efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Du må uddybe dit spørgsmål, hvis du vil have et meningsfuldt svar.Som udgangspunkt "svinger" grundstoffer ikke, men der findes både i kerner og elektronskyer forskellige energitilstande, og i visse tilfælde kan der udsendes energi fra enten elektronsky eller kerne.Fra elektronskyen udsendes energien i form af fotoner, som ER elektromagnetiske bølger - energien i en foton kan variere fra røntgenstråling til lange radiobølger.Fra kernen kan der også udsendes energi i form af fotoner, i så fald gammastråling, hvis fotoner er endnu mere energirige end røntgenstråling.I andre tilfælde udsendes der partikler, som jo også kan opfattes som energipakker og i specielle tilfælde direkte kan omdannes til elektromagnetisk stråling.Det område, der omhandler udsendelse af stråling fra elektronskyen, kaldes atomfysik, udsendelse af stråling fra kernen hører under kernefysik. Begge dele er store discipliner på universiteterne, så der er masser af litteratur - og ligeledes en masse netsider.Men ingen fagperson vil formulere sig på en måde, der kan læses som et direkte svar på dit spørgsmål - du må præcisere dine "svingninger" noget mere.
Så gamma og røntgen er altså knyttet til kernen, - det viste jeg ikke.
Også når for eksempel der absorberes fotoner af ganske specielle frekvenser tyder det jo på at atomet i forvejen svinger med noget der falder sammen med disseDerfor undrer det mig at du skriver at stof slet ikke i sig selv har nogen svingning.
Citat fra: HansChristian efter 08, August 2010 - 13:52Så gamma og røntgen er altså knyttet til kernen, - det viste jeg ikke.Gamma er knyttet til kernen, røntgen kan komme både fra kernen og elektronskyen - det sidste kun fra de tungere atomer, men jeg har fx selv arbejdet meget med røntgenstråling udsendt fra K-skallen i et kobberatom.Citat fra: HansChristian efter 08, August 2010 - 13:52Også når for eksempel der absorberes fotoner af ganske specielle frekvenser tyder det jo på at atomet i forvejen svinger med noget der falder sammen med disseDerfor undrer det mig at du skriver at stof slet ikke i sig selv har nogen svingning.Du skal ikke fokusere på "svingning", men på "energi".Ifølge kvantemekanikken kan en elektron (idet vi her alene ser på elektronskyen, den er nemmest at forstå) kun findes i bestemte energiniveauer (som afhænger af det enkelte atom, og ved frie atomer præcis af grundstoffets art). Når Elektronen "hopper" fra én skal til en anden, bliver der energi til overs. Den energi udsendes som en foton, og den kan også opfattes som en "bølgepkke" med en bestemt frekvens efter formlen E = h*f, hvor E er energien, h en konstant (Plancks konstant) og f frekvensen.Dermed er "en svingning" altså en måde at opbevare energi på.Omvendt kan en foton, der kommer udefra, optages i atomet, hvis og kun hvis energien svarer til forskellen mellem to gyldige energitilstande. Det vil så sige, at denne foton har en ganske bestemt frekvens, hvorimod andre frekvenser ikke optages i atomet..Du kan læse om disse ting i enhver gymnasielærebog i fysik - og typisk vil det pågældende kapitel hedde noget med "atom-".
Jeg vil gentage, at nøgleordet er ENERGI!Ifølge Einsteins relativitetsteori er E = m*c2, hvor c er lyshastigheden i vacuum, m massen (så en partikel med masse kan altså også omdannes til energi i form af svingninger), og ifølge Planck er E = h*f (som tidligere nævnt).Som i dit andet spørgsmål er lyshastigheden i vacuum en fundamental naturkonstant!Hvad der sætter svingningerne i gang?Det gør ENERGI, og den totale energi i Universet er konstant, selv om den kan have forskellige udtryksformer - men vil du have et mere indgående svar, kommer du ud på filosofiske dybder, jeg ikke tror dette forum magter!
Anders, hvad du kalder "grundstoffers svingninger", er det samme som ofte kaldes "karakteristiske spektrallinier".Når en elektron skifter bane fra en højere til en lavere, udsendes der et lyskvant, som kan have bølgelængder svarende til IR, VL, UV eller røntgen.Jo flere elektroner, der er omkring et atom, jo større energispring kan der være, så der bliver flere mulige røntgenlinier.Ingen atomer har tilstrækkeligt mange elektroner til at lave energispring i gammaområdet FRA ELEKTRONSKYEN. Gammastråling skyldes enten kerneprocesser eller frembringes i acceleratorer.I alle tilfælde er det altså ikke grundstoffet, der svinger, men det lyskvant, der udsendes.Det er korrekt, at i rene grundstoffer kan elektronovergangene være så veldefinerede, at de kan bruges som standarder. Fx meteren defineres ikke længere efter en målestok, men i perioden 1960-86 som 1,650,763.73 bølgelængder af den orangerøde spektrallinie fra Krypton-86 i vakuum (siden 1986 dog som "den vejlængde lys kan vandre i vakuum i 1⁄299,792,458 sekund), og den cæsiumlinie du nævner bruges til at definere 1 sekund (men det skal vel at mærke være Cs-133 i vakuum).Dit spørgsmål om "hvor meget stråling" atomerne udsender, er meningsløst, da vi taler om stabile nuklider. Atomerne udsender energi, hvis de får tilført energi
Når der ved henfald frigøres alfa, beta og gamma mistes der selvfølgelig masse og dermed energi.Men fotoner du nævner der frigøres ved henfald de MÅ da også være et udtryk for frigørelse af energi, - (selvom de ikke har masse).
Ja fotonen er da en underlig størrelse, indtil den opstår (ved henfald) er den ikke nogen steder, og pludselig dannes den, og tilmed med forskellig frekvens alt efter hvor den dannes. Hvad sætter den i netop den svingning den nu får?
En foton kan jo ligefrem bruges som fremdrift (solsejl osv)..Hvordan forklarer du at de overfører kenetisk energi uden de tilsyneladende ser ud til at miste noget ved det?
Hvad ved vi egentlig om den nukleare bindingsproces? Hvilke ord kan man sætte på den? Ingenting, ikke sandt?
Foton emission kunne jo nemt være udtryk for nuklear ubalance som skabes/absorberes ved vekselvirkningen, og derfor kun en målbar frekvens i kraft af en foton, men ikke når stoffets egens svingning på mystisk vis er ”i balance”. Det kan der så blive en lang filosofisk diskussion ud af hvad jeg mener med det, - men som ingen alligevel bliver klogere af, - så lad bare det ligge.
En foton indeholder en vis mængde energi. Den er bestemt som h*f, hvor h er Plancks konstant (som blev indført med samme forskers model af den sorte hulrumsstråling, det allerførste bud på en kvantiseret virkelighed, år 1901!) og f er frekvensen.
Dit spørgsmål om "hvor meget stråling" atomerne udsender, er meningsløst, da vi taler om stabile nuklider.
Ja fotonen er da en underlig størrelse, indtil den opstår (ved henfald) er den ikke nogen steder, og pludselig dannes den, og tilmed med forskellig frekvens alt efter hvor den dannes. Hvad sætter den i netop den svingning den nu får? Morten skrev;Det gør den energimængde, den får ved sin dannelse. Jfr. Plancks ligning og partikel-bølge-dualiteten.Der er mange eksempler på, at partikler både opstår og forsvinder, idet de "veksles" til fotoner. Bedst kendt er det, at en elektron og en positron, der mødes, annihileres og omdannes til to modsatrettede fotoner hver med energien 511 keV. Og modsat kan et gammakvant på 1,022 MeV under visse omstændigeder omdannes til en positron og en elektron.
En foton kan jo ligefrem bruges som fremdrift (solsejl osv)..Hvordan forklarer du at de overfører kenetisk energi uden de tilsyneladende ser ud til at miste noget ved det?Morten skrevVed at spørgsmålet er forkert stillet. Man skal se på impuls frem for energi, når man skal forklare, at fotoner kan sætte andre partikler i bevægelse - men energien kommer faktisk fra, at den reflekterede foton får en smule lavere frekvens.
Hvad ved vi egentlig om den nukleare bindingsproces? Hvilke ord kan man sætte på den? Ingenting, ikke sandt?Morten SkrevNej, det er ikke rigtigt, vi "ved" faktisk temmelig meget om disse emner. Eller rettere: Den model vi har for stoffets egenskaber på det dybeste niveau er ved at være ret god!Selv om ingen påstår at vide alt om den.
Foton emission kunne jo nemt være udtryk for nuklear ubalance som skabes/absorberes ved vekselvirkningen, og derfor kun en målbar frekvens i kraft af en foton, men ikke når stoffets egens svingning på mystisk vis er ”i balance”. Det kan der så blive en lang filosofisk diskussion ud af hvad jeg mener med det, - men som ingen alligevel bliver klogere af, - så lad bare det ligge.Morten skrevHer er jeg fundamentalt uenig med dig!Videnskaben udvikler sig kun, hvis vi netop IKKE lader de ting ligge, vi ikke kan forklare med de eksisterende modeller.Men hvis du vil ændre din diskussion fra at være filosofisk til naturvidenskabelig, må du være mere præcis og desuden tænke på eksperimenter, der kan skelne din teori fra den gængse, som er meget anderledes.Indtil da vil jeg anbefale dig at læse lidt mere om de kendte teorier, så du er sikker på at forstå dem inden du forkaster dem.
Jeg mener så at vi er kommet til verdens ende i det her spørgsmål, der er INGEN svar.
Det forstår jeg ikke.Man må vel ligesom på elmåleren kunne sige at det og det grundstof mister så og så meget energi per sekund, eller per antal sekunder pga. henfald.Dels pga. tab af partikler og dels pga. tab (emission) af stråling?
Jo jo, men ”noget” må jo byde dem op til dans, - frekvens ikke ?.Min rationelle hjerne siger ingenting kommer af ingenting, heller ikke en bestemt frekvens.Selvom flere typer partikler opstår ud af egenting, så betyder det jo ikke at der ikke er en årsag,
Besøgende: 0Gæster: 74I alt: 74
Besøgende: 0Gæster: 74I alt: 74