* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 75
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 69
I alt: 69

Forfatter Emne: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet  (Læst 22636 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Dato: 27, November 2007 - 13:53 »
Politiken.dk skriver i dag 27-11-07: Skån klimaet: Bliv grønt begravet

"...
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening resulterer kremeringen i en sidste hilsen til den globale opvarmning på cirka 70 kg pr. lig.

Med godt 41.000 brændte danskere i 2006 betød det næsten 3.000 ton ekstra CO2 til atmosfæren.
..."


På ekstrabladet.dk den 13.03.07 kunne man læse: "Køb din egen CO2-kvote"

Hvis jeg nu testamenterer, at et beløb skal bruges på at købe en CO2 kvote, kommer jeg så i himlen?

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #1 Dato: 27, November 2007 - 14:48 »
Artiklen i Politiken er da interessant - men det fremgår ikke umiddelbart, at nogle af alternativerne til kremering er mere grønne - idet en traditionel kistebegravelse kan give jord- og grundvandsforurening, og den omtalte kryoteknik bidrager givetvis med masser af CO2! Hvorfor er der ikke en beregning på forbruget af flydende kvælstof og den mængde CO2, der skal bruges til at producere dette?

For en del år siden var der i København planer om at aflede varmen fra et nyt krematorium til fjernvarmesystemet. Det gav anledning til en pressehetz, som jeg allerede dengang ikke fattede - og endnu mindre fatter idag! Hvorfor skulle det være uetisk at nyttiggøre den varme, der produceres under alle omstændigheder?
Ja, ganske vist er gråspurvene måske en smule nærmere himlen end byens menneskelige beboere ...

Hvilket bringer mig til svaret på Mikael Boldts spørgsmål:

Hvis jeg nu testamenterer, at et beløb skal bruges på at købe en CO2 kvote, kommer jeg så i himlen?

Du er HELT sikker på at komme i himlen - som CO2 - hvis du lader dig kremere!  ;D ;)
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #2 Dato: 27, November 2007 - 19:22 »
Citat fra: Mikael Boldt
Med godt 41.000 brændte danskere i 2006 betød det næsten 3.000 ton ekstra CO2 til atmosfæren.
-Så kan 60% af kroppen da næppe være vand? -Har Danmarks Naturfredningsforening afsløret, hvilke beregninger/målinger/åbenbaringer, der give et resultat på 3000*1000/41000=73.1707 (kg CO2)/(brændte danskere)
Citat fra: Mikael Boldt
Hvis jeg nu testamenterer, at et beløb skal bruges på at købe en CO2 kvote, kommer jeg så i himlen?
-Hvis du bliver brændt på en dag med kraftig regnvejr vil 40% antagelig ende i træstammer og planter? :)
-Er der derimod kraftig termik kan du måske godt komme op i toppen af en cumulus-Nimbus-sky? :)
-Der er der ingen garantier?  -Såvidt jeg er orienteret :)
-Hvis du er rygere? -Vil du måske også hellere ned til et sted, hvor du ikke behøver at spare på varmen og altid har ild til din cigar? :)

mvh jj

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #3 Dato: 27, November 2007 - 20:35 »
Der er jo mange måder at købe aflad på.

For år tilbage forærede vi hinanden  et stykke regnskov i julgave.
Sidste år forærede vi geder, høns og kondomer til folkekirkens nødhjælp og i år er firmajulegaven Lån til afrikanske kvinder

Julegaven til manden som har alt: en CO2 kvote til hans 4-hjulstrækker, motorbåden, havetraktoren?

god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #4 Dato: 28, November 2007 - 09:42 »
-Så kan 60% af kroppen da næppe være vand? -Har Danmarks Naturfredningsforening afsløret, hvilke beregninger/målinger/åbenbaringer, der give et resultat på 3000*1000/41000=73.1707 (kg CO2)/(brændte danskere)

De der beregninger af, hvor mange procent af kroppen, der er vand, tror jeg ikke en døjt på!
Der kan laves forskellige beregninger alt efter hvor kraftig nedbrydning man regner med. Den mest vanvittige beregning, jeg engang så, gik på et menneskes værdi - udregnet i kroner og øre, som handelsværdien af vand, kul, natriumchlorid og en anelse metaller produceret af en menneskekrop ::)

Men jeg går ud fra, at DNs beregninger bygger på krematoriernes grønne regnskaber?
Sagen er jo, at på et krematorium prioriteres 100% udbrænding af organisk materiale langt højere end energieffektivitet, så der brændes en hel del ekstra naturgas af under processen.

Jeg er stadig nysgerrig: mener I andre, at det er uetisk at udnytte varmen fra ligbrænding?
Kunne det ikke også være en slags sidste aflad???
På linie med geder, kondomer og CO2-kvoter ... blot mere direkte anvendeligt for naboerne!
« Senest Redigeret: 28, November 2007 - 11:39 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #5 Dato: 28, November 2007 - 12:03 »
...
Jeg er stadig nysgerrig: mener I andre, at det er uetisk at udnytte varmen fra ligbrænding?
Kunne det ikke også være en slags sidste aflad???
På linie med geder, kondomer og CO2-kvoter ... blot mere direkte anvendeligt for naboerne!

Jeg husker diskussionen fra Bornholm, dengang det nye krematorium skulle bygges.
Det blev afvist at lade ovnen tilslutte fjernvarmenettet, fordi man (menighederådet) fandt det uetisk.
På sygehuset produceres damp til Centralkøknett og sterilisering af hospitalsudstyr fra blandt andet fra deres ovn til afbrænding af patologisk affald.

Øvrige kommentarer:
Et kg fedt giver vel omkring 3 kg CO2 ved forbrænding.

At betragte affaldsforbrænding som CO2-neutralt er vel en overdrivelse for der er jo allerede dannet en CO2 i fremstillingen af affaldet.

god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #6 Dato: 28, November 2007 - 16:49 »
At betragte affaldsforbrænding som CO2-neutralt er vel en overdrivelse for der er jo allerede dannet en CO2 i fremstillingen af affaldet.

Nu strammer du den ved at betragte lig som "affald"!  ;)
Nå, men "CO2-neutralt" er et modeord, som kan misbruges.
Det mere saglige er, at hvis energien fra en nedbrydningsproces kan udnyttes, så sparer man CO2 til produktion af samme energimængde på anden vis (kul- eller olieforbrænding).
Et dødt menneske vil med tiden nedbrydes til uorganiske stoffer, herunder CO2. Ved en jordfæstebegravelse går den frigivne energi til spilde (langsomt - over 15-20 år). Ved en kremering bruges der ekstra energi (jfr. mit forrige indlæg) - og den går altså OGSÅ til spilde.
Helt ærligt - det synes jeg er uetisk! Når man uden i mindste måde at gå på akkord med værdigheden kunne spare energien et andet sted.
Mvh. Morten Jødal

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #7 Dato: 29, November 2007 - 00:20 »
ATS Politikken den 28/11-07
http://politiken.dk/ats/article440151.ece

OBS
Miljøforstyrrelsen informerer om miljørigtig død:

Der vil komme en dag, hvor dit CO{-2}-regnskab skal gøres endeligt op. Vi anbefaler derfor, at du enten lægger dig til at dø på kompostbunken eller indleverer dig selv på genbrugsstationen som grønt affald (husk at afmontere evt. plast- og metalgenstande forinden).

Hilsen Uffe  ;D
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #8 Dato: 29, November 2007 - 10:21 »
Vi anbefaler derfor, at du enten lægger dig til at dø på kompostbunken

Ja undskyld, selv om jeg godt så "glimtet i øjet" i indlægget, så KAN jeg altså ikke lade være med at reagere mod gentagelsen af den misforståelse, at alt "naturligt" er miljørigtigt ...

Kompostering
- procucerer CO2 af organisk materiale, men al energien går til spilde
- producerer ret meget lattergas til atmosfæren, fordi denitrifikationsbakterierne bliver "dovne" i det næringsrige miljø og ikke nedbryder nitrat til N2, men delvis kun til N2O
- giver dårlig nedbrydning og derfor en masse organiske affaldsstoffer, der (sammen med bakterier) kan ende i de højereliggende grundvandslag. "Brønden på kirkegården skal man ikke drikke af".

Så alt i alt:
Man skal lave kompost, hvis man har brug for den som strukturmateriale til sin havejord. Alt derudover er miljøskadeligt, og der findes til enhver type affald bedre håndteringsmåder.
Men kompostering kræver meget få anlægsinvesteringer, så den indgår i de fleste kommuners affaldssystem ... så kan man også spille på myten, at naturligt=godt - og have en åh, så miljørigtig affaldshåndtering!  :'(
Mvh. Morten Jødal

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #9 Dato: 29, November 2007 - 10:42 »
Den mest miljørigtige bortskaffelse af mit afsjælede legeme vil nok være at sende det til Kommunekemi.

Jeg tror det er bedst at min krop er sidste trin på fødekæden, jeg har jo opbygget et rimeligt stort kemikalie-depot, som allerede blev etableret med modermælken. Efterfølgende er den (altså min krop) blevet fodret med blandt andet PCB fra sild og laks, bly fra bilers udstødningsgasser, osv. osv. osv.

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #10 Dato: 29, November 2007 - 16:44 »
Kommunekemi laver da ikke miljø diesel!
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #11 Dato: 29, November 2007 - 16:49 »
Citat fra: Mikael Boldt
Den mest miljørigtige bortskaffelse af mit afsjælede legeme vil nok være at sende det til Kommunekemi.

-I tv-serien Deadwood bliver de døde brugt som grisefodder.
-Det vil danske svineavler næppe acceptere på grund af gennemsnit-danskers høje BMI?
-Men hvad sker der iøvrigt med de mennesker, som drukner sammen med skibe og aldrig findes igen?
-Måske kunne man øge fiskebestanden ved at flytte flere begravelser til havet?

Burial at sea describes the procedure of disposing of human remains in the ocean.
http://en.wikipedia.org/wiki/Burial_at_sea

Sea Burial, Burial at Sea
http://www.seaburial.com/

mvh jj

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #12 Dato: 23, Januar 2008 - 18:40 »
Ved en jordfæstebegravelse går den frigivne energi til spilde (langsomt - over 15-20 år). Ved en kremering bruges der ekstra energi (jfr. mit forrige indlæg) - og den går altså OGSÅ til spilde.

Det smarteste var måske egentlig at gå tilbage til balsamering, for på dén måde opmagasinerer vi jo CO2'en i meget lang tid ..?
Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #13 Dato: 23, Januar 2008 - 18:47 »
Jeg er stadig nysgerrig: mener I andre, at det er uetisk at udnytte varmen fra ligbrænding?

Man kunne måske finde en måde at udnytte spildvarmen på, som ikke lige gik ud på at sende den ud i den lokale Satan-kult's klublokaler ..

Men der vil under alle omstændigheder nok gå en generations tid, før ungerne mumler "Jeg skruer lige lidt op for farfar", når de drejer på radiatortermostaten en kold efterårsdag.
« Senest Redigeret: 27, Januar 2008 - 21:50 af BCC »
Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Selv efter min død er jeg en belastning for miljøet
« Svar #14 Dato: 23, Januar 2008 - 21:53 »
Tysker har dog genvundet metaler fra vores krope for snart over 60 år siden. Øh,,guldtæner og plomber. :-[

Sider selv med nogle kviksølvdimser i min krop, der er vist nok farlige for miljøet og naturen.
Er jeg for farlig og brænde af?.
Er det ikke bedre at mit giftdepot bliver der hvor det er, og jeg selv bliver erklæret for udødelig pga. forureningsfaren?

Marek. ;D

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk