Batteristik, bærbare

[John Larsson]

Jeg har et irriterende problem med snart en vis mængde bærbare, laptops og notebooks! En af batteriets celler taber pusten og det er umuligt at "massere" den syge celle via batteriets stik. Jeg har via små strimler alufolie. tandstikker o. l. konstateret at der i disse stik er adgang til de enkelte celler (der er som regel 3 eller 4, nogen gange dubleret med 3 eller 4 x 2 parallelkoblede celler).

Hvis man (via et passende separat han-stik kunne få adgang til den enkelte celle, kunne man holde lidt øje med de enkelte cellers tilstand, og reparere ("massere" cellen) batteripakken i tide!

John

[chrismark]

Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til opladning af li-po batterier Men det er noget langhåret noget. Til opladning (skal) der bruges en "balancer" eks;

www.hyperion-eu.com/public/manuals/LBA10-A123-Manual-DA.pdf

Ingen af cellerne må afvige 0,05 Volt fra hinanden. Alm. håndladning er døden for li-po'er.

Marek

[John Larsson]

Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til opladning af li-po batterier Men det er noget langhåret noget. Til opladning (skal) der bruges en "balancer" eks;

www.hyperion-eu.com/public/manuals/LBA10-A123-Manual-DA.pdf

Ingen af cellerne må afvige 0,05 Volt fra hinanden. Alm. håndladning er døden for li-po'er.

Marek

Tja, jeg kender nok temmelig meget til akkumulatorer, så jeg har ingen betænkeligheder ved at "refreshe" enkelte celler i et akkumulatorbatteri, og det er sådan set ligegyldig hvilken akkumulatorkemi vi taler om! Du skal jo tænke på mit udgangspunkt: akkumulatorbatterier, hvor kapaciteten afviger "vildt" for de forskellige celler! Hvor stor spændingsforskellen er mellem de fuldt opladte celler, er faktisk ret uinteressant!

Jeg ved ikke om du har fulgt diskussionen om "stømbanken" og den elektroniske spændingsomvandling? Rent faktisk ville den helt ideelle akkumulatoropfindelse (for seriekoblede celler) være at opladningen kunne ske cellevis og afladingen i serie, men det er temmelig urealistisk at tro, at man nogensinde kan lave (sikre!) elektroniske afbrydere til de ret kraftige strømstyrker akkumulatorbatteriet er konstrueret for.

[harbst]

De moderne opladelige Li batterier er i lidt forskellig teknik. Men fælles for dem er at energitætheden er høj og risikoen for alvorlige ulykker  meget større end med de gammelkendte bly elle nikkel typer.

De er også meget følsomme for oveladning, både med hensyn til strøm og spænding.

Lad være med at prøve på nogetsomhelst med at massere enkelte celler. Du kan ikke gøre det korrekt og du opnår intet.  Det kan man kun med de gamle typer.


Man kan sagtens lave elektronik til styring af store strømme . 10 A er slet ikke noget problem.

[HP]

Elektronisk styring af store strømme er (var) ikke noget problem.
I min (relative) ungdom beskæftigede jeg mig med elektriske gaffeltrucks, som kunne styre (og dermed også afbryde) op til 600 A fra 64 V rørcellebatterier (bly).
Thyristoren, som udførte arbejdet kunne slutte og afbryde strømme af denne størrelsesorden ved en frekvens på op til 600 - uden at blive mere end håndvarm.
Jeg var dengang imponeret - for jeg vidste hvad der skete med mekaniske kontakter, som blev udsat for hyppige afbrydelser af høje strømme.

HP

[John Larsson]

De moderne opladelige Li batterier er i lidt forskellig teknik. Men fælles for dem er at energitætheden er høj og risikoen for alvorlige ulykker  meget større end med de gammelkendte bly elle nikkel typer.

De er også meget følsomme for oveladning, både med hensyn til strøm og spænding.

Lad være med at prøve på nogetsomhelst med at massere enkelte celler. Du kan ikke gøre det korrekt og du opnår intet.  Det kan man kun med de gamle typer.


Man kan sagtens lave elektronik til styring af store strømme . 10 A er slet ikke noget problem.

Harbst, de problemer du har hørt omtalt, handler om batterier (seriekoblede celler!); på celleniveau, er der ingen særlige problemer!

Celler er fra fabrikationen aldrig helt ens, og når de seriekobles, får den celle i batteriet med den svageste karakteristik, konsekvent mere tæsk end nabocellerne, både under op- og afladning. Den spændingsmonitering der sker i de batterier vi taler om her, kan kun bruges til at styre ladestrømmen for hele akkumulatoren. Der findes mig bekendt ikke batterier med afbrydere mellem hver celle, sådan at opladingen kan styres på celleniveau. Det handler nok en del om pris, men det skyldes i høj grad om frygt fra akkumulatorfabrikkernes side for at få indbygget komponenter der giver sikkerhedsproblemer!

[chrismark]

Altså; jeg prøver med billedsprog;




I venstre side er det en programmerebar 12Volt lader til; NiCd, NiMH, LiLo, LiPo, Pb(bly). Altså programmeres til type, spænding og ønskede strøm.
Efter den en lipo lader, der lader li-poen gennem de tynde ledninger, hvorved der er kontrol med hver celle med 0,02 Volts nøjagtighed. Batteriet bruges gennem de tykke ledninger.
Der kan dog lades gennem de tykke uden noget intelligent kontrol med opladningen.

Marek.

[harbst]

De moderne litium elementer er langt fra så robuste, somde gamle typer. Indholdet er reaktivt og de kan eksplodere ret voldsomt.
Opladningen skal styres meget præcist for at de ikke ødelægges, eller dety der sker en  værre ulykke.

Derfor rådet om ikke at massere enkelte celler med manuel styring. 

Jeg er enig om at opladning af et batteri ville være bedst på celleniveau. Men det er ret uoverkommeligt med mange celler.
Det nærmeste jeg har set i kommercielle batterier er en termoføler for hver celle.

I øvrigt kan man selv gøre meget for at battericellerne forbliver ens.

Sørg for at batteriet i brug og under opladning har ensartet temperatur. Ikke noget med solskin på den ene side eller at lade det ligge på isolerende underlag så køling på undersiden bliver dårlig.

Det sidste er der mange med bærbare computere ,som ikke tænker på. Bateriet ligger normalt i bunden, så den skal i brug og især under ladning stå på et hårdt bord og ikke på tæpper, puder eller dyner.

 

[John Larsson]

De moderne litium elementer er langt fra så robuste, somde gamle typer. Indholdet er reaktivt og de kan eksplodere ret voldsomt.
Opladningen skal styres meget præcist for at de ikke ødelægges, eller dety der sker en  værre ulykke.

Derfor rådet om ikke at massere enkelte celler med manuel styring. 

Jeg er enig om at opladning af et batteri ville være bedst på celleniveau. Men det er ret uoverkommeligt med mange celler.
Det nærmeste jeg har set i kommercielle batterier er en termoføler for hver celle.

I øvrigt kan man selv gøre meget for at battericellerne forbliver ens.

Sørg for at batteriet i brug og under opladning har ensartet temperatur. Ikke noget med solskin på den ene side eller at lade det ligge på isolerende underlag så køling på undersiden bliver dårlig.

Det sidste er der mange med bærbare computere ,som ikke tænker på. Bateriet ligger normalt i bunden, så den skal i brug og især under ladning stå på et hårdt bord og ikke på tæpper, puder eller dyner.

Jeg er ikke så uenig med dig Harbst, som det måske umiddelbart kan virke. Når man skal overvåge battericeller for at kunne optimere levetid/ydelse/økonomi er temperaturovervågningen, som der i praksis sjuskes mest med; fordi man i de normale elektroniske overvågningssystemer tror mest på I/U-styringen, og her er der en overtro på at styringen bliver perfekt, blot fordi den er microprocessor-styret!

Når jeg skriver at batteriet skal masseres, mener jeg ikke at man skal begynde at "rode" med enkelte celler, når de er "udenfor pædagogisk rækkevidde"!  ;-) De fleste brugere af laptops og små notebooks, bruger kun batteridriften mens de er på farten. Hvis man havde et moniteringssystem, som som fx ugentlig kunne give en rapport om udviklingen i cellernes kapacitet, ville det kunne lade sig gøre at forlænge levetiden for batteriet. Jeg indrømmer at den her diskussion ikke umiddelbart er forståelig for fru Jensen og hr. Hansen!

[John Larsson]

Altså; jeg prøver med billedsprog;
I venstre side er det en programmerebar 12Volt lader til; NiCd, NiMH, LiLo, LiPo, Pb(bly). Altså programmeres til type, spænding og ønskede strøm.
Efter den en lipo lader, der lader li-poen gennem de tynde ledninger, hvorved der er kontrol med hver celle med 0,02 Volts nøjagtighed. Batteriet bruges gennem de tykke ledninger.
Der kan dog lades gennem de tykke uden noget intelligent kontrol med opladningen.

Marek.

Fint med billedsproget for "arveprins John", Marek, men han vil nu have det skåret mere ud i pap! ;-)

LiPo'en har altså solide forbindelser mellem cellerne, så ladningen, hvis den sker cellevis, må altså ske vha separate ladekredsløb, hvis ladningen altså altså sker samtidig for alle celler?

[chrismark]

Mere PAP er jeg ikke kompetent til,  :'(

Eks. Hoved laderen er sat til Lipo, 2s, 2100mA 7,4 Volt. Den lader nu med 1C indtil den "mærker" 8,400 Volt på begge 2 celler til sammen. Her afbrydes ladningen.
Hvad balanceren gør imellem tiden er kun gæt; den lader først kun på den svageste celle indtil de begge(alle) er ens ?

Ca. priser på det på billedet:
Lader 12v X-Peak 3 Plus 450,-?
Lipo balancer 2-5 celler 260,-

Jeg mener at have læst at balancering bør gøres mindst hver 10 gang der lades på lipo.

Marek.

P.S. mere viden om emnet findes på eks ; http://el-fly.dk/start.htm men husk at celler der kan klare 60C afladning (i et par sekunder?)bliver pr. definition misbrugt på det groveste.