Glasskærere

[HP]

At skære glas (planglas) er en kunst.
Lejlighedsvis skal jeg skifte en rude i drivhuset eller tilskære et stykke vinduesglas til en billedramme eller sådan noget.
Derved har jeg konstateret, at det at skære glas så målene holder og kanterne bliver skarpe og fine ikke er nogen helt nem sag.
Det synes umuligt at finde en "ægte" glasskærer med en skarp diamant. Alle vil sælge moderne skæredimser med små hærdede stålhjul, som efter min mening slet ikke egner sig til opgaven. Enten bider stålhjulet ikke i glasset eller også må man trykke så hardt, at glasset springer langs kanten og gør at den (kanten) bliver flosset og ujævn. Anvendelse af sprit eller petroleum synes jeg ikke gør opgaven lettere.
Er der nogen her som ved hvor man kan købe en rigtig gammeldags glarmesterskærer med diamant som skæremiddel?
Eller gør jeg måske noget forkert?

HP

Rolig nu!

[harbst]

Jeg har også dårlig erfaring med de små hjul.

Men det er gået rimeligt godt med en ridsestift med hårdmetalspids. Den ruller ikke og er næsten lige så hård som diamant.

[B Mønnike]

Hej HP og Harbst

Jeg har haft de samme problemer med at skære glas, indtil en glarmester fortalte mig, hvordan jeg skulle gøre. Jeg har siden fulgt hans råd, der har givet mig en problemfri anvendelse, af min svigerfars gamle hjulglasskærer, der mindst er 50 år gammel.

Hvad enten man bruger en rulleglasskærer eller diamantglasskærer, vil resultatet normalt blive det samme, hvis man ikke gør som glarmesteren gør det.

Han dypper sin glasskærer i terpentin(petrolium kan buges til nød) inden han kommer den på glasset. Terpentinen smører hjulet og diamanten. Da terpentin er en af de mest penetrerende væsker man har, vil den også trænge ned i de små revner der laves i glasset ved processen og medvirke til delingsprocessen.

Man kan istedet anvende en klud vædet med terpentin, der fugter glasset der hvor man skal skære, men skærehjulet skal også være smurt!!!

Glasset abringes på et plant underlag der er dækket af et blødt ensartet tykt stykke stof ...et gammelt tæppe er udemærket...en avis kan gøre det ved mindre stykker.
Man finder så en egnet linial. Med egnet linial menes der en linial der er så tyk at den er tykkere end hjul eller diamantfrigangen.

Hjulet skal ikke køre langs linealen.

Med et relativt lavt men bestemt tryk og hurtig bevægelse føres glaskæreren hele vejen over glasset fra kant til kant langs linealen.

Hvis man bruger for mange kræfter, kan linealen forskyde sig, da man  kun har to hænder. Dertil vil et for hårdt tryk medføre, at man kvaser skæresporet sider, med deraf følgende muligheder, for anvisere af uønskede brudretninger. Skæreren skal føres og føles, som man fører en kuglepen, der skal lave en streg og der skal fremkomme en ensartet lav "hvæsen". Føler man at hjult hopper hakker trykker man for hårdt!

Man vender glasset, så den side man har skåret, vender ned mod tæppet og banker ganske let med glasskæreren langs skærelinien.

Så vil glasset normalt dele sig.

Hvis man så har gjort det og glasset ikke deler sig, kan man vende glasset igen og lægge det der skal brækkes af ud over en skarp bordkant og så banke let på glasset .

Der venter jer en oplevelse af, hvor let det egentlig er og hvor lille et tryk man faktisk skal bruge.

Prøv nogle gange og find det rette tryk og meddel os resultatet.


PS. Glas diamanter er ret dyre da deres form er afgørende for hvorledes skæresporet ser ud efter processen. Konens diamant ring duer ikke

[Jes'An]

Vise ord fra det trafiktomme Sjællandske!

Alt hvad Bjarke skriver er guldkorn (altså kun angående glasskæring )
Jeg har dog erfaret at især gammelt glas er svært at skære?
(springer umotiveret, revner hvor de ikke skal osv.)

Nyt glas er med Bjarkes metoder legende let.

Jesper

[harbst]

Jeg kan heller ikke altid klare gammelt glas med mange ridser.
Det føger ikke så nemt min ridse, når det kal knækkes.
Men ellers er dett med blødt underlag og banke på bagsiden, da den klassiske metode.
Det sværeste er at holde linealen fast.

[Jes'An]

Jeg kan heller ikke altid klare gammelt glas med mange ridser.

Nej Jørgen, men ikke bare det.
Det er ligesom at gammel glas er mere "sprød" - selv uden ridser?

Jesper

[SA]

Hej HP
Jeg har for en del år siden købt en diamantafretter til min roterende slibesten. Den bruger jeg også til at skære glas med. Den kan fås i en velassorteret værktøjshandel. Men du må sikkert op med tegnebogen.
Jeg har bl.a. nogle gamle " grisevinduer" af støbejern med allehånde forskellige ruder. Efter at have knækket halsen adskillige gange på at prøve at skære erstatningsruder ud, har jeg opgivet. Herefter står den på akryl, med mindre en eller anden erfaren fortæller eller viser mig, hvordan man laver små og store buer og mærkelige indhak.

God arbejdslyst

Svend A

[B Mønnike]

Jeg har også en diamant afretter, men den er ikke velegnet som glasskærer. Prisen for en diamantafretter er cirka 3-400 kr. idag.

Efter min mening er diamantglasskærere kun for professionelle glarmestre.

En rulle glasskærer koster max 50 kr.

Så hvis din afretter er istand til at levere en god skæring, kan man kun ønske dig tillykke.

[harbst]

Jeg har engang set en gammel glarmester, over sædvanlig pensionsalder, som med sin diamant på fri hånd skar glas ud med bue. 
Så det er vel bare om at øve sig. Sådan en 50 års tid.

[Jes'An]

Jeg har engang set en gammel glarmester, over sædvanlig pensionsalder, som med sin diamant på fri hånd skar glas ud med bue. 

Ja, ja Jørgen, den køber vi sgu ikke!

- Sa skarp kan en bue ikke blive....

Go' weekend
Jesper

[Per Brandt]

Små stykker glas kan klippes ud med en saks hvis det foregår under vand. Kanten bliver lidt takket, men hvis den kan gemmes i kit gør det ikke noget.

m.v.h.
Per Brandt

[harbst]

Små stykker glas kan klippes ud med en saks hvis det foregår under vand. Kanten bliver lidt takket, men hvis den kan gemmes i kit gør det ikke noget.

m.v.h.
Per Brandt

Det er en gammel traver, som man prøver at narre troskyldige sjæle med.

Det er ligesom at man kan fange fugle ved at strø salt på halen.

[Per Brandt]

Jeg må jo være mere troskyldig end de fleste, for det virker når jeg gør det.
Afviser du det blot, eller har du prøvet?

m.v.h.
Per Brandt

[tsa777@gmail.com]

Jeg  har gode erfaringer med at knække småstykker af glas af med det indhak på 3 eller 4 mm der oftest findes i glasskærere. F.eks. til små indhak i staldruder. Buer for amatører: lav en skabelon du kan skære efter.

Venlig hilsen, Thomas

[John Larsson]

Prøv at sammenligne med hvordan man deler betonfliser!

Ifølge min erfaring er det intet der kan måle sig med en diamantskærer, men der kræves en vis erfaring mht. tryk, skærevinkel og ikke mindst hastighed, for at fordelene kan ses!

Humlen i det hele er at skabe brudanvisninger i materialet, som ikke går for dybt OG, som Bjarke er inde på at banke. Det at banke rigtig er selve kunsten! man behøver ikke nødvendigvis banke på den modsatte side; det vigtige er at banke let, rigtig let. Hellere 1000 små lette slag med enden af træpind end 10 slag med noget hårdt!