"Strømbank" med flere spændinger!

[John Larsson]

Jeg ønskede mig en Titan "strømbank" i julegave og den har jeg siden haft megen gavn af. Notebookens batteri, er ikke hvad det har været, men med denne dims, kan jeg køre mindst 4 timer udover de 30-40 min dens indbyggede stadig kan.

"Strømbanken" (på http://www.oyama-energy.com/download/Titan_User_Guide-EN.pdf kan den ses!) har akkumulatorspænding på 12 v, foruden denne spænding, kan man trykke på en knap én eller to gange, for at få den til at leverer 16 v og 19 v. Der må altså sidde lidt kraftelektronik i dimsen, som kan få spændingen op på 16 hhv 19 v.

Nu er mit spørgsmål hvor stort tabet er ved denne "spændingsforhøjelse". Er der mere tab ved at bruge 19 v end at bruge 16 v?

[Bent Andersen]

Ligegyldigt hvilken spænding du vælger, føres strømmen gennem en regulator, sandsynligvis en buck/boost switcher.
Hvis den er lavet rigtigt burde effektiviteten ligge oppe omkring 90%.
Så konklusionen er ikke entydig.
Det kan være at den er bedst omkring 12 V, men det kan også være at den er mest effektiv ved 19 V.
Men du kan jo forsøge at mærke hvor varm den bliver under brug. Ved den spænding hvor den er varmest er der størst tab.

MvH,

Bent.

[John Larsson]

Ligegyldigt hvilken spænding du vælger, føres strømmen gennem en regulator, sandsynligvis en buck/boost switcher.
Hvis den er lavet rigtigt burde effektiviteten ligge oppe omkring 90%.
Så konklusionen er ikke entydig.
Det kan være at den er bedst omkring 12 V, men det kan også være at den er mest effektiv ved 19 V.

Hvis det er rigtig at "konverteringsspringets" størrelse ikke har nogen betydning, kan man jo undre hvorfor man skal have et seriekoblet batteri; Ud fra en masse andre betragtninger, ville det jo være en fordel hvis akkumulatoren kun bestod af én stor celle!

Men du kan jo forsøge at mærke hvor varm den bliver under brug. Ved den spænding hvor den er varmest er der størst tab.

MvH,

Bent.

Jeg har faktisk tænkt på det, men jeg tror at det er sikrere (og for mig enklere!) at måle tabet i energimængden, altså antallet Wh!

[harbst]

Måling af effekt er svært hvis det ikke er både jævnspænding og en konstant jævnstrøm.
De færreste råder over et ordentlig wattmeter, hvor man kan stole på måleresultatet.

Så det er slet ikke så tosset at afgøre tabet ud fra varmeudviklingen.

Ideen med een stor opladelig celle er på en måde meget god. Men en switcher har et spændingstab , som er nogenlunde uafhængig af strømstyrken. Hvis kilden er med meget lav spænding, bliver spændingstabet stort i forhold til den lille cellespænding. Med en del celler i serie bliver spændingstabel relativt mindre.

[John Larsson]

Måling af effekt er svært hvis det ikke er både jævnspænding og en konstant jævnstrøm.
De færreste råder over et ordentlig wattmeter, hvor man kan stole på måleresultatet.

Så det er slet ikke så tosset at afgøre tabet ud fra varmeudviklingen.

Lidt bøvlet er det nu med så relativt små effekter!

Jeg har et I/O-kort med 8 kanaler, men det kræver at jeg rigger en dos-maskine op, og det siger min kone at jeg ikke har plads til! ;-)

Ideen med een stor opladelig celle er på en måde meget god. Men en switcher har et spændingstab , som er nogenlunde uafhængig af strømstyrken. Hvis kilden er med meget lav spænding, bliver spændingstabet stort i forhold til den lille cellespænding. Med en del celler i serie bliver spændingstabel relativt mindre.

Ja, tabet må ifølge min intuition stige med spændingsforskellen. Det kunne være interessant at se nogle konkrete tal, for hvor ville det være skønt, hvis man kunne undgå seriekoblede akkumulatorceller!

[harbst]

Din  intuition er forkert.
I langt de fleste tilfælde giver højere spænding lavere tab.

Det er uinteressant om nogen kan finde et specialtilfælde,hvor det er modsat. Jeg ved at de kan findes.

Det hjælper ikke med flere parallele digitaliseringskanaler. Det bliver en effektmåling ikke bedre af.

[John Larsson]

Din  intuition er forkert.
I langt de fleste tilfælde giver højere spænding lavere tab.

Det er uinteressant om nogen kan finde et specialtilfælde,hvor det er modsat. Jeg ved at de kan findes.

Det hjælper ikke med flere parallele digitaliseringskanaler. Det bliver en effektmåling ikke bedre af.

Jeg tror at det lykkedes dig at misforstå mig både med det ene og det andet!

Jeg taler ikke om spænding mellem strømkilden (et seriekoblet akkumulatorbatteri eller en "strømbank", hvor den leverede spænding fremkommer vha omformningselektronik) og forbrugsstedet, men om omformningselektronikkens egen virkningsgrad. Vil du bestride at effekttabet ikke stiger med den spændingsforskel omformningselektronikken skal klare? For at skære det helt ud i pap:

Antag at vi har en bly/syre-celle med en emk på 2 volt. Min (intuitive) påstand er at en omformningselektronik der leverer en spænding på fx 230 volt er mindre effektiv end en omformningselektronik der leverer samme effekt ved fx 12 volt. Mener du noget andet?

At digitaliseringskanalerne er parallelle har selvfølgelig ikke noget med nøjagtigheden at gøre; det er bare lidt luksus at have otte, når man kun skal bruge to!  ;-) I de strøm- og spændingsområder vi taler om her kan jeg måle begge dele, med tre decimaler, flere hundrede gange i sekundet. Hvis du har noget dataopsamlingsudstyr der kan yde en enkelt mWs ekstra nøjagtighed, så betyder der vist ikke noget særligt i denne sammenhæng, specielt ikke når vi sammenligner med din foretrukne varmemålingsmetode! ;-)

[Bent Andersen]

Der groft sagt er to slags tab i switchede omformere:
1: Strømledningstab
2: Switchtab
(der er også parasitære tab, men det bliver for indviklet).

Strømledningstabet er forårsaget af spændingsfald over transistorer og ensrettere og er stort set en konstant værdi. Derfor bliver de procentuelt mindre ved højere spændinger.

Switchtabet fremkommer idet ingen transistorer eller ensrettere er ideelle og derfor ikke tænder eller slukker øjeblikkeligt. Derfor optræder i selve switchøjeblikket en situation hvor de hverken er helt "on" eller helt "off". De leder altså strøm mens der stadig er et stort spændigsfald, hvilket giver effekttab.
Switchtabet er størst ved store spændingsforskelle.

Ved korrekt valg af komponeneter kan man optimere så disse tab bliver mindst mulige.

MvH,

Bent.

[harbst]

Enig Bent.
Jeg har to gange skrevet indlæg,hvor jeg med andre ord forklarede noget af det samme om det store relative tab ved lille forsyningsspænding.
Men af en eller ande mærkværdig grund forsvinder mine indlæg.
Hvis det er trådens moderator, som sletter indlæg, kunne han da godt fortælle det.

[Morten Jødal]

Hvis det er trådens moderator, som sletter indlæg, kunne han da godt fortælle det.

Det betragter jeg som en grov insinuation. Det er ingen hemmelighed for læsere af Ingeniørdebat, at jeg ikke altid synes om dine indlæg, men du overskrider aldrig grænsen for den generelle ytringsfrihed, og jeg ville under ingen omstændigheder drømme om at slette noget uden at fortælle dig det!

Denne tråd handler endda om noget, som du decideret har mere forstand på end jeg, så jeg har hidtil slet ikke blandet mig, kun læst med af nysgerrighed.

Du har gentagne gange klaget over, at dine indlæg forsvinder.
Til gengæld er du stort set den eneste, der klager over netop dette (selv om jeg erindrer, at både Mønnike og jeg selv også har oplevet det, men sjældent og i situationer, hvor der var specifikke tekniske forklaringer).

Jeg vil foreslå dig i stedet at rette opmærksomheden på (opstillet efter stigende sandsynlighed):
1. din internetleverandør
2. din computer
3. dig selv (på min PC sidder fx Delete lige ved siden af Insert ...)

[harbst]

Hej morten

Det mærkelige er at det er indlæg som har været at læse i tråden i en kort tid, men derefter forsvinder.

Jeg har meget svært ved at tro at det skulle have noget med min computer eller internetforbindelse at gøre.

Nu havde jeg ikke set efter, hvem der er moderator i denne tråd.
Jeg ville heller ikke have troet du kunne finde på det----- med den slags indlæg.

[Rasmus Møller]

Jeg gætter på at ingeniordebat.dk kører på et eller andet hotel med noget redundant serversoftware. Måske går synkroniseringen galt ifbm. at en server overtager fra en anden. Det er selvfølgelig en software design mangel (eller forkert setup) men jeg tror ikke at det er så usandsynligt.

[Morten Jødal]

Det var jo en fornuftig teknisk forklaring, men så er det underligt, at det kun sker for harbst!
Den eneste forklaring, jeg kan komme på, som er forenelig med Rasmus Møllers serverteori, er at der er noget galt med tidssignalerne fra harbsts PC, så de bliver fejltolket af serveren.

Indil vi evt. finder andre forklaringer, må jeg opfordre dig til at gemme kopi af dine indlæg, harbst, så du kan gensende de forsvundne.

Og så kan jeg da tilføje, at grænserne for ytringsfrihed findes, men er meget vide. Grænsen for relevans er lidt snævrere, og du har utvivlsomt bemærket, at jeg fornylig har truet med at lukke - men ikke slette - en tråd (som du selv havde opgivet).
Men selv når du griber fat i detaljer i stedet for helheder, overskrider du heller ikke grænsen for relevans, så jeg håber du vil opgive din paranoia.