Olieforurening

[Morten Jødal]

Hej HP.

Jeg mente egentlig at have svaret på dit spørgsmål allerede første gang, men jeg vil gerne uddybe.

Olieædende mikrober: JA.

"Rimeligt store mængder": Det spørgsmål er forkert formuleret - det er ikke mængder, men koncentrationer, der er afgørende. Så for en massiv olieforurening er svaret nej, men når olien først er begrænset i koncentration, bliver svaret ja.

"Olie som ikke har passeret et raffinaderi": JA.
Jfr. svaret på forrige spørgsmål - råolie har en kompliceret sammensætning, men raffineret olie har langt højere koncentrationer af bestemte stoffer, hvilket hæmmer væksten af de fleste bakterier.

Jeg har ikke researchet forureningen ved Brest, men kan ud fra det kendte ikke afvise læserbrevsskribentens beskrivelse.
Det går derimod galt, når vedkommende sammenligner en begrænset forurening (KUN 1 skibsladning), som der utvivlsomt er ryddet op efter, med et igangværende og for tiden fortsat ukontrolleret udslip.

Og så vil jeg gentage, at olie kan danne en særdeles effektiv overfladehinde på vand og dermed kan tømme endog meget store havområder for ilt, hvorved alle fødekæder ændres drastisk - og ikke til det bedre, set fra menneskers synspunkt.

[John Larsson]

"Olie som ikke har passeret et raffinaderi": JA.
Jfr. svaret på forrige spørgsmål - råolie har en kompliceret sammensætning, men raffineret olie har langt højere koncentrationer af bestemte stoffer, hvilket hæmmer væksten af de fleste bakterier.

Morten, her kan man vist bruge en mere overgribende, nærmest filosofisk forklaring! ;-)

En biologisk population, bakteriel eller anden, som trives bedst med en meget ens "monokultur" som fødegrundlag, er absolut ikke specielt overlevnedsdygtig eller "fit"!

[HP]

Mange tak for de udførlige og lærerige svar - men ...
De olieædende mikrober kan ikke leve i iltfattigt vand - dvs under en dækkende og tæt oliefilm. Det kan jeg forstå. Altså kan større oliemængder ikke nedbrydes / omdannes under disse omstændigheder.

Kan man imidlertid forestille sig, at mikroberne kan eksistere på eller i olielaget og dermed ikke blive kvalt af iltmangel i vandet under oliefilmen? Måske kan mikroberne godt lide (rå)olien i koncentreret form når blot der er ilt til stede?
Når jeg på TV ser oliefilmen fra flyoptagelser synes olieoverfladen at have en varierende grøn farve. Kan den grønne farve tænkes at stamme fra mikroberne (organisk liv), som afgiver farve i forbindelse med omdannelsesprocessen? Olien er jo i sig selv sort at se på.

HP

Rolig nu!

[Morten Jødal]

Råolie er ikke sort i tyndere lag, men gullig eller grønlig.
Det ved jeg af personlig erfaring.
Derfor tror jeg mere på, at den varierende farve skyldes varierende tykkelse af olielaget.
Jeg er bestemt ikke ekspert i olieædende mikrober, men er dog helt sikker på, at de ikke er anaerobe, for så havde vi slet ingen olie haft!
Endnu mere sikker er jeg på, at de forskellige led i fødekæden, der ligger mellem mikroberne og jomfruhummere, kræver ilt i et vist omfang, hvorfor alle spørgsmål om eventuelle positive langtidsvirkninger må gemmes til vi ved, at der ikke længere er udsivning i større omfang.
Det vil nok sige, at der intet positivt sker før tidligst en gang i efteråret!

[Morten Jødal]

Siden debatten kørte, har jeg hørt Horisont på P1.
Interesserede kan finde udsendelsen HER.

De interviewede en offshore-ingeniør, der fortalte om sikkerhedsforanstaltninger ved olieboring til søs, men nok så interessant havbiologen Morten Hjort.
De to var enige om, at et olieudslip groft sagt vil dele sig i tre lige store portioner, hvoraf den ene del fordamper, den anden lægger sig på overfladen, hvor den kan opsamles, og den tredje går til bunds.
Nedbrydning sker kun langsomt, så den sidste portion vil i betydeligt omfang ophobes i fødekæden, fordi olie er fedtopløselig. Vi får altså en ophobning af samme art som den, der for en generation tilbage var ved at udrydde de store rovfugle, der fik for meget DDT i sig. Hvormed naturligvis ikke er sagt, at oliekomponenterne er lige så giftige som DDT, kun at mekanismen er den samme.
Forbløffende nok synes spørgsmålet at være dårligt undersøgt, men Morten Hjort fremhæver, at virkningen af Exxon Valdez-forliset i 1989 er: "I Alaska har man stadig set langtidseffekter på oliesvindet i og med, at mange organismer har lavere vækst og dårlig reproduktion".
Altså en konklusion, der er stik modsat vurderingen i det oprindelige læserbrev om virkningen af olieudslippet ved Brest.

[HansChristian]

Siden debatten kørte, har jeg hørt Horisont på P1.
Interesserede kan finde udsendelsen HER.

De interviewede en offshore-ingeniør, der fortalte om sikkerhedsforanstaltninger ved olieboring til søs, men nok så interessant havbiologen Morten Hjort.
De to var enige om, at et olieudslip groft sagt vil dele sig i tre lige store portioner, hvoraf den ene del fordamper, den anden lægger sig på overfladen, hvor den kan opsamles, og den tredje går til bunds.
Nedbrydning sker kun langsomt, så den sidste portion vil i betydeligt omfang ophobes i fødekæden, fordi olie er fedtopløselig. Vi får altså en ophobning af samme art som den, der for en generation tilbage var ved at udrydde de store rovfugle, der fik for meget DDT i sig. Hvormed naturligvis ikke er sagt, at oliekomponenterne er lige så giftige som DDT, kun at mekanismen er den samme.
Forbløffende nok synes spørgsmålet at være dårligt undersøgt, men Morten Hjort fremhæver, at virkningen af Exxon Valdez-forliset i 1989 er: "I Alaska har man stadig set langtidseffekter på oliesvindet i og med, at mange organismer har lavere vækst og dårlig reproduktion".

Altså en konklusion, der er stik modsat vurderingen i det oprindelige læserbrev om virkningen af olieudslippet ved Brest.

Netop, det er sku noget svineri

[HP]

Jeg har netop set et billede af præsident Obama, som(demonstrativt?) bader i Golfen og udtaler, at der ikke er forurening tilbage!
Det er store ord - og er det andet end ønsketænkning? Det var jo alligevel rigtig store mængder råolie, som blev sluppet ud i havet.
Er der mon alligevel realiteter bag påstandene, som den citerede person i det første indlæg i denne tråd kom med for ikke så længe siden?
Har den relativt høje luft- og vandtemperatur mon indflydelse på den påståede proces, som de tilstedeværende mikroorganismer foranlediger?
Er der mon andre mulige forklaringer på den hurtige opløsning / nedbrydning af olieudslippet?

HP

Rolig nu!

[Morten Jødal]

Som tidligere nævnt bliver forureningen "automatisk" reduceret til ca. 1/3, fordi resten enten fordamper eller synker til bunds.
En pæn del af resten er rent faktisk samlet op i tankskibe undervejs.
Så med en gang strandrensning er jeg ikke i tvivl om, at Floridas badestrande nu er  rene.
Det betyder på ingen måde, at miljøvirkningen af oliekatatrofen er overstået - men på den anden side er Obamas "badegimmick" fuldt så kvalificeret som de angreb der har været på ham for ikke at stå og kikke på olien, mens udslippet foregik!
Jeg mener faktisk han har gjort fuldt så meget som man kan forlange af en mand "på præsidentiel afstand".

[John Larsson]

Har den relativt høje luft- og vandtemperatur mon indflydelse på den påståede proces, som de tilstedeværende mikroorganismer foranlediger?
Er der mon andre mulige forklaringer på den hurtige opløsning / nedbrydning af olieudslippet?

HP

Rolig nu!

Den relativt høje temperatur fremmer både fordampning og fx diverse mikroorganismers evner at nedbryde olien, men såvidt jeg har forstået er selve råolietypen også ret let (molekyler med korte kulstofkæder).

[HansChristian]

Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.

Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.

Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.

Det er da for langt ude, det der er sket.

[John Larsson]

Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.

Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.

Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.

Det er da for langt ude, det der er sket.

Du skal tænke på at "røret" primært er et hult bor. Usikkerheden består i at man ikke præcist kan forudsige hvornår boret bryder igennem det sidste lag der holder olien/gassen tilbage, og gastrykket i kilden. Beskaffenheden af de lag der ligger umiddelbart over kilden kan også have betydning for mulighederne for at standse en "blowout".

[HansChristian]

Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.

Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.

Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.

Det er da for langt ude, det der er sket.

Du skal tænke på at "røret" primært er et hult bor. Usikkerheden består i at man ikke præcist kan forudsige hvornår boret bryder igennem det sidste lag der holder olien/gassen tilbage, og gastrykket i kilden. Beskaffenheden af de lag der ligger umiddelbart over kilden kan også have betydning for mulighederne for at standse en "blowout".

Alligevel
Kunne man ikke forestille sig at man kunne skrue den sektion af der er knækket og derefter komme til at skrue noget nyt "et eller andet" på den gevindstykke der er tilbage. - Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det teknisk ikke er muligt.

[Morten Jødal]

En af de ting BP er blevet ikritiseret for, er ikke at bruge en blow-outventil, der er "state of the art", men en ældre og billigere type.
Der sker altså hele tiden en teknisk udvikling, men ingenting er enkelt, når arbejdet skal foregå på 1500 meters dybde!
Heller ikke at skrue en endeprop på et rørgevind, selv om en sådan løsning havde været forberedt.
... det er forresten også præcis derfor det ikke var forsvarligt af BP at nøjes med en standardventil af ældre type!

[HansChristian]

En af de ting BP er blevet ikritiseret for, er ikke at bruge en blow-outventil, der er "state of the art", men en ældre og billigere type.

De ansvarlige burde hænges op i øjenvipperne og tvinges til at blinke.

Der sker altså hele tiden en teknisk udvikling, men ingenting er enkelt, når arbejdet skal foregå på 1500 meters dybde!
Heller ikke at skrue en endeprop på et rørgevind, selv om en sådan løsning havde været forberedt.
... det er forresten også præcis derfor det ikke var forsvarligt af BP at nøjes med en standardventil af ældre type!.

Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.

Dersom der stikker et rør op med gevind, så burde det vel være enkelt at lave en eller anden form for "kegle" der præcis "fanger" dette rør, -  som så sikre at røret føres præcist mod det stykke der stikker op, - man kunne vel også forestille sig både ind og udvendig gevind, - og i begge tilfælde at gevindet sidder så dybt at man kan sikre sig at røret allerede har rigtige "vinkel" før det møder gevindet , og derfor  skrues lige på, til trods for at det sker i på stor dybde. - eller hvad ved jeg, der må da kunne findes 1000 løsninger.  

Det kan sku da ikke være så svært.

De ansvarlige ingeniører burde sendes ud til bønderne og skubbe mejertærskere ud a pløret i stedet.

[Morten Jødal]

Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.

Både olieboring og udlægning af gasrør er præcisionsarbejde. Jeg har engang set det fremstillet sådan, at borepræcisionen svarer til, at en tandlæge skulle plombere en tand siddende på 5. sal og med tandlægestol og patient i stueetagen!
Jeg ville betakke mig ...

Men forskellen er, at kilden til de dybtliggende gasrør er kontrolleret, så man let kan lukke af, hvis der sker et uheld.
Det er en igangværende olieboring ikke i samme grad.

Da min hovedfaglighed ligger i kemi, ikke i offshore, vil jeg overlade det til andre at kommentere, om dine løsningsforslag er praktisable.