* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 87
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 47
I alt: 47

Forfatter Emne: Hvorfor giver lampen lys ?  (Læst 29289 gange)

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Hvorfor giver lampen lys ?
« Dato: 08, Oktober 2008 - 14:09 »
I mit soverum har jeg en vægophængt lampe med lavenergi-fidus-spare-pær.

Hvis den er slukket er der mørke over alt.
MEN. Hvis jeg rør ved dens (pærens) sider på glasset (mange krøller) afgiver den meget svagt lys.

Pærens glas har jeg gjort rimeligt rent.

Hvis jeg vender stikket 180 grader forsvinder effekten.

Har jeg opfundet en ny energikilde ????

Marek



« Senest Redigeret: 08, Oktober 2008 - 14:11 af chrismark »

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #1 Dato: 08, Oktober 2008 - 14:23 »
Når der er mørkt overalt, kan du se selv et meget svagt lys.

Med (formentlig) faseledningen på lampen vil du ved berøring kunne trække en MEGET svag strøm gennem lampen ved berøring udenpå den. Gennem glasset er den kapacitiv, men gennem gassen er den tilnærmelsesvis resistiv.  Der er formentlig tale om nogle få mikroAmpere.
Den svage strøm giver et svagt , men synligt,  lys i lampen.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #2 Dato: 08, Oktober 2008 - 15:35 »
Den meget svage strøm forudsætter naturligvis et vekselstrømsnet, for at kapacitoren (du) ikke skal blive mættet med ladning.
Fænomenet er gammelkendt og har været brugt meget i glimlamper, der lyser ved hjælp af en tynd gas (ofte neon). Før LED'erne var glimlamper meget anvendt som indikatorlamper, og jeg går stadig rundt med en sådan på mig, indbygget i min polsøger, som er et nemt og sikkert værktøj til at identificere faseledningen i en elinstallation.
Polsøgeren er stort set altid udformet som en skruetrækker (også praktisk), og i enden af håndtaget er der en metalknap, som man skal berøre for at glimlampen lyser, idet brugerens krop skal virke som kapacitor. Inden i sidder lampen i serie med en stor modstand (så vidt jeg husker typisk 1 M[tex]\Omega[/tex]), hvilket garanterer, at strømmen højst kan være nogle [tex]\mu[/tex]A.

P.S. Dette er mit første forsøg på at skrive symboler med "[tex]\pi[/tex]"-knappen. Jeg finder ikke en LaTex-inspireret formeleditor let at bruge, men fandt da ved hjælp af eksemplerne i manualen ud af, at hemmeligheden ved de græske tegn er at begynde med \ og derefter skrive tegnets navn i latinske bogstaver (på engelsk, hvilket gør, at [tex]\mu[/tex] ikke skal skrives my, men mu).
Jeg fandt også ud af, at hvis man begynder bogstavnavnet med stort, får man bogstavet STORT, ellers lille.
Mvh. Morten Jødal

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #3 Dato: 10, Oktober 2008 - 18:16 »
Latex ?
Er det ikke det man laver handsker af, og dem der holder befolkningstilvæksen nede ?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #4 Dato: 10, Oktober 2008 - 23:16 »
Kusco, prøv at klikke på [tex]\pi[/tex]Manual-symbolet for at se hvad LaTex er - eller rettere: i denne variant kaldes det mimeTex.
Det oprindelige formeleditorprogram kaldtes Tex, og det kom snart i en forbedret form, som blev kaldt LaTex - og som elskes højt af mange matematiknørder.
Jeg er kun sporadisk stødt på denne type editor og har aldrig elsket den - ligesom jeg aldrig kom til at tilhøre WordPerfect version 5's store fanskare: Du skal bare trykke Ctrl+Alt+F3 for at ... (hvad?). Jeg mener tankegangen bag LaTex er nogenlunde den samme.

P.S. Hvis du i virkeligheden godt kendte LaTex, men bare ville være morsom, så glem det ovenstående! Så er mit svar rettet mod andre end dig.  ;D
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #5 Dato: 11, Oktober 2008 - 17:37 »
Citér
for at kapacitoren (du) ikke skal blive mættet med ladning.

Det var vist en elektroteknisk skæver.

Een leder kan ikke tillægges nogen selvstændig kapacitet. Det er altid i forhold til en anden leder.  Der findes heller ikke noget mætningsfænomen med hensyn til ladning.

Der er dog en maksimal ladningstæthed, som et omgivende dielektrikum kan tåle, før det bliver ledende. Men det fænomen er næppe relevant i det aktuelle tilfælde, idet det er af en helt anden størrelsesorden end det der kan opnås på grundlag af spændingen i enalmindelig husinstallation.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #6 Dato: 11, Oktober 2008 - 23:44 »
Een leder kan ikke tillægges nogen selvstændig kapacitet. Det er altid i forhold til en anden leder.

Nå, skal vi nu igen ud i pindehuggeriet?
Da jeg i min ungdom læste en del faglitteratur fra radioens barndom (som ligger en del før min egen barndom!  ;)), fandt jeg ofte kapacitans angivet i enheden "cm", og definitionen var, at kapacitoren kunne rumme samme ladning som en (én!) metalkugle med en given radius anbragt i vacuum for at oplades til et potential på 1V. Så vidt jeg husker er en "cm" omtrent det samme som 0,9 pF.
Enheden er håbløs - men faktisk et forsøg på at definere kapacitans som du siger jeg gør.

Meningen med udtrykket "mættet" er naturligvis, at kapacitor"pladen" oplades til samme potential som den leder, den er forbundet til, hvorefter den ikke vil modtage yderligere ladning. Det vil ske ret hurtigt i et jævnstrømsnet!

Du har selvfølgelig ret i, at dette var upræcist udtrykt - men pointen var og er, at kun vekselstrøm kan forløbe over længere tid, når der er en isolator et sted i kredsen; på grund af kapacitans (her opstået ved berøring af en person).
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #7 Dato: 13, Oktober 2008 - 00:42 »
Hej Morten
Du snakker udenom.

cm er cgs-enheden for kapacitet.  Det følger af definition af de elektriske ladning i cgs systemet og at permitiviteten i vacuum tillægges værdien 1. (uden enhed)

1 cm er 1.113  pF

Det du har læst i din ungdom er noget vrøvl, hvis det skulle gælde en selvstændig kugle fri og uafhængig af alle andre ledere. Sådan en kan hverken tillægges en spænding eller kapacitet, da disse to størrelser altid er i forhold til en anden leder. Var det ikke nærmere en kuglekondensator, du læste om.

Sprogbrugen er ikke helt fast men ofte taler man om gensidig kapacitet, når det ikke lige er den sædvanlige lektriske komponent med kun to poler man taler om. Dens totale ladning er altid nul. Det man kalder kondensatorens ladning er altid underforstået på den ene pol (plade) .
« Senest Redigeret: 13, Oktober 2008 - 00:45 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #8 Dato: 13, Oktober 2008 - 14:20 »
Sådan en kan hverken tillægges en spænding eller kapacitet.

Hvis du læser mit indlæg igen, vil du se at jeg netop ikke skriver spænding, men potential. Som du, der går meget op i detaljerne, givetvis ved, men som næsten alle glemmer, er spænding i virkeligheden potentialforskel - og forudsætter dermed to punkter, hvorimod potential kan bestemmes for ét punkt og måles i forhold til et én gang valgt nulpunkt "et sted i Universet" eller teoretisk defineret.

Jeg mener i den seneste meningsudveksling at have fået bekræftet, at vor uenighed gælder "pindehuggerier" og ikke reelle faglige ting (bortset fra, at jeg gerne erkender, at jeg med glæde har glemt alt om cgs-systemet og dermed også, at 1 "cm" er lidt mere end 1 pF, ikke lidt mindre). Men under alle omstændigheder vil jeg stå af her.
Marek har forlængst fået svar på sit egentlige spørgsmål!
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #9 Dato: 15, Oktober 2008 - 00:12 »
Så stopper vi her. Jeg beklager ikke at have bemærket, at du skrev potentiale. De fleste blander jo de to begreber.
Selv om ethvert punkt i rummet - også i vacuum- kan tillægges et potentiale, ud fra en matematisk betragtning, så savner det helt en reel fysik betydning.
Men kapacitetsbegrebet findes kun som en beskrivelse af forholdet mellem to ledere. Den kan i princippet beregnes ud fra deres geometri og  permitiviteten i rummet mellem dem.
« Senest Redigeret: 15, Oktober 2008 - 00:43 af harbst »
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #10 Dato: 15, Oktober 2008 - 20:51 »
At blande spænding og potentiale er ganske rigtigt uhyre udbredt. Den skelnen opfatter jeg til gengæld som lidt mere end pindehuggeri, da ikke så få elfænomener kun kan forstås, når man skelner - bl.a. noget så dagligdags, som at det er muligt at hente både 230V og 400V spænding ud af det samme ledningsnet.
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #11 Dato: 15, Oktober 2008 - 21:50 »
Nu fik jeg viklet pæren i alufolie. Den fik via mere folie forbindelse til vægen, og den glimmere stadig.

Vil den også gør det ved jævnspænding? Eller kun ved AC ?
Ville denne lavenergipær overhovet kunne virke ved DC ? Eller skal der en spændingsændring til og tænde det der er indeni?

Marek.



gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #12 Dato: 18, Oktober 2008 - 02:19 »
Ja. kan en lavenergipære fungere på DC? det er et godt spørgsmål.

Et lysstofrør kan. jeg husker fra min barndom i 50-erne i Hillerød hvor vi havde jævnstrøm, at vi begyndte at få installeret lysstofrør.
De fungerede fint på jævnstrøm, men den ene ende af røret (jeg husker ikke om det var plus eller minus) blev slidt hurtigere end den anden.
Derfor var alle armaturer forsynet med en omskifter med et par snore der hang ned fra armaturet. Man skulle så trække i snoren ca. en gang om ugen for at vende strømgennemgangen i røret.

En anden ting jeg har set er, at på landbrugsejendomme, hvor man har elektrisk hegn, bruger man et lysstofrør, gerne defekt, til kontrol af at hegnet virker.
Røret forbindes mellem hegnsgeneratorens output og jord, og ca. hvert sekund når generatoren sender en højvoltpuls ud, blinker røret.
Røret har formentlig et meget lille energiforbrug, men det kan ses på stor afstand og giver god kontrol af hegnets tilstand - hvis der er afledning på hegnet, kan røret ikke blinke.

Og, nå jal, man plejede at checke hegnets virkning ved at tage et græsstrå i hånden og røre tråden med dette. Så kunne man mærke svage stød gennem græsstrået.
Men jeg havde en onkel der simpelthen tog godt fat om tråden. Man kunne se hvordan det rykkede i ham ved hvert stød, men det rørte ham ikke. Han sagde blot: Nå, det virker vist.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #13 Dato: 18, Oktober 2008 - 03:25 »
Din onkel har nok haft en tyk tør hud på hånden , og tilmed lært sig at holde ret løst om tråden, uden at andre kunne se det.
Så bliver stødet ikke så slemt, men stadig en del værre end med græsstrået.
Jeg husker fra min barndom en hegnsgenerator med indbygget glimlampe, af den slags Morten omtalte, så man hele tiden kunne se at der var spænding på hegnet.


Naturligvis kan lysrør på jævnspænding, men tabet til formodstand bliver ret stort, hvis man kun har et på 220 V.  Bedre går det med 110V eller 2 i serie.
Der er forskel på lys og slid omkring anode og katode, så det har nok været smart at vende strømmen jævnligt.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvorfor giver lampen lys ?
« Svar #14 Dato: 18, Oktober 2008 - 13:47 »
I min drengetid, da jeg (også dengang) var FDFer, foretog vi en del vilde ture i terrænet. Det ville nok ikke være gået idag, men vi kom jævnligt ud for at skulle passere elektriske hegn ...
Det var da mit speciale at holde hegnstråden nede, så resten af patruljen kunne træde over uden berøring. Min hemmelighed var, at jeg gik med gummisko med ret tykke såler. Derfor mærkede jeg kun en svag kildren.
Men OH VE! En dag stod jeg i højt græs, og pludselig havde jeg et græsstrå ind mod min nøgne læg. AV!  :o
Jeg vil tro en nogenlunde robust landmand i gummistøvler også kan teste et elhegn uden alt for store problemer - hvis der vel at mærke ikke er tale om et "elefanthegn", som giver værre stød.
« Senest Redigeret: 18, Oktober 2008 - 13:56 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk