efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Det smarte ved netop denne celletype er, at man kan sende strøm igennem "den gale vej" og derved opnå, at den ene plade belægges med Pb(SO4)2, som indeholder blyioner med 4 plusladninger, Pb4+. Den anden overflade reduceres til frit blymetal, Pb.
Der dannes ikke blysulfat i blyakkumulatorcellen ved opladning. Der dannes svovlsyre, bly og PbO2.
Den eneste fejl i min fremstilling jeg erkender var et manglende 2 tal.
Der skal ikke nødvendigvis metalplader til i et element, for at lede strømmen. Kulstof er ofte anvendt.
I øvrigt lider din elektriske elementforklaring af at være alt for kemisk. Der er ingen som er i tvivl om at zink-luft elementet virker ved at zinken oxideres. Spørgmålet er mere hvordan man udnytter energiomsætningen til en elektrisk strøm i en ydre kreds.
Enhver elektrisk celle - uanset type - virker ved, at ét stof - typisk et metal, og meget ofte zink - oxideres og derved afgiver 1 eller flere elektroner. Disse elektroner optages så af et andet stof, som dermed reduceres. Fidusen er at få disse to processer til at foregå fysisk adskilt, så elektronerne er nødt til at løbe gennem en ydre ledning, for at processen sker - ellers får vi kun varme, men ingen strøm, ud af processen.
Morten du er alt for kemisk.
Enhver ingeniør kan huske fra sin skoletid at man kan lave elektriske elementer med to FORSKELLIGE METALLER i en elekrolyt.
Forklaringen med ioner og oxidering hjælper ikke på forståelsen.
Men verden er ikke bare kemi [ ... ] noget kemisk fis.