Det med de små bogstaver

[B Mønnike]

En maskinmester Bertel Johansen.

Har produceret det følgende udsagn:

Før det danske velfærdssamfund kom op i omdrejninger, blev CO2-indholdet i den globale atmosfære målt til rundt 0,030 volumenprocent, og nu opgives der typisk en værdi på 0,033 pct. Så vidt så godt, men for luftarter gælder Avogadros Lov: "Lige store rumfang af forskellige luftarter indeholder ved samme tryk og temperatur lige mange molekyler."

Det medfører, at såfremt afbrændingen af fossilt kulstof er årsag til stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren, må der nødvendigvis være et tilsvarende fald i atmosfærens iltindholdet, idet ilten (O2) er medgået til dannelsen af dette CO2. Men dette er ikke tilfældet.

Iltindholdet er nu som før 21 volumenprocent, idet det dog er lykkedes professor Ralph F. Keeling at måle sig frem til et fald på et par milliontedele, der dog er så lidt, at det intet forklarer  

Er det ikke værd at overveje visse personers påståeligheder angående den store ekspertise der udtaler sig om CO2

[harbst]

Hvis vi går ud fra Bertels tal, er CO2 indholdet i atmosfæren steget me 30 milliontedele af volumenet.  Iltindholdet skulle være faldet med et par milliontedele.  Hvis det par i virkeligheden er omkring en snes så passer tallene da meget pænt, når man husker på at der i det fossile brændsel også kan værenoget ilt.

[Kusco]

Njarh, nok er 0,033 og 0,03% små tal men dog ret langt fra milliontedele.

http://ing.dk/artikel/83048

I min simple hjerne bonner der lidt logik frem her.
Det fossile brændsel er synderen .. der indgår ilt til den forbrænding selvom der nogle brændsler er bundet ilt er det mikroskopisk i forhold til behovet ved den egentlige forbrænding.
Ved forbrændingen frigøres bunden co² + den tilførte o² der danner co² og h₂o

Ergo må iltniveauet blive påvirket.

Eller hur (?)

[B Mønnike]

og husk der går to iltatomer til at danne et molekyle CO2

[harbst]

co2 + den tilførte o2

Den iltisotop kender jeg ikke.
Kan du forklare nærmere.

det  er nemmere og ikke til at misforstå hvis man skriver CO2 eller seoto.


Stigningen er 0,003%   Det er kun 30 milliontedele.

[B Mønnike]

Vaffor en ilt-isotop Jørgen Harbst

[harbst]

Når man skriver idices for oven efter atomtegnet angiver det massetallet. I min studietid havde de kendte iltisotoper  massetal fra  14 til  20.

Derfor er O² en for mig hidtil upåagtet iltisotop.

[Kusco]

Vaffor en ilt-isotop Jørgen Harbst

Det er vist blot Harbst's måde at fortælle han er løbet tør for argumenter.

[Morten Jødal]

Jeg kan se I rigtig har moret jer, mens jeg har været bortrejst ...

Men jeg kan da fortælle jer, at i begyndelsen af min karriere angav alle pålidelige opslagsværker atmosfærens iltindhold til 20,96%. Alle nyere opslagsbøger skriver derimod 20,95%. Det er et fald på 100 ppm, hvilket faktisk er for meget i forhold til stigningen i CO₂-indholdet.
Det er dog let at forklare, idet usikkerheden naturligvis ligger på sidste ciffer, så det relle fald kan være alt mellem næsten nul og næsten 200 ppm ...
Men ja, et stigende indhold af CO₂ i atmosfæren vil give et faldende indhold af O₂. Og det gør det også.

Lad mig blot lige påpege, at om dette emne - som alle andre på nettet - skriver alle fra rene dilettanter til absolutte eksperter. Så hvad en tilfældig maskinmester skriver, beviser intetsomhelst.
Men INGEN med blot en smule kendskab til naturvidenskab benægter, at CO₂-indholdet i atmosfæren faktisk stiger - som det meget præcist har været dokumenteret af Mauna Loa-observatoriet siden 1957. Frem til 2007 var stigningen fra 315 ppm til 380 ppm (årsmiddel).

Og så lige en ting til:
I tråden har der været brugt mange forskellige måder at skrive kemiske formler på, men der er KUN ÉN korrekt metode, nemlig med sænkede indices, der angiver antal atomer: CO₂, O₂.
For isotoper er der også kun 1 helt korrekt skrivemåde, nemlig med hævet indeks FORAN atomtegnet: ¹⁶O (hvis den helt vanvittige, der har været nævnt i tråden, eksisterede, skulle den skrives ²O, men den er forøvrigt umulig, idet der indgår 8 protoner i ethvert O-atom, så alle isotoper med lavere tal er principielt umulige).
Pladsen med hævet indeks til HØJRE for atomtegnet er forbeholdt angivelse af ladning.
Der har dog - også blandt fagfolk - bredt sig en anden jargon for isotoper, som er acceptabel, fordi der altid kun indgår et enkelt atom i isotopangivelser, nemlig bindestreg og tal efterstillet: O-16, C-14.

[harbst]

Pladsen med hævet indeks til HØJRE for atomtegnet er forbeholdt angivelse af ladning.

Nej Morten . Det er massetallet, der skrives foroven .
Nogen skriver det før atombogstavet, andre skriver det efter.
Jeg ved ikke om der er en håndfast regel, som nogen så forsynder sig mod.

Min gamle amerikanske lærebog ville skrive   ₈O¹⁶ for den mest almindeligt forekommende iltisotop.

[B Mønnike]

En tilfældig maskinmester er fuldgod som en tilfældig fysiklærer!

[Morten Jødal]

Det er massetallet, der skrives foroven .
Nogen skriver det før atombogstavet, andre skriver det efter.
Jeg ved ikke om der er en håndfast regel, som nogen så forsynder sig mod.

Jeg indrømmer gerne, at jeg også har set din skrivemåde, og at den har været udbredt.
Men faktisk forsynder brugerne af den sig mod en håndfast regel, som vist endda er vedtaget af IUPAP og IUPAC i fællesskab (hhv. fysikere og kemikere).
Problemet er jo, at langt hen i tekstbehandlingens historie kunne man ikke skrive hævet og sænket indeks på samme side af atomtegnet - og det kræver stadig anvendelse af formeleditor at gøre det (Ingeniørdebat kan ikke klare det), så det er fristende at snyde! Det gør fysikerne så, da de aldrig har behov for at skrive ladning også ...
Dertil kommer, at jeg KUN har set skrivemåden (i mere seriøse skrifter), når der både er index forneden og foroven. Altså ₈O¹⁶, men ikke O¹⁶ - derimod ¹⁶O.
Men forfattere af gymnasielærebøger gør sig umage for at følge standarden.
Forresten er betegnelsen "massetallet" forældet. Nu om dage hedder det "nukleontallet"

En tilfældig maskinmester er fuldgod som en tilfældig fysiklærer!

Ja, jeg overvejede allerede da jeg skrev mit første indlæg i tråden, om jeg skulle indlægge en bemærkning, der forudså denne fornærmelse! 
Men kan vi mon ikke blive enige om, at uanset hvilket resultat man "helst vil have", så er der både eksperter og lusede amatører, der udtaler sig til støtte for resultatet?

Det er min påstand, at de fleste "ægte eksperter" - d.v.s. aktive videnskabsfolk, der udtaler sig inden for eget fagområde - falder til den ene side. Men den påstand kan jeg ikke bevise, og jeg vil ikke gøre forsøget.   

Derimod vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ingenlunde forlanger, at du eller andre tror på mig i denne sag. Enhver der gider, kan selv gå hen og finde en ny og en gammel databog til bekræftelse af min påstand om det faldende iltindhold i atmosfæren; det kan godt være der ikke er så mange tilbage af de gamle, men mon ikke de står på ældre ingeniørers boghylder?

[B Mønnike]

Det er ikke det jeg harcelerer over.

Det en maskinmester er verdensmester i, er luftarter, deres tryk, dampe og maskineri til at behandle samme.

Det er muligt, at du engang har læst en bog, men maskinmesteren skal kunne den samme udenad. Og da jeg ved at du har arbejdet sammen med nogle, så kan din vurdering stamme derfra. Så er det kun at beklage at dem du har mødt, måske ikke har været de skarpeste.

[Kusco]

Jødal:
Rart du kom og satte tingene lidt på plads.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over besættelsen af de små decimaler i atmosfærens iltindhold. I betragtning af jordens størrelse må sammensætningen af atmosfæren ikke være helt homogen, den må variere over kloden i et omfang der gør man umuligt kan give et bud på iltindholdet der er valid nede i milliontedels størrelser.

[B Mønnike]

Kusco det er da lige så let som at måle den langt mindre andel CO2