* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 31
I alt: 31

Forfatter Emne: Klimaminister - øhh!?!  (Læst 9197 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Klimaminister - øhh!?!
« Dato: 26, Oktober 2007 - 16:36 »
Læst på De Radikale's hjemmeside:
"
Klimaminister – ja tak

Pressetjenesten , 26-okt-2007

Planeten Jorden har det skidt, og det går fortsat i den gale retning med klimaet, miljøet og anvendelse af naturressourcer. Det slås fast i en ny FN-rapport. Derfor vil Radikale Venstre styrke indsatsen mod global opvarmning ved at oprette et egentligt klimaministerium. Hver dag under valgkampen fremsætter Radikale Venstre som led i partiets grønne kampagne et nyt grønt forslag.

Det er nødvendigt at oprette et ministerium, hvis indsatsen på de bonede gulve i udlandet skal hænge sammen med virkeligheden herhjemme:

”Regeringen har kortsluttet enhver sammenhæng mellem det, den prædiker er nødvendigt over for resten af verdens lande, og det den selv gør herhjemme," siger klimaordfører for Radikale Venstre Martin Lidegaard. Han peger på, at udbygningen af vedvarende energi er gået fuldstændigt i stå, og CO2-udslippet er stigende.

Derfor ønsker Radikale Venstre at oprette et egentligt klimaministerium, der indbefatter både de internationale forhandlinger frem mod 2009 og den hjemlige energi- og trafikpolitik, der tilsammen dækker størstedelen af det danske CO2-udslip.

"Eksemplets magt er fantastisk. Hvis vi kan vise resten af verden, at det er en ren vindersag at reducere energiforbruget og bruge ren energi - også økonomisk - er det den vigtigste indsats, vi kan gøre frem mod 2009. Derfor hænger tingene sammen. Det har ingen troværdighed at rejse rundt i sælskindspels på indlandsisen, hvis Danmark ikke kan feje for egen dør.”
"


En Klimaminister, det er vel bare Aukens gamle Energi og Miljø ministerium om igen?

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Klimaminister - øhh!?!
« Svar #1 Dato: 26, Oktober 2007 - 17:58 »
En Klimaminister, det er vel bare Aukens gamle Energi og Miljø ministerium om igen?

Ikke helt!
I Aukens storhedstid gik meget af debatten på vandmiljø, og alle biologer talte vårfluelarver.
Det er tilsyneladende ikke interessant længere, selv om der stadig er problemer i de indre farvande.
Så selv om jeg fuldt ud støtter alle tiltag i retning af forbedring af det globale miljø, herunder forsøg på at afdæmpe de hastige menneskeskabte klimaændringer, kan jeg (heller?) ikke frigøre mig fra en fornemmelse af, at dette forslag er en modedille og populistisk stemmefiskeri.
Jeg tror faktisk, at politikken med at afvikle alt, hvad Auken havde haft fingrene i, er endeligt død - og uanset den kommende regerings farve vil der blive gjort en del mere for miljøet end i perioden 2001-06(07?).
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk