Stiv kulfibercykel?

[John Larsson]

De brugte godt benævnelsen "karboncykel" (muligvis med den helt udanske stavemåde "carbon-") i "Rabatten" i aften, men det der generede Den Gamle Ingenieur mest, var at de sørme hævdede, at en cykel med kulfiberramme er mere stiv end én med aluminiumsramme.

Jeg er med på at en kulfiberkonstruktion med samme volumen altid vil være lettere, men stivere? Hvis en cykel med kulfiberramme skal være stivere end en cykel med aluminiumsramme, vil den altid have en større volumen, og dermed også en større luftmodstand!

[harbst]

Hvis man ellers kan tro på wikipedia . Er stivheden i kulfiberarmeret plast større end i aluminium.

emodulen  for kulfiberen er omkring dobbelt så stor.
http://en.wikipedia.org/wiki/Young's_modulus

Nu skal man nok tage tabellen med en gran salt.
Til en cykel bruges nok ikke en ren aluminium men en hærdet udgave med kobber -(duraluminium).
e modulen for kulfiberplast må også afhænge af plastarten.
Selv om jeg mener at man normalt bruger en epoxytype.   

[B Mønnike]

John Take or leave it. Kulfiber er meget stivere og stærkere i træk og tryk end aluminium per volumenenhed og vejer kun to trediedele.

De stærkeste aluminiumlegeringer på zinkbasis  70xx  typerne er fantastisk stærke trækstyrkemæssigt, men kan ikke måle sig med kulfiber trykstyrke mæssigt.

Aluminium er bare lettere at håndtere i de styrkeklasser. Og hvor det er en motor der skal holde højden på et fly vælges aluminium som styrke element.

Men alle højt ydende fly med meget store spændvidder (svævefly) er idag forsynent med kulfiber i de højt belastede områder(vingers hovedbjælker)

[harbst]

Hej Bjarke
Nu bringer du styrke ind i debatten. Det er da ikke det samme som stivhed.
Stivhed vil sige en lille tøjning for en given kraft.
Styrke er derimod evnen til at optage stor kraft uden at der sker brud. 

Det stivestee materiale er således det med den største modul.

Det stærkeste er det som opnå den største spænding.

Det er to forskellige egenskaber.

For en cykel betyder stivhed en del.   

[B Mønnike]

Det påstår jeg heller ikke, men siger foruden stivheden så besidder kulfiber og så en stor trækstyrke.
Det er stivheden der er afgørende for hvor lange lette vinger der kan laves.

Her er en god oversigt over  og om begrebet materialers stivheder Harbst og der en meget god oversigt hvor stivheden kan sammelignes mod andre kendte materialer. Stivheden i kulfiber er højere end ståls!

Se på side 7.

Jeg gør opmærksom på at CFRP står for Carbon Fiber Reinforced Plasic altså kulfiber og GFRP står for Glas Fiber Reinforced Plasic der så er glasfiber.

http://www.ime.aau.dk/~jha/Biomekanik/biomek.pdf


  

[John Larsson]

Ja, Harbst og Bjarke, jeg har nok været lidt for langt ude med riven omkring stivheden som begreb, men de værdier I henviser til er laboratorieværdier, hvor man hiver eller trækker i en stang af det pågældende materiale, eller bøjer stangen. I en konstruktion optimerer man brugen af materialet ved at udnytte fordelene ved skalvirkningen eller rør med runde eller ovale tværsnit. Rammerne i mine alucykler en nok lettere end min gamle jernrørshest (det er dén jeg tør stille fra mig ved stationen!), men stålrørsrammen er jo af en helt anden konstruktion! Jeg er da ret sikker på at man kunne lave en meget stiv (og let!) stålrørsramme, hvis man lavede den omhyggeligt i tyndt gods, og hvis man ikke lavede buler i røret!

[B Mønnike]

Du skal så bare kunne acceptere at en kulfiberramme i samme godstykkelse som den  du ville anvende i stålrør med tynd godstykkelse, både ville være stærkere og stivere, ren også sårbar.

De letteste Cykelstålrør der kan få er Reynolds dobbelt buttede chrom molybdæn stålrør.

De bestilles til den rammestørrelse der ønskes bygget da de er tykkere i enderne hvor de skal loddes end midt på røret hvor godstykkelsen er 0.3 mmm

Her er o link om cykelbygning

http://www.cykelportalen.dk/cykelrammer/

http://www.cykelportalen.dk/bambus-fremfor-kulfiber/

[John Larsson]

Her er o link om cykelbygning

Er den ikke lidt for nørdet for at man skal tage den seriøst, Bjarke? Og så synes jeg at han har svært ved at bestemme sig for om det er godt eller skidt med en stiv ramme. Det jeg oprindelig reagerede på, var at Rolf Sørensen, ikke nødvendigvis en autoritet i mine ører, mente at en cykelramme skulle være så stiv som muligt (dvs. kulfiber er godt!), men din nørd pointerer jo hele tiden hvor vigtig det er at rammen både er stiv og at den skal kunne "dæmpe vibrationer"! 

[B Mønnike]

Hvis man har været makker med et konkurencemenneske, så kender man til deres problemer.
Jeg har delt svævefly med et sådant menneske.

Hvis han fik øje på at en vindende konkurrencepilot havde en bestemt dingenot, så var prisen underordnet, for at han også anskaffede sig en sådan. Det morsomme er at i mit tilfælde så var min makker et natur talent, der ikke behøvede alt det gejl for at flyve temmeligt godt.

Det var trættende i længden, så jeg får røde knopper, når nogen køber dyrt udstyr og tror, at de derved bliver bedre udøvere.

Proffessionelle som Rolf Sørensen, der havde specielle opgaver på et cykelhold ,valgte udstyr til deres opgave. Rolf havde som sprinter brug for en meget stiv cykel, der ikke opsugede hans accelerations tråd ,hvor en enkeltstarts og en bjergrytter havde brug for anderledes udstyr.

Man skal afpasse sit udstyr efter opgaven og ikke tro, at prisen på udstyret er den eneste parameter for succes. Jo mere avanceret udstyr er, jo størrekrav stiller det også til udøveren.

Den verdedenkendte fotograf Robert Capa, tog sine krigsbilleder med en Leica model 1. Fotografen Yussuf Karsh billeder blev optaget på et storformat kamera ala kanonfotograf med en tussegammel optik.

Begge fotografers billeder er verdenskendte og meget få har ikke set mindst 1 af deres fantastiske billeder.

Men meget få kan gøre deres billeder efter, uanset prisen på udstyret. Teknisk kan de måske, men motivmæssigt ikke.

Meget af det dyre udstyr er potensforlængere og man kan kun have medlidenhed for det behov. Men folk har lov til at anvende deres tid og midler som de nu har lyster til

[John Larsson]

Det morsomme er at i mit tilfælde så var min makker et natur talent, der ikke behøvede alt det gejl for at flyve temmeligt godt.

Hvis man er interesseret i hvad en "talentforsker", han hedder Claus Buhl, mener om begrebet "talent", kan man more sig meget ved at lytte på DR P1's udsendelse her tidligere i dag, kl. 8.16. Det er meget morsomt at høre på den laaaange pause forskeren laver, når intervieweren spørger om "absolut gehør" ikke har noget med medfødte evner at gøre! ;-) Magen til talentløs forskning, vil jeg sige!