Laveste fællesnævner

[eigilw]

Hvorfor taler man altid om laveste fællesnævner? Da jeg gik i skole (det er godt nok mange år siden) talte man om mindste fælles mål og største fællesnævner. Laveste fællesnævner er vel altid 1, i hvert tilfælde for hele tal?

[harbst]

Det må være længe siden du gik i skole, eller du husker dårligt.

[Kusco]

Kunne forestille mig at "nævner" ikke skal opfattes som en del af en brøk i den forbindelse du har fat i her.
Snarere noget med "dårligst ud af en gruppe" el.lign.

[harbst]

Det hedder MINDSTE fællesnævner.

Har dog ofte set at nogen skriver laveste. Men de aner næppe hvad ordet betyder.

I brøkregning taler man om mindste fælles mangefold og største fælles divisor.

[B Mønnike]

Ja Harbst

Og når en politiker siger laveste fællesnævner er det en kritik af at man ikke kunnet finde flere penge, til endnu et evnesvagt projekt.

[Morten Jødal]

"Laveste fællesnævner" er noget andet end "største fælles divisor".
Den opstår, når man multiplicerer to brøker, hvilket som bekendt (?) sker ved at multiplicere både tæller og nævner. Efter dette første trin i operationen forkortes brøken mest muligt, hvorved laveste (eller mindste, det betyder det samme!) fællesnævner opstår.

At dette udtryk er gået over i politik i en negativ betydning, viser kun, at politikere og journalister ikke har forstand på  matematik!  :'(

[B Mønnike]

Eller matematikere ikke på politik

Velkommen tilbage Morten

[Morten Jødal]

Eller matematikere ikke på politik

Ja, og når det kommer til stykket kan en gammel kemiker heller ikke huske sin matematiske børnelærdom!  :'(
For efter at have sovet på det, er jeg kommet frem til, at "mindste fællesnævner" blev brugt, ikke ved multiplikation, men ved addition af brøker.

Eksempel: 2/7 + 1/3 kan man ikke umiddelbart addere. Men ved at forlænge begge brøker til nævneren 3*7=21 går det fint: 6/21 + 7/21 = 13/21.
Men det er ikke altid nødvendigt at forlænge så kraftigt: 1/6 + 3/4 kunne forlænges til 24.-dele. Men laveste fællesnævner er 12. Så man kan sige 2/12 + 9/12 = 11/12. Det er bedre end at sige 22/24.

Men uanset afvigelsen: laveste (mindste) fællesnævner er et positivt hjælpemiddel i matematikken og har ikke den mindste grad af negativ klang, som når udtrykket bruges i politik.

[Kusco]

Udtrykket er nu i mine øjne en udemærket udvidelse af vores sprog.

Fx. flg. som iøvrigt udmærket kunne have passeret min mund og jeg er ikke politiker:

"Folkeskolen sigter på laveste fællesnævner..."

Skulle jeg sige det I en diskuttion med venner ville jeg nok sige:
"Iflg. folkeskolen er det bedre at alle er lige dumme end nogen klogere end andre".

[BCC]

Udtrykket er nu i mine øjne en udemærket udvidelse af vores sprog.

Fx. flg. som iøvrigt udmærket kunne have passeret min mund og jeg er ikke politiker:

"Folkeskolen sigter på laveste fællesnævner..."

Skulle jeg sige det I en diskuttion med venner ville jeg nok sige:
"Iflg. folkeskolen er det bedre at alle er lige dumme end nogen klogere end andre".

Når man i andre lande "booster" dé der tilfældigvis har en skrue mere end gennemsnittet - så skulle man tro, at disse landes konkurrenceevne forbedres .. eller?

For min skyld måtte man gerne indføre en time om ugen, der hed "Husk nu, ikke at losse de andre i rø***, bare fordi du har en skrue ekstra - det kan nemlig være de har større overarme" :-)

[Kusco]

Når man i andre lande "booster" dé der tilfældigvis har en skrue mere end gennemsnittet - så skulle man tro, at disse landes konkurrenceevne forbedres .. eller?

..og hvad har det så med konkurrenceevne at gøre ?

Der er ingen der skal "boostes" enhver skal modtage den undervisning der passer til vedkommendes niveau.

Iøvrigt ville det at "booste" også betyde dem med færre skruer skulle piskes op på niveau med mange skruer.

For min skyld måtte man gerne indføre en time om ugen, der hed "Husk nu, ikke at losse de andre i rø***, bare fordi du har en skrue ekstra - det kan nemlig være de har større overarme" :-)

Der er snarere behov for at indføre en time om ugen handlede om at antallet af skruer i skuffen ikke afgør om du skal have bank eller ej.

[B Mønnike]

Næh men meget ofte, får vi der er i besiddelse af mange fastsiddende skruer, at vide, at vi er nogle overlegne skiderikker, fra dem, hvor de omtalte fastgørelses elementer, sidder lidt løsere

[BCC]

BCC:

Når man i andre lande "booster" dé der tilfældigvis har en skrue mere end gennemsnittet - så skulle man tro, at disse landes konkurrenceevne forbedres .. eller?

Kusco:

..og hvad har det så med konkurrenceevne at gøre ?

Hvis man - i stedet for at lade ham kede sig ihjel i timerne - lader et geni lære med sin naturlige indlæringshastighed - har man lov at antage at han bliver dygtigere, hurtigere. Og så er det ligeledes rimeligt at antage at nye idéer - og ikke mindst implementeringen af disse - sker hurtigere end for lande som ikke på denne måde "booster" de lyse hoveder. Dette har en stærk tendens til at forbedre konkurrenceevnen.

Kusco:

Der er ingen der skal "boostes" enhver skal modtage den undervisning der passer til vedkommendes niveau.

Jeg underretter straks Galaxens Øverste Råd om din beslutning, så den kan træde i kraft hurtigst muligt :-|

Forresten kan jeg ikke helt finde ud af om jeg uforvarende har ramt en øm lilletå, om du er mere end almindeligt kolerisk, om vi to taler fuldstændigt forbi hinanden, om du har et mig ubekendt formål med dit svar - især stilen - eller om *** SLETTET AF SELVCENSUREN *** ;-)

Kusco:

Iøvrigt ville det at "booste" også betyde dem med færre skruer skulle piskes op på niveau med mange skruer.

Det har man så absolut lov at gætte på. Jég gætter til gengæld på at det ikke vil give problemer - tvært imod.

BCC:

For min skyld måtte man gerne indføre en time om ugen, der hed "Husk nu, ikke at losse de andre i rø***, bare fordi du har en skrue ekstra - det kan nemlig være de har større overarme" :-)

Kusco:

Der er snarere behov for at indføre en time om ugen handlede om at antallet af skruer i skuffen ikke afgør om du skal have bank eller ej.

Det var en vigtig regel da jég gik i skole. Den eneste svaghed var at den ikke virkede. Til gengæld lærte man så - på den hårde måde - at ikke alle problemer her i livet kan klares med et lyst hovede.
=:'-{             }

Man lærte til sidst også, at ikke alle problemer her i livet kan klares med store overarme :-)

[eigilw]

Kære Jørgen Harbst.
Jeg går lige tilbage til starten af tråden, selv om der har været mange interessante indlæg undervejs.
"Det må være længe siden du gik i skole, eller du husker dårligt."
Jeg må nok erkende, at du kan sige "og" i stedet for "eller". Det første udsagn kan jeg ikke løbe fra, det sidste må jeg jo erkende. Det, jeg tænkte på, var "største fælles mål" og "mindste fælles mangefold", ja, det hed det virkelig.
Største fælles mål for 2 eller flere tal er det største tal, der går op i dem alle, mindste fælles mangefold er det mindste fælles multiplum for 2 eller flere tal. Der kan man se hvordan man kan blive klogere af at følge med i Ingeniordebat

[harbst]

Selv om jeg ellers i princippet går ind for gode danske ord, vil jeg nu nok lade være med at skrive mål, når ordet divisor er så indarbejdet i dansk. Mange ved nok ikke, hvad der menes med mål i den forbindelse.

Mangefold er derimod et udmærket ord, og multiplum er ikke så indarbejdet efter min opfattelse.