* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 80
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 55
I alt: 55

Forfatter Emne: Mobning vs. bullied  (Læst 17505 gange)

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Mobning vs. bullied
« Dato: 09, Januar 2008 - 22:20 »
Jeg stiller spørgsmålet i dette forum pga. der åbenbart husere en del lærer her. Jeg mener også at udtrykket kommer fra skole verdenen.

Det hedder sig at vi bruger ordet "mobning" på dansk for ondsindet drilleri. Ordet skulle være lånt fra det engelske.
Jeg set flere artikler i tidens løb omhandlende "mobning" hvor journalisten belærer om ordets betydning og afstamning.

Problemet er bare at ordet ikke findes på engelsk og når man kender lidt til Engelsk så ved man at det hedder "Bully" og slet ikke "Mob -(et eller andet).

Ved nogen hvordan det er gået til at vi bruger ordet "mobning" og tilmed hævder det er engelsk ?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #1 Dato: 09, Januar 2008 - 23:32 »
Problemet er bare at ordet ikke findes på engelsk og når man kender lidt til Engelsk så ved man at det hedder "Bully" og slet ikke "Mob -(et eller andet).

Jeg tillader mig at betvivle dette udsagn og tager den store røde Engelsk Dansk Ordbog ved B. Kjærulff Nielsen (Gyldendal, 5. udgave 1997) som vidne:

Ordforklaringen er:
I mob [mob] sb. 1. (rabble) pøbel, pak. 2. (crowd) flok, hob; //. 3. (S gang) slæng, bande; the ~~ den gemene hob, pøbelen; underverdenen, (spec.) mafiaen. 4. (not derog. S) militær enhed. 5. (Austr.) flok (fx of sheep, cattle, kangaroos).
II mob vb. 1. (assemble) stimle sammen. 2. (assemble round) stimle sammen om, omringe (fx the prince's car was —bed). 3. vt. mobbe, overfalde i flok. 4. (mil.) S = mobilize. mobbing sb. mobning [gruppevold], mobbish adj. pøbelagtig.


Her finder du altså "mobbing" i præcis den oprindelige betydning på dansk, som forudsætter gruppevold.
Der er sket et betydningsskred på dansk, så man også er begyndt at bruge ordet om en stærk enkeltpersons undertrykkelse af en svagere - som ganske rigtigt kaldes bullying på engelsk.
Men forhistorien er altså god nok. Det er et engelsk ord, og det findes stadig på engelsk.
Mvh. Morten Jødal

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #2 Dato: 10, Januar 2008 - 09:08 »
Jeg må nu give Kusco ret, "mobbing" på engelsk ser ud til at være et nyt fænomen (tilsyneladende fra 80'erne). Kig f.eks på Wikipedia her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mobbing#_note-amwork

Det ser ud som om den nye mening er kommet over tysk brug af ordet.

MvH,

Bent.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #3 Dato: 10, Januar 2008 - 17:04 »
Ja ja - nu er vi ude i detaljerne!
MEN: Jeg læser nu Wikipedias forklaring lidt anderledes end du gør, Bent. Den centrale sætning er her:

Though the English word mob denotes a crowd, often in a destructive or hostile mood, the German and several other European languages have adopted mobbing as a loanword to describe all forms of bullying including that by single persons.

Hvad Wikipedia her forklarer er - som jeg læser det - at på engelsk er "mobbing" snævert knyttet til "a crowd", hvorimod låneordet (fra engelsk) på kontinentale sprog er kommet til at betyde alle former for "bullying" - altså i virkeligheden nøjagtigt hvad jeg skrev i det forrige indlæg.

Med hensyn til ordets alder og hjemsted i engelsk har jeg to yderligere referencer, begge fra engelsksprogede "dictionaries":

Mob, mob, n. A crowd; dlsorderly assembly; rabbie.—rt. (mobbing, mobbed).   To attack in a disorderly crowd;  to crowd round and annoy.
Fra: Concise English Dictionary, Tophi Books, London 1990.

mob1 (mob) n. l A turbulent or lawless crowd or throng; a rabble.   2 The lowest class of people; the masses; populace.    3   Slang A gang, as of thieves. —v.t. mobbed, mob-bing l To attack in a mob; crowd around and annoy.    2   To crowd into, as a hall.  [<L mob'(ile vulgus)  movable crowd] — mob’ber n. — mob'bish adj. — mob'bish-ly adv.
Fra: Funk & Wagnalls Standard Dictionary, New York 1964

Begge kilder anfører altså "en gruppe" som ophavsmænd til "mobbing", men er ikke i tvivl om, at ordet findes. Bemærk også, at den amerikanske kilde anfører en rod i latin. I 1964, da denne blev udgivet, fandtes ordet efter min bedste overbevisning ikke på dansk endnu.

« Senest Redigeret: 10, Januar 2008 - 17:12 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #4 Dato: 10, Januar 2008 - 17:42 »
Jeg har fundet endnu en reference til "mob" her.

Citat:
We talk with great familiarity about Shakespeare's "mob scenes," but in fact Shakespeare himself never uses the word "mob." The slang term "mob" was only abbreviated from the Latin mobile vulgus much later in the seventeenth century, after the demonstrations of the Exclusion Crisis and the Glorious Revolution had established the London crowd as a real force in English politics.

Navneordet "mob" synes altså at være opstået i engelsk i det 17. århundrede. Jeg har ingen reference til, hvornår man er begyndt at bruge det tilhørende verbum.
Mvh. Morten Jødal

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #5 Dato: 10, Januar 2008 - 18:41 »
Ok. "Mobbing" og ikke "Mobning" men stadig er det Bully der egentlig betegner det vi ligger i ordet mobning.

Jeg har kigget i min gamle Gyldendals fremmedordbog fra 1979 der står at mobning betyder overfald begået af en gruppe. Vel at mærke overfald af voldelig karakter.

Jeg mener stadig det er forkert når vi igen igen hører at fx.pædagoger mobber hinanden på arbejdspladserne .. og i parantes får at vide af "red.:Mobning kommer af Engelsk der betyder at chikanere hinanden." (eller en lignende forklaring.)


Iøvrigt findes "The mob" også som slang for mafiaen. Nok kun på Amerikansk.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #6 Dato: 10, Januar 2008 - 20:15 »
Og husk forøvrigt at Wikipedia et leksikon der er behæftiget med de fejl og mangler i viden som de skribenter der har nedfældet teksten.

Der står mange gode ting Wikipedia, men hav i baghovedet, at det der står deri, måske ikke er hele sandheden. ;D

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Ole Bjorn

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 7
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #7 Dato: 12, Januar 2008 - 18:19 »
Morten har ret.

Mob og mobbing er en sammentrækning af mobile vulgus og betød oprindeligt kun "to crowd around and annoy", men er i de senere år også kommet til at omfatte mildere gruppevold og bagtalelser.

Både engelske og amerikanske dictionaries angiver samme betydning, og "Concise Dictionay of English Etymology" angiver, at udtrykket første gang er set anvendt i litteraturen i maj 1692.

Mvh

Ole Bjørn  :0)


Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #8 Dato: 13, Januar 2008 - 18:22 »
Jeg mener stadig det er forkert når vi igen igen hører at fx.pædagoger mobber hinanden på arbejdspladserne .. og i parantes får at vide af "red.:Mobning kommer af Engelsk der betyder at chikanere hinanden." (eller en lignende forklaring.)

Skal vi ikke sige, at vi er ved at nærme os hinanden?
Jeg finder det godtgjort, at "mob" og "mobbing" er ord opstået på engelsk (formentlig ca. 1692  :)) - og taget ind i dansk langt senere - efter min hukommelse ca. 1965-70; og jeg læste dit spørgsmål som om det var det du gerne ville vide.
 I begyndelsen var "mobbing" et pædagogfagudtryk, som brugtes om fx en hel skoleklasses overgreb mod den svage i klassen, og det ligger jo tæt på den engelske betydning.
At ordet senere er blevet et dansk ord og derfor har fået en dansk form: mobning i stedet for mobbing, er vist også indlysende for enhver.
Med hensyn til betydningen er der vel kun at sige, at sproget er dynamisk, og et ord betyder, hvad de fleste sprogbrugere er enige om at det betyder!
Den nuværende danske brug af ordet er klart bredere end den oprindelige engelske (jfr. også Wikipedia), og vi er også enige om, at "bullying" er det brede ord på engelsk.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Mobning vs. bullied
« Svar #9 Dato: 13, Januar 2008 - 19:46 »
Jeg husker svagt at vi også brugte en fordanskning af "bullied" nemlig "at tyre" den og den.....vi tyrede ham lige!

Dengang "bedstefar var ung" det husker du tydeligt, ikke Morten.  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk