* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 26
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 19
I alt: 19

Forfatter Emne: Ikke i morgen, om en time, men NU  (Læst 17666 gange)

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Ikke i morgen, om en time, men NU
« Dato: 17, Oktober 2007 - 15:19 »
 ;D
Du har ret; Det handler om noget så simpelt som at skulle skide.

Jeg har været på en 3-ugers tur i Sverige med campingvogn. Jeg har fravalgt alt der bare lugtede af civilisation. Nu er min CV både med køkken og toilet (bad). Til min store overraskelse var der toiletter opstillet de mest afsidiges steder.

Jeg har også prøvet det på den mest naturlig måde og i regn. Brrr.

Da jeg kun er vandt til træk/slip blev det til noget af et lugt chock for mig og besøge disse hjerte markerede steder. Der var ikke en gang et skilt; "kun åben mellem 07.00 og 16.00"

 ::) Nu til spørgsmålet;

Er den slags toiletter sunde?
Bør de tillades i DK.?
Bør de forbydes?
Er stanken farlig?
Er min CV toilet med div. kemikalier bedre?
Bliver composteringen hurtiger hvis "det" ligger i en bunke?



M.v.h. Marek Andraszek
« Senest Redigeret: 17, Oktober 2007 - 19:40 af chrismark »

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #1 Dato: 17, Oktober 2007 - 20:39 »
Jeg er ikke helt klar over hvilken type lokum du helt præcist refererer til.

Jeg tror ikke lugten er farligere end så meget andet. Faktisk tror jeg at det er med lugten fra fækalier som med lugten fra kemikalier med sporstoffer: så længe du kan lugte det er du på vagt, først når lugten er så ulidelig at du ikke kan holde den ud så er den ikke længere god for helsen.

Ved Muleby1) strand er der et offentligt toilet placeret direkte ovenover en stor tank og, hvor vakuum-tankbilen tømmer tanken under glasfiber lukaf'et 2 gange om året. Selvfølgelig er luften lidt underlig men det er ud i naturen.

Jeg har hørt om en mandnær Melsted2) som har bygget sit eget muldtoilet som en 7 meter høj/lang tunnel ned ad skrænten med udluftning. Når fækalierne når bunden er der gået ca. 5 år og det er den reneste muld som der kommer ud.

Man kan også købe muld-toileter.
Jeg fandt dette ved hurtig søgning på nettet
www.zenzo.dk
med brugsanvisning i PDF-format

God debat

Mikael Boldt

1) Lokalitet på vestbornholm mellem Hasle og Rønne
2) Lokalitet på nordbornholm mellem Gudhjem og Svaneke
Ha en god dag

Mikael Boldt

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #2 Dato: 11, November 2008 - 17:42 »
mange tak
Det var lige det jeg søgte efter.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #3 Dato: 12, November 2008 - 10:04 »
Jeg har været på gammeldags lokummer i Norge.
Det stank faktisk slet ikke, men det var fordi der var stillet en beholder op med hakket bark (gran/fyr gætter jeg på) ved siden af brættet. Det strøede man over bagefter (i stedet for a skylle :-)

Bent.

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Komposteringstoiletter
« Svar #4 Dato: 26, December 2008 - 03:53 »
Jeg har nu søgt omkring på internettet og fundet et par andre komposteringstoiletter.
Det er rigtigt som Bent Andersen skriver: Det er en vigtig del af komposteringsprocessen, at man jævnligt (efter hver brug) tilfører materiale, hakket bark, sphagnum eller lignende. Det anbefales for alle komposteringstoiletter.

Det lille Zenzo som Mikael nævner, er udmærket til et fritidshus, det er helt manuelt og simpelt.

Jeg har imidlertid fundet et par andre, som er fuldautomatiske og ikke kræver afløb selv om de kan betjene op til 4-5 personer fuldtids hver dag.

http://envirolet-europe.com/store.html
Envirolet har flere udgaver, nogle hvor det hele er indeholdt i en kasse der står i toiletrummet, og andre, hvor komposteringskassen står i kælderen under toiletrummet (altså hvis der er kælder under), og igen andre hvor lortet pumpes til komposteringskassen, der kan stå i samme niveau som toilettet eller endog højere.

http://mulltoa.com/new_site/produkter/mulltoa/komfort_xl.htm
Det svenske Mulltoa har flere udgaver som alle består af en enhed der står i toiletrummet. Den største model 60 er endog officielt afprøvet og svanemærket.

Fælles for topmodellerne der ikke har afløb er, at de er tilsluttet elsystemet og har en indretning der automatisk tilfører sphagnum efter hvert besøg, samt en omrører, der sørger for at "lufte" komposten. Komposten skal tømmes ud hver 2-6 måneder. Ikke så ofte.
Ideen i de afløbsfrie toiletter er at der er indbygget et varmelegeme, der dels sørger for at komposten har den optimale temperatur, og dels fordamper urinen, hvorved det overskydende vandindhold forsvinder op gennem en ventilationsskorsten.
Elforbruget vil være knap en kilowattime i døgnet.

Jeg bor et sted hvor der ikke er kloakeret, og jeg har et gammeldags spandelokum der tømmes 3 gange om ugen. For det betaler jeg 500 kroner i kvartalet.
Alternativet kunne være at jeg fik installeret træk og slip med opsamlingstank. Denne installation koster ikke under 50.000 kroner, og den ugentlige tømning med tankbil er dyrere end spandetømningen.

Et automatisk komposteringstoilet koster 10.000-15.000 kroner, og jeg sparer spandetømningen.
Det kan også gøres billigere: Zenzo-toilettet koster under 5.000 kroner men er ikke så avanceret automatisk som de andre.

Venlig hilsen

Gerda

Venlig hilsen

Gerda

clausn

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 21
    • Vis profil
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #5 Dato: 02, Januar 2009 - 22:10 »
Hej Gerda
Du må endelig fortsat fortælle om dine overvejelser, og måske senere erfaringer, som midlertidigt bosat i Qaanaaq, kender jeg til generne med de 3 ugentlige tømninger, og især når det ikke bliver til 3 tømninger  >:(. Hvis du får et godt resultat, kunne jeg måske overtale vor fælles arbejdsgiver til at installere et sådant i indkvarteringen her  :).
Claus Nielsen
Claus Nielsen

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #6 Dato: 03, Januar 2009 - 05:36 »
Efter at jeg havde læst om disse toiletter, tænkte jeg at de må have en fremtid i Grønland, hvor der sjældent er kloakeret.
På Mulltoas hjemmeside er en liste over deres forhandlere rundt i verden, men der er ingen i Grønland.
Derfor har jeg netop sendt et brev til dem og forespurgt om jeg kan blive deres forhandler i Grønland.

Samtidig nævnte jeg at jeg kunne tænke mig at få et toilet herop med årets første skib i juni - gerne en demonstrationsmodel (med rabat).

Jeg vil skrive mere når jeg ved noget.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Ikke i morgen, om en time, men NU
« Svar #7 Dato: 02, December 2016 - 02:19 »
Min mor er efterhånden en ældre dame på over 80. Hun er meget aktivt menneske og drøner rundt til koncerter, udstillinger osv. MEN som mange i den alder har hun en hyppig tissebehov. Toiletter på diverse togstationer enten findes ikke ELLER der skal betales via noget "APP". Hun var i Nordsjælland hvor der på et lille skilt stod at man skal sende en SMS til toiletet med 5 DKr. eller noget i den stil. Min mor er svagtseende. Har ikke det der TLF. Hun bad nogle unge omkring om hjælp til og sende de skide 5,- Kr. og hun ku gå ind og tisse.
Nu er hun ikke en sart dame og hvis der findes buske omkring bruger hun dem.

ER DET VORES FREMTID ?

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk