traditionel med luftafgang til det fri.

Den kondenserende er selvfølgelig dyrest - men det koster jo også at udføre et aftræk, der ikke findes i forvejen. Så jeg er indstillet på at lade driften være det afgørende.
Er der mon væsentlig forskel på de to typer mht. energiforbrug, effektivitet eller holdbarhed?
 
« Senest Redigeret: 20, September 2007 - 12:48 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #1 Dato: 20, September 2007 - 14:15 »
Jeg har ingen personlige erfaringer med kondenserende tørretumbler.

Men jeg har hørt at de kun kan fungere rimeligt hurtigt ved at stå i en køligt rum.
De skulle også være længere tid om at tørre tøjet og demed øge sliddet og bruge mere elenergi.
Prøv at lede efter rapporter hos forbrugerstyrelsen, og køb dem evt over nettet. Det er ikke så dyrt.  Det er småpenge i forhold til at købe forkert.
« Senest Redigeret: 20, September 2007 - 14:18 af harbst »
Jørgen Harbst

John Wellendorph

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 153
    • Vis profil
    • http://www.wellendorph.dk
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #2 Dato: 20, September 2007 - 14:34 »
Hej Morten

Jeg havde samme spørgsmål for nogle måneder siden og nåede frem til at en TT med aftræk var det rette for mig.

Aftræk kan selvfølgelig kun komme på tale hvis det er fysisk muligt – dvs. at du har en ydervæg hvor du vil have aftræk samt at aftrækket ikke er ud til fx din ynglings terrasse.

Aftræk vil tage ”god” varm indeluft og puste den direkte ud til gråspurvene ! – derimod vil en kondenserende bidrage til opvarmningen af rummet men også til at øge fugten i samme.

Uden at jeg har det på tryk, mener jeg at det må koste langt mere at kondenserer vandet bort fra luften end at varme erstatningsluften op – det svare jo til at du åbner et vindue for at lufte ud.

En kondenserende maskine har et lille kar der skal tømmes efter / før hver brug – dette er et irritationsmoment.

Og som du selv skriver er en aftræksmaskine langt billigere.

Da min TT skulle stå i et sekundært rum (ned til 10-15°C om vinteren) var jeg interesseret i at få fugten væk ASAP. Der udover var der masser af ydervæg at vælge af.

At lave gennemføringen gennem 2 x mursten med isolering mellem tog en lille time og kostede under 100 kr. ex. langt murbor. Da man ikke ude fra kan se afkastet hvor det sidder købte jeg det billigste jeg kunne finde hos Haral Nyborg. Selve hullet blev boret efter perforeringsmetoden (du ved 20-30 huller tæt ved siden af hinanden) og så fjerne pudsen og brække stenene løs – hullet behøver ikke være så fint i kanten, da der følger en ”dækplade” med i pakken.

MVH

John
Med venlig hilsen
John

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #3 Dato: 20, September 2007 - 14:38 »
Jeg er ikke tilfreds med vores, jeg synes der undslipper al for meget fugt til rummet.

John Wellendorph

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 153
    • Vis profil
    • http://www.wellendorph.dk
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #4 Dato: 20, September 2007 - 14:41 »
Hej Tranberg

Så må det være en kondenserende du har ikk' ?

Mvh

John
Med venlig hilsen
John

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #5 Dato: 20, September 2007 - 15:01 »
......
Prøv at lede efter rapporter hos forbrugerstyrelsen, og køb dem evt over nettet. Det er ikke så dyrt.  Det er småpenge i forhold til at købe forkert.

Jeg mener at det er forkasteligt at en statsinstitution tager penge for et elektronisk dokument, blot fordi man historisk har taget penge for de trykte materialer.
Det er dankortgebyret om igen.

@John: Det er en kondenserende jeg har - af dovenskab.
« Senest Redigeret: 20, September 2007 - 15:03 af E. Tranberg »

Rasmus Møller

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 252
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #6 Dato: 20, September 2007 - 15:35 »
Jeg har checket det før, og der er (mindst) 3 slags:

- ikke kondenserende
- kondenserende uden varmegenindvinding
- kondenserende med varmegenindvinding

Der er kun et par modeller af den tredie slags på det danske marked.
Man skal nok tørre et par vaske per dag for at energibesparelsen går op med merprisen.
Ærbødigst Rasmus Møller

carstenl

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 41
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #7 Dato: 20, September 2007 - 16:27 »
Vi har haft tørretumbler med aftræk i mange år. Det fungerer fint. Da den var slidt op, blev der anskaffet en kondenserende model. Vores beslutning var overvejende begrundet i at vi ville genbruge energien til opvarmning af kælderen, hvor apparatet står.
Der er måske en smule højere fugtighed, når den har kørt længe. Det er ikke for meget i vores tilfælde. Nej jeg har ikke målt luftfugtigheden, men der er ikke optrådt problemer med skimmel eller dårlig luft i kælderen. Heller ikke langtidssffekter - Den har været brugt flittigt i godt (mere end) 5 år.
Her er ingen tvivl. Den næste bliver også kondenserende.
Men:
Hvis det er et problem, at varmen bliver i rummet, så er det ikke den rette løsning.
Kondensvandet ledes til afløbet via en opvaskebalje. Så er der altid kalkfrit vand til Azaleaerne - og katten.

mvh,
Carsten
Carsten

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #8 Dato: 20, September 2007 - 16:47 »
Jeg må tilstå, at jeg aldrig har haft en tørretumbler og ej får en(køber heller ikke). Jeg kan ikke forstå den dualitet der ligger i, at man går ind for at reducere CO2, samtidigt med at man anskaffer sig den ene energisluger efter den anden. ::)

I disse anti CO2tider, hvor hvert unødigt forbrug af fossilt brændstof til fremstilling af et unødigt apparat, til et formål som naturen klarer af sig selv, når tøjet hænger på en tørresnor, burde være en utilladelig lapsus.  >:(

Med mindre man bor i en lejlighed, men der plejer fællesvaskeriet, at være forsynet med et sådant apparat.

Hvis man bor i eget hus og har en carport, er det nemt at placere en tørresnor der. En femdobbelt hvis det er nødvendigt . Bensinslugeren kan sagtens tåle, at holde udenfor mens tøjet tørrer.

De fleste har da for søren, mere end en skjorte og et sæt undertøj. ;D









Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #9 Dato: 20, September 2007 - 17:07 »
Jeg kan ikke forstå den dualitet der ligger i, at man går ind for at reducere CO2, samtidigt med at man anskaffer sig den ene energisluger efter den anden. ::)
Ingen af os er rene engle (eller djævle) på miljøområdet.
Vi burde også holde op med at køre bil (eller i det mindste alle køre i VW Lupo 3L) - men det gør vi heller ikke.
For mit vedkommende er tørretumbleren et komfortgode, som jeg nødig undværer. Men jeg tænker på miljøet ved at købe en vaskemaskine, der kan centrifugere til lav restfugtighed - og skammer mig for resten af energiforbruget.
Den kondenserende model jeg har kik på, har forresten ikke opsamlingsbakke, men skal forbindes til afløb med en slange.
Jeg er stadig forvirret, men på et højere niveau.  ;)
Mvh. Morten Jødal

John Wellendorph

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 153
    • Vis profil
    • http://www.wellendorph.dk
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #10 Dato: 21, September 2007 - 10:12 »
Som Morten svarer på Bjarkes indlæg kan jeg også svarer "vi er ikke alle engle" - nej, efter 10 år i eget hus har vi ifm. bygning af et nyt bryggers, besluttet at anskaffe en TT for at undgå de mange gange hvor vi har været nød til at tørre tøj inde i stuen fordi det danske klima ikke altid kan leverer tørt tøj efter en uge på den overdækket tørreplads. Der er ikke meget der er dejliger end duften af rent tøj der er tøret udendørs - TT er kun til brug hvor naturen må give op.

mvh

John

PS - Morten, jeg håber at du skriver et par ord om energiforbruget for begge modeller når / hvis du finder dem.
Med venlig hilsen
John

Rasmus Møller

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 252
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #11 Dato: 21, September 2007 - 10:20 »
Morten,

bare for nysgerrigheds skyld, når du overvejer en kondenserende type, er det så en med eller uden varmegenindvinding?

Ærbødigst Rasmus Møller

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #12 Dato: 21, September 2007 - 10:33 »
Se, den slags oplysninger er fabrikanterne ikke spor flinke til at fremhæve ... så det er utvivlsomt uden!
Resultatet bliver derfor med ret stor sikkerhed, at jeg fortæller mureren, at JEG godt kan acceptere et lille hul i hans pæne murflade, og så må han også kunne (maskinen skal stå ved en ydervæg, og muren vender ikke mod facaden).
Jeres indlæg har overbevist mig om, at der ikke er store tekniske fordele ved den kondenserende tumbler, når man godt kan lave hul i muren.
Mvh. Morten Jødal

evp

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 312
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #13 Dato: 23, September 2007 - 02:29 »
Princippet i en tørretumbler er normalt, at man opvarmer noget luft via et elektrisk varmelegeme. Herved kan luften indeholde en større mængde fugtighed.
Herefter skal fugten VÆK.

Dette kan gøres på flere måder.

1) Man kan vælge at sende "energien" direkte ud til "gråspurvene" gennem et "hul" i "klimaskærmen". Fordelen er at det er en meget billig installation og på denne måde fås et (tiltrængt) luftskifte i boligen.

2) Man kan vælge at genvinde noget af varmeenergien inden luften sendes udenfor. Herved dannes en del kondensvand, der kan afskaffes på flere måder da der er tale om destilleret vand med få støvpartikler (nyvaskede).
Genvindingen foretages ved krydsveksling med rumluft, som derefter delvist suges ind i tumbleren.

3) Man kan også arbejde med et "lukket" system, hvor luften i tumbleren opvarmes elektrisk, men recirkuleres i tumbleren. Denne "interne" luft krydsveksles med rumluften, der herved opvarmes uden tilsætning af fugt. Kondesnvandet bliver inde i "tumbleren" eller tappes direkte til kloak eller lignende.
Det elektriske energiforbrug erstatter boligens opvarmningsbehov.
Er det fyringssæson og man opvarmer med elektricitet, kan man 100% erstatte radiatorvarmen med tørretumbler forbruget, der jo blivewr inde i boligen. Det er "gratis" at tumble tøjet.


Det behøver ikke være en hemmelighed, at jeg foretrækker den sidste løsningsmodel, da jeg anser det "totale" enegiforbrug for at være minimeret på denne måde, når man nu har et komfortbehov i form af "soft" tøj (håndklæder m.m.).

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Tørretumbler - kondenserende elelr med luftafgang?
« Svar #14 Dato: 23, September 2007 - 11:32 »
Luften er absolut ikke støvfri, selv om tøjet måtte være nyvasket.
Se bare hvor mange store partikler, som samler sig i filteret. De små passerer.
Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk