Flyet var punkteret!?

[B Mønnike]

Hvad mener du med dette Morten?

Bent Andersens link til dækeksplosioner og deres årsager antyder unægteligt, at personalet i visse lufthavne har brug for undervisning på et lavere niveau end dette ...

[Morten Jødal]

Jeg mener, at Bent Andersens link bl.a. betoner vigtigheden af at MÅLE trykket, når man pumper flydæk op - efter min opfattelse særdeles elementært!

[Søren Basbøll]

Jeg synes at det er pudsigt, at jeg vist er den eneste der har prøvet at bruge kvælstof i dækkene på vores nu hedengangne lille Renault:

1) Det var ikke dyrt, efter hukommelsen et par hundrede franc, og det dækkede resten af bilens levetid, i vores tilfælde ca. 12 år. Vi fik dog ikke noget imponatordæksel med. Det var også gratis ved dækskift som vi jo fik foretaget samme sted.

2) Det virkede forstået på den måde, at vi før jævnligt skulle pumpe luft i, mens vi efter kvælstofpåfyldningen aldrig har haft brug for det. Det vil sige at det er blevet kontrolleret ved hvert værkstedsbesøg, typisk i forbindelse med olieskift. Vi er selvfølgelig altid opmærksomme på dæktrykket, men der har ikke været noget at komme efter.

Så efter vores erfaring passer det simpelthen ikke at det er dyrt og ikke virker, men jeg kan jo godt at jeg står svagt i og med at vi rent faktisk har prøvet det...

Før var jeg lige så skeptisk som jer andre, men da det var billigt og uskadeligt, så syntes jeg at det var et forsøg værd ud fra den betragtning, at noget kan jo godt virke også selv om jeg ikke har forstået fysikken og kemien i det.

Hilsen
Søren Basbøll

[Bent Andersen]

Nu er jeg på min 5. bil. De to sidste kører/har kørt med kvælstof i dækkene, ikke fordi jeg har bedt om det, men fordi min "dækmand" automatisk fylder dækkene på den måde.
Din observation om at man ikke skal fylde efter når man kører med kvælstof er rigtig. Men dengang jeg kørte på atmosfærisk luft skulle jeg heller ikke fylde efter. Det er muligt, at værkstedet ved diverse eftersyn fyldte mere luft i, det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg aldrig har været ude for, at lufttrykket ikke passede (undtagelse: når tankstationens pumpe var utæt og lukkede luft ud og ved en enkelt punktering).
Jeg spurgte min "dækmand" om hvorfor han fyldte kvælstof i. Svar:
1: folk ville gerne have det (blærefunktion med farvede ventiltoppe)
2: han var "sikrere" juridisk set når han kunne påvise at han kun gjorde det bedste for sine kunder.
3: industrielt kvælstof er billigt og nemt at have med at gøre. Han havde på et tidspunkt regnet efter hvad hans kompressor plus strøm dertil kostede i forhold til at købe en trykflaske kvlæstof. Forskellen var forsvindende.

MvH,

Bent.

[SuperClaus]

Et normalt bildæk taber ikke luft over tid (over 1 år). Jeg kan tage mine sommerdæk direkte ned fra hylden uden der er brug for efterfyldning af luft (men jeg tjekker selvfølgelig alligevel).

Hvordan skal nitrogen kunne virke som et tætningsmiddel ?

Jeg har tidligere haft oplevelser med hjul der tabte luft stille og roligt. Dels nogle alufælge hvor det skyldes irring ved dækkanten (blev løst vha en stålbørste, men det krævede selvfølgelig at dækket tages af først) - dels har jeg også oplevet det ved stålfælge, hvor det var sand der var kommet ind i fælgkanten, efter jeg havde været ude og lege i terrænet. 

Dvs. mine oplevelser er, at når et dæk taber luften langsommeligt, så skyldes det at luften pibler ud ved fælgkanten og ikke gennem gummiet. Langsomt kan være ned til 5 PSI over 14 dage...t
Igen kan jeg ikke se hvordan ren nitrogen skulle være bedre her og min holdning er at hvis et hjul taber luft, så er det fordi det er defekt og skal derfor repareres.

Jeg syntes det minder lidt om religion, men der er vi heldigvis også fri til at vælge hvad vi bedst tror er rigtigt.

[Bent Andersen]

Claus, jeg kan se vi er enige.

Bent.

[Morten Jødal]

Jeg synes også jeg bør præcisere, at der (jfr. hvad jeg hele tiden har skrevet) ER en objektiv forskel; nitrogen diffunderer ikke igennem gummi, det gør oxygen i et vist omfang.
Om forskellen har nogen betydning, afhænger vel også af kørselsmønster? Jeg har ikke nogen fast "dækmand", der anbefaler det ene eller det andet, men skifter typisk dæk i forbindelse med et serviceeftersyn. De holder omkring 50.000 km, hvilket vil sige et par år, og jeg har typisk påfyldt en slat luft et par gange i dækkets levetid. Med mit nuværende kørselsmønster og de seneste klimaforandringer bruger jeg ikke længere vinterdæk. Men da jeg gjorde det, var det fast rutine at tjekke lufttykket ved hvert skift fra sommer- til vinterdæk og omvendt; en operation, som jeg selv stod for, og som tog 42 minutter pr. gang, incl. hentning af dæk i kælderen, deponering af de andre og håndvask. Men dog excl. besøget på tanken for et (ofte overflødigt) tjek. Desuden sker det, at jeg har behov for at køre med ekstra tungt baglæs (jeg har jo en praktisk Berlingo!) og i den forbindelse øger trykket i baghjulene. Det kan jeg så gøre på enhver tank.
Om 200 fr. er meget at betale for ren nitrogen, afhænger vel af, hvad francen stod i dengang? Men personligt er jeg stadig ikke fristet.

[harbst]

Jeg har til gengæld oplevet dæk som iden grad taber luft.
De er ikke punkteret, men det begynder at sive svagt over det hele midt på dækket.
Jeg har kontrolleret i vandbad.

Fænomenet er særligt ved de såkaldte energidæk med lille rullemodstand.

Der har hjulpet en stakket tid at komme tætningsmiddel i. . spraydåse af den slags man bruger til små punkteringer.

Det ender med at man pludselig kommer til at køre med så fladt dæk, at det ødelægges.

Er der andre med tilsvarende oplevelser.

[Søren Basbøll]

Franken stod i 1,13kr, så det blev 226kr for tolv år.

Det fremgår også af SuperClaus's indlæg, at de (hæderlige) værksteder ikke gør det for at tjene penge ved at fuppe forbrugerne. Derimod tror jeg gerne, at der findes vilde overpriser og andet som har til hensigt at tjene nemme penge, men SC og jeg har ikke været ude for det. Vi hører nok også til de mere skeptiske forbrugere.

Hilsen
Søren Basbøll