* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15984
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 119
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 51
I alt: 51

Forfatter Emne: Vedvarende energi i Frederikshavn  (Læst 6276 gange)

HCK

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 145
    • Vis profil
Vedvarende energi i Frederikshavn
« Dato: 03, November 2008 - 15:31 »
I videnskab.dk så jeg http://presse.aau.dk/nyheder/3888364

Jeg tror, at det vil være af almen interesse for dette forum, hvis en eller anden, som bor i nærheden, kunne besøge Frederikshavn og give os alle nærmere detaljer.

Mvh, Christian

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Vedvarende energi i Frederikshavn
« Svar #1 Dato: 03, November 2008 - 23:27 »
Hej Christian.

Jeg bor i "den rigtige ende" af landet, men dog syd for Limfjorden og knap 100 km fra det sted, hvor "det sner" i morgen kl. 14 - begivenheden idag er jeg allerede gået glip af.

Derfor har jeg i stedet ledt lidt dybere i den pressemeddelelse, du linker til, og der kan faktisk hentes en del ekstra oplysninger. Det direkte link til detaljerne er HER.

Et resume:
Kernen i nyheden er, at firmaet SerEnergy, som er startet af forskere fra Institut for Energiteknik på AAU og fortsat samarbejder tæt med AAU, har udviklet en ny type brændselscelle, som arbejder ved et hidtil ukendt temperaturområde: 120-200°. Cellen er principielt af typen SEM, men sådanne celler arbejder normalt ved 60-70°, og den nye celle skulle være mere effektiv og specielt bedre til at arbejde med "lidt uren" brint.
Den lidt urene brint dannes ved spaltning af methanol, som altså er det egentlige brændstof.
Fordelen ved at bruge methanol er den indlysende, at det er en væske med højt energiindhold pr. volumenenhed - modsat brint, der selv i komprimeret stand er ret ineffektiv på dette område.
Ved spaltning af methanol, som har formlen CH3OH, opstår der som biprodukt CO2, men "Denne form for CO2 øger ikke koncentrationen af CO2 i atmosfæren som de fossile brændstoffer" (direkte citat).
Dette citat er - som flere af artiklens andre kemiske påstande - noget sludder. Der findes kun én form for CO2 (og husk sænket 2-tal!); men hvad forfatterne egentlig mener er, at man regner med, at bilen skal køre på methanol fremstillet af biomasse, og så regnes den normalt for "CO2-neutral".
Her er vi ude i en debat, som vi har ført tidligere, og hvis udfald er lidt problematisk. Men i korthed mener jeg, at bio-methanol er OK, når vi lærer at fremstille den af biologisk affald (fx halm), ikke af markafgrøders fødevaredele. Dette kan meget vel være en kommerciel teknologi om få år.
Opfinderne af den nye brændselscelle har sat den ind i en eksisterende elbil af mærket Kewett, som de desuden har udstyret med litiumionbatterier. Disse er netop i disse år (af andre) udviklet til at være interessante i den størrelse, der skal bruges i en elbil.
Opfinderne hævder, at brændselscellen kan produceres billigt og er meget robust, således at det samlede koncept bliver konkurrencedygtigt på rækkevidde og energieffektivitet. Det er muligvis rigtigt, og jeg har ret stor sympati for ideen om en brændselscellebil med flydende brændstof. Forudsætningen for, at den energiøkonomisk er en god ide, ligger i effektiviteten af reformeren (methanolspalteren) og brændselscellen. Det har jeg ingen tal på.
Men der skal hugges en hæl og klippes en tå, for at hele projektet bliver "vedvarende". Methanol kan lige så vel fremstilles af kul eller olie.
At opfindelsen præsenteres netop i Frederikshavn (og netop nu) er ret smart, da byen netop har valgt at blive energiby - så det giver PR begge veje at vise noget højst synligt.
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk