* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 70
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 70
I alt: 70

Forfatter Emne: Parkinsons lov og andre love  (Læst 17986 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Parkinsons lov og andre love
« Dato: 12, December 2007 - 15:56 »
Som det vil være de faste læsere af Ingeniørdebat bekendt, er jeg netop flyttet.
En flytning fører mange ting med sig, deriblandt for mit vedkommende en midlertidigt ret ustabil internetforbindelse, så jeg er ude af debatterne i ugevis og ikke altid kan finde de gamle tråde igen. Blandt andet har jeg ingen erindring om, hvor vi i sidste måned diskuterede Parkinsons lov og Peter-princippet.
Derfor nu en ny tråd, foranlediget af, at jeg under flytningen pludselig stod med et glemt eksemplar af  ”Parkinsons Lov” i en dansk førsteudgave fra 1958 (fundet i en boghandlers rodekasse langt senere).
Jeg benyttede lejligheden til at læse bogen og kan derved konstatere, at dens kapitler tydeligvis er selvstændige essays, hvoraf kun det første handler om den egentlige ”Parkinsons lov” – resten om andre organisationsproblemer. Hvilket forfatteren selv er meget bevidst om.
Jeg kunne også konstatere, at ingen af kapitlerne handlede om ”Peter-princippet”.
Endelig blev jeg revet ud af en vildfarelse: Jeg har altid anset Parkinson for at være amerikaner, men hans beskrivelser bygger ganske afgjort på et britisk arbejdsliv.

Jeg vil benytte lejligheden til, her kort efter regeringsomdannelsen, at give en lille smagsprøve fra kapitlet om komiteer og regeringer, hvor Parkinson hævder, at ethvert antal ministre udover 5 er en hæmsko for arbejdet, og om et antal på omkring 20 ministre skriver han bl.a.:


... når man så endelig har dem samlet, viser det sig, at et betydeligt antal af dem er affældige, kværulantiske, døve eller ude af stand til at tale så højt, at man kan høre dem. Kun ganske få af dem er udpeget ud fra det synspunkt, at de nogensinde har gjort, kan gøre eller vil kunne komme til at gøre nytte. Flertallet er taget med for at stoppe munden på en eller anden gruppe udenfor. Følgelig plejer de at fortælle den gruppe, de repræsenterer, alt hvad der sker. Det er håbløst at holde noget fortroligt, og hvad værre er, medlemmerne begynder at forberede deres taler. De tager ordet på mødet, og bagefter fortæller de deres venner, hvad de tror de har sagt. Men jo stærkere disse rent repræsentative medlemmer gør sig gældende, des højere råber andre grupper udenfor på repræsentation. Der danner sig kliker i regeringen, og de søger at vinde styrke ved yderligere rekrutering. Tallet tyve er nået og overskredet. Og så træder regeringen ganske pludselig ind i det fjerde stadium i sin historie.
For på dette trin i regeringsudviklingen (mellem 20 og 22 medlemmer) undergår hele komiteen en brat organisk og kemisk forandring. Denne forandrings natur er let at følge og forstå, For det første er de fem medlemmer, der betyder noget, begyndt at mødes i forvejen. Når de allerede har afgjort det hele, får den officielle kompetente forsamling ikke meget at gøre. Og dermed ender så al modstand mod dens udvidelse. Flere medlemmer er ikke mere tidsspilde, for hele mødet er alligevel tidsspilde.


Den danske regering holder sig med 19 ministre lige præcis under det for Parkinson magiske "kaos-tal" - men er vist ikke helt fri for at have en inderkreds, der træffer beslutninger på forhånd?
For en sikkerheds skyld: jeg har ingen illusioner at en regering af anden farve ville klare sig bedre på dette punkt!
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #1 Dato: 12, December 2007 - 16:39 »
Velkommen tilbage ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #2 Dato: 13, December 2007 - 18:33 »
Der var flere bøger af parkinson, og jef er ret sikker på at en af dem omtalte peterprincippet.
Jørgen Harbst

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.106
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #3 Dato: 13, December 2007 - 21:57 »
Der var flere bøger af parkinson, og jef er ret sikker på at en af dem omtalte peterprincippet.

-Som f.eks. denne her :)
Mrs. Parkinson's Law: And Other Studies in Domestic Science
http://www.antiqbook.com/boox/books/101964.shtml

mvh jj

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #4 Dato: 15, December 2007 - 17:41 »
Fra Wikepeda

Peter-princippet er opkaldt efter Dr. Laurence J. Peter, og fortæller, at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet til deres første inkompetenceniveau.

Fra
http://www.tbi.as/index.php?id=32

Peter-princippet
Peter-princippet (fra Peter J. Laurence) udtrykker at i et organisatorisk hierarki, stiger enhver op til sit inkompetenceniveau!

Det sker ved, at du har succes og bliver forfremmet. Du har succes igen, og forfremmes igen osv. – indtil du når et jobniveau, hvor du ikke længere har succes!



Andre små citater fra Peter:

Enhver mand tjener et brugbart formål: En gnier er eksempelvis en fremragende forfader.
Originalitet er den skønne kunst at huske, hvad du hører men at glemme, hvor du hørte det.
En mand, som overbevises imod sin vilje er ikke overbevist!
At gøre noget rent, fører til at noget andet bliver snavset; men alt kan blive snavset, uden at noget andet bliver rent.
 

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #5 Dato: 15, December 2007 - 23:26 »
Hej Bjarke
Det kan meget vel være at Laurence J. Peter, er ophavsmand til peterprincippet; men derfor kan Parkinson, jo godt have omtalt det.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #6 Dato: 16, December 2007 - 11:26 »
Det kan han da sikkert godt have gjort, hvis han havde kendt det!
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #7 Dato: 16, December 2007 - 13:23 »
Det kan han da sikkert godt have gjort, hvis han havde kendt det!


præcist!

parkinsons lov 1958
peters princippet 1968

parkinson 1909- 1993 UK
peter 1919- 1990 USA

god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #8 Dato: 16, December 2007 - 19:22 »
Parkinson skrev og fik udgivet adskillige bøger, også efter 1968.

Jeg ved godt at den med hans lov, er den mest kendte, men ikke den eneste.
Jørgen Harbst

BCC

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 563
  • Jaeh .. eller .. øeh ..
    • Vis profil
Sv: Parkinsons lov og andre love
« Svar #9 Dato: 08, Januar 2008 - 20:37 »

Dette er noget af det skæggeste jeg har læst i lang tid :-)

Med venlig hilsen, BCC.

I krig og kærlighed gælder alle kneb ..

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk