Ilt er syre ?

[Kusco]

Jeg har givetvis glemt noget fra min skolelærdom men...

Jeg lever for tiden noget "embeded software" til t produkt der også henvender sig til udenlandske bruger.
Derfor kan brugerfladen vælges i flere sprog, jeg har været ved at lægge div. sprog ind hvor noget fanger opmærksomheden.
Udstyret har med ilt måling at gøre og det ser ud til at flere sprog kalder ilt direkte for "syre" som fx Svensk.
Men også Tysk bruger noget i den retning og bruger vendinger med "Saur stof".

Jeg mener aldrig at have hørt Danske udtryk der forbinder Ilt med "sur" eller "syre".

[harbst]

Det skyldes Ørsted , den gamle kemiker, som også puslede lidt med fysik og opdagede elektromagnetismen.

Men kemien var hans hovedfelt. Da både han og brodederen gjorde meget for dansk skole og undervisning , dannede han de kunstige ord ilt og brint, som han fik ind i undervisningen. Dem finder mange danskere helt naturlige og undrer sig over at udlændinge ikke har tilsvarende.

Bortset fra metallerne er stoffernes iltforbindelser syreanhydrider.
Derfor er der en tilknutning mellem ilt og syrerne, og ilt er på mange sprog blevet kaldt syredanner, som forkortet er blevet til syre eller syrestof. Der har du forklaringen.

Brint er tilsvarende forbundet med vanddannelse, og har på andre sprog fået navn derefter.

Det hedder i øvrig ikke Saur stof men Sauerstoff. Et ord med e og ff

[harbst]

Et eksempel på ilt som dyredanner:

svovl vil med ilt brænde til svovdioxid ( moderne navn) . Det vil med vand danne svovlsyrling, som med mere ilt danner svovlsyre.

Danskerne opfatter, på grund af navnet måske svovl som det essentielle i syredannelsen, men andre opfatter ilten som syredanneren.

[Morten Jødal]

Du skal være specielt opmærksom på svensk, hvor ilt heddder "syre", men syre hedder "syra".
Jeg kan ellers tilslutte mig harbsts forklaring, bortset fra, at han taler om "kun" metaloxider som ikke-sure. Der er ialt 15 grundstoffer, der kan danne sure oxider (ikkemetallerne, bortset fra ædelgasserne) - 60-70 andre danner basiske oxider.
Men oxiderne af ikkemetaller har til gengæld været dem, kemikere først har erkendt som forbindelser med ilt (da den moderne kemi blev født kort før år 1800), så den sproglige forklaring er god nok.

[harbst]

Hej Morten
Jeg vil gerne belæres, for ud i kemien er jeg nærmes amatør.

I min gamle kemiundervisning hed det sig, at et metalloid  var et stof hvis oxid er et syreanhydrid, medens et metaloxid var et baseanhydrid.

Jeg er i øvrigt lidt forvirret om terminologien, for jeg har senere oplevet at nogen skriver metalloid, når de mener metal.

Hvis der er 60 -70 ikke metaller som danner base så er der jo noget galt med den ene eller den anden definition.

Kan du ikke give et eksempel.

[Mogens Larsen1]

I min gamle kemiundervisning hed det sig, at et metalloid  var et stof hvis oxid er et syreanhydrid, medens et metaloxid var et baseanhydrid.

Det er mest ment som en tommelfingerregel.

Der findes flere grundstoffer (overgangsmetaller) hvis oxider kan enten være sure eller basiske alt efter metallets oxidationstrin.

F.eks. Chrom/Krom. i oxidationstrinnet +3, så er oxidet (Cr2O3) basisk, mens i oxidationstrinnet +6 (CrO3), der er oxidet surt. Det sidste kaldes for chromsyreanhydrid, og opløses det i svovlsyre fås chromsvovlsyre.

[Morten Jødal]

Oven på Mogens Larsens fine forklaring har jeg kun at tilføje, at "metalloid" er et rigtig dumt ord - på grund af den nærliggende forveksling med metal, som det netop ikke er.
Derfor er kemikere gået over til at bruge betegnelsen ikkemetaller om de stoffer, du har set betegnet som metalloider.

... og så er også kun det en tommelfingerregel. Når jeg kom frem til tallet 15, talte jeg ud fra den mest brugte skillelinie, men den er heller ikke helt skarp, og flere grundstoffer findes i allotrope former med hhv. metal- og ikkemetalkarakter - og jfr. Mogens Larsens indlæg med kemiske forbindelser af begge typer.

[harbst]

Nu bliver jeg forvirret.
Først fortæller i at der sandelig er mange metaller, som danner syre, og bagefter at de derfor har ikkemetalkarakter.
Så er der alligevel noget om, at at de der danner syre er ikkemetaller.

Jeg er helt med på at der er grundstoffer som har både metal og ikke metalkarakter.

Hvis i fastholder at metaller kan danne syre, hvad er så definitionen på et metal ?

Jeg er helt med på at der er grundstoffer som har både metal og ikke metalkarakter. Kemi har det ligesom tysk og fransk grammatik. Det er ikke reglerne, men alle undtagelserne, som  det er svært at huske.

[Mogens Larsen1]

Definitionen på et metal (set med en kemikers øjne):

1) Et stof som kan lede elektricitet
2) god varmeleder
3) har metalglans
4) Er mindre elektronegativt end ikkemetallerne, dvs. metaller kun laver postive ioner (kationer)

Ser man med en fysikers øjne, kommer der sikkert andre ting med ind.


Der er sådan set ikke noget i vejen med den klassiske opdeling:

"Normalt vil metaloxider ved opløsning i vand give basisk reaktion, og ikkemetallernes oxider vil give sur reaktion. "

Men der findes så nogle metaller i overgangsperioderne som er specielle, da de kan antage mange forskellige oxidationstrin, dvs. de er strippet for en og op til otte elektroner. Når det samme metalatom får fjernet 3 eller 6 elektroner, så vil det ændre de kemiske egenskaber af den resulterende metalion ganske drastisk.

Men jeg synes nu ikke kemi er fyldt med flere undtagelser end så mange andre discipliner.

[Morten Jødal]

Jeg kan føje til metaldefinitionen, at rene metaller krystalliserer i et metalgitter, hvor der er ens struktur over en "uendelig" strækning, modsat ikkemetaller, som typisk danner molekyler af endelig størrelse (fx O₂, S₈). I metalgitteret er de yderste elektroner fælles for hele gitteret - deraf de nævnte typiske gode ledningsegenskaber for elektricitet og varme.
Der er dog også ikkemetaller, der danner uendelige molekyler - carbon i form af diamant er et velkendt eksempel. Men da er de enkelte valenselektroner knyttet til hver sin binding og deles altså kun mellem to naboatomer, modsat metalbindingen.

Hvis jeg nu skal gøre dig endnu mere forvirret, harbst, så er der nogle metaloxider, der er så tungtopløselige i vand, at det nærmest ikke giver mening at kalde dem "sure" eller "basiske".
Alle de mest morsomme kemiske egenskaber findes blandt overgangsmetallerne. Og her er hovedreglen - som det også fremgår af Mogens Larsens svar - at højt oxidationstal giver mere syretilbøjelighed. Da oxidationstallet er et generaliseret mål for "den mængde ilt, et givet atom er bundet til", er der alligevel noget om, at ilt fungerer som "syredanner", også for visse metaller.Men alle metaller vil normalt have basiske oxider i deres laveste oxidationstal.
UPS! Den forklaring på oxidationstal var ikke god!  Jeg ville ikke have drømt om at bruge den i en gymnasieklasse ... men som antydning overfor en ikke-kemiker af, hvilken vej vinden blæser, går den vist.

[BCC]

Men jeg synes nu ikke kemi er fyldt med flere undtagelser end så mange andre discipliner.

EDB, for eksempel ..