Strøm Øst-Vest

[chrismark]

Jeg har længe læst om at Skandinaviens EL ikke kan forbindes direkte med Europa pga. noget synkronisering.
Men forklaring på hvorfor der skal bruges jævnstrøm har jeg ikke kunne finde.

Hvorfor kan man ikke bare lode de ledninger sammen ?
En 400 Volt motor virker vel lige godt i Jylland som på Sjælland, eller hur ?

Marek

[B Mønnike]

Hvis man sender store vekselstrømstyrker gennem vand( og jord) vil der ske et induktionstab  til omgivelserne....derfor jævnstrøm der ydermere gør at man ikke skal have sykronisering mellem leverandør og aftager på hver side af bæltet

[Mikael Boldt]

Mellem Sverige og Bornholm har vi et søkabel med vekselstrøm.
Hver gang forsyningen kobles til bruger man lidt tid på at synkronisere de 2 vekselstrøm net.

Mht den nye forbindelse mellem Fyn og Sjælland, så er den sat i værk.

Følg med på energinet.dk
Her er omformerne på det danske el-net også vist og det ser ud til at Storebælts-el-forbindelsen er jævn-strøm

god debat

Mikael Boldt

[Kusco]

Det er nok snarere tabet pga. den øgede kapacitans i søkablet der er problematisk når der snakkes "tab".
Kapacitansen gør at der vil en mængde strøm der "skvulper" frem og tilbage til ingen nytte i modtager enden, men stadig koster at producere.
Ved jævnstrøm er den øgede kapacitans tæt på at være en fordel.
Jeg kunne godt forestille mig at induktansen er rimelig ensartet for søkabel vs. alm. jord/luft-kabel.

Synkronisering er nødvendig i det at de to vekselstrømsnet i hver ende ikke er i fase, de kører frit hver for sig.
En umiddelbar sammenkobling vil medføre en kortslutning, eller i hvertfald noget der bliver varmt et sted.

[Morten Jødal]

Det er standard, at søkabler til store strømstyrker leverer jævnstrøm.
Jeg vil skærpe Bjarkes argument med, at vandmolekylet er en dipol, og derfor vil transmisison af vekselstrøm gennem vand altid give tab.
Naturligvis kan noget vindes ved en fornuftig opbygning af kablet, men til de meget store strømstyrker vil prisen for dette overstige det rimelige.
Omformning giver en række praktiske problemer, men også den klare fordel, at modtagerenden er fri til at synkronisere med det lokale net, når der igen dannes vekselstrøm.
Mere præcis end dette bliver jeg ikke, da det ikke er min egen faglighed - men jeg har omgåedes fagfolk, der talte om det.

[harbst]

Der er ingen besvær ved at lave søkabler til vekselstrøm. Det er ikke sværere end på land.  De kan også overføre storeffekt.

Vandett dipolmoment, og hele permitivitet eller ledningsevne er ligegyldig. Der er jo ikke vand i kablet mellem lederne.

Mellem Sjælland og Sverige ligger sådanne kabler og det skandinaviske net kører synkront med det Sjællandske . Problemet er så at det fynske net kører synkront med det centraleuropæiske/asiatiske net.
Det ville være  for hård kost for et lokalt dansk kabel at koble disse to net synkront på en stabil måde. Det er som at forbinde to oceandampere med en husholdningselastik, og så tro at den holder. Det hjælper ikke at man sætter den på i det øjeblik de følges ad. Den holder ikke .    

[John Larsson]

Mellem Sverige og Bornholm har vi et søkabel med vekselstrøm.
Hver gang forsyningen kobles til bruger man lidt tid på at synkronisere de 2 vekselstrøm net.

Mht den nye forbindelse mellem Fyn og Sjælland, så er den sat i værk.

Følg med på energinet.dk
Her er omformerne på det danske el-net også vist og det ser ud til at Storebælts-el-forbindelsen er jævn-strøm

god debat

Mikael Boldt

Ja, (Bjarke!), man kan ikke sende vekselspænding GENNEM vand. Ved længere søkabler, kan man spare noget ved at at lade den ene ledning gå gennem saltvand, altså ved jævnstrøm. På den måde sparer man halvdelen af ledningsmetallet, men anode- og katodestationer koster en del og er heller ikke miljømæssigt uproblematiske. Jeg har ikke undersøgt det, men men mon ikke vores nye forbindelse i Storebælt er tostrenget?

Grunden til at det ikke har været muligt at forbinde Sjælland med Danmark vest for Storebælt på vekselspændingsbasis, er at Sjælland historisk har været koblet på det norsk/svenske vekselspændingssystem og Vestdanmark på det tyske/kontinentale. At få det kontinentale system til at løbe synkront med det skadinaviske, kan sagtens lade sig gøre, men det er for dyrt, og efter at svenske ASEA i 1949 demonstrerede fordelene ved højspændt jævnstrøm, har der heller ikke været nogle særlige fordele ved at lægge dyre tolederkabler over længere afstande på havets bund.

Det et ret sjovt med "krigen" mellem tilhængerne af jævnstrøm/vekselspænding. Tesla blev ordentlig ukontant med Edison, som tabte masser af dollar på sin stædighed, men det var Jonas Wenströms (ASEA, nu BBC) geniale trefasesystem der sejrede. For længere forbindelser har jævnstrømmen dog igen vundet frem, nu også for landforbindelser. Dog tvivler jeg på at vi igen kommer tilbage til jævnstrøm i stuerne!

[B Mønnike]

Foskellen på T. A. Edison og Nicola Tesla var det sædvanlige slagsmål mellem lægmand og akademikere. De startede med at arbejde sammen, men kunne ikke enes og Tesla kom til Westinghouse.
Edison var om nogen var det, et autodidakt genialt geni med gangster tendenser. Sidstnævte egenskab var årsagen til at Hollywood opstod i Californien langt væk fra Menlo park i New York.

Tesla var om noget akademiker og en lige så stor opfinder bare af andre ting end de jordnære som Edison blev kendt for. Tesla var, må man sige en rigtig polytekniker der beherkede både el og maskinteknik.
Han var fra serbien og mindst lige så eccentrisk som Edison
Kortslutningsmotorerne ville ikke hav set dagenslys uden vekselstrøm.
Det er fuldt berettiget at anvende hans navn i forbindelse med en fysiske størrelse , magnetisk flux, der måles i Tesla.

Men alt for mange kender ikke Tesla mekaniske genisider, en af dem hans turbiner er et  studie i mekanisk enkelhed der ikke er overgået den dag i dag.

Jeg har bygget en af kasserede CDer der virkede fortæffeligt indtil junior kørte for stærkt med den.

http://www.google.dk/images?hl=da&biw=979&bih=544&rlz=1W1GPEA_da&q=teslaturbines&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=6aLbTMKvKsmeOpnZuK8J&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CDsQsAQwAw

[harbst]

Det er teknisk muligt at lave HVDC med kun en isoleret leder og returstrøm gennem jord og hav.  Det er der så mange ulemper ved at det normale er et balanceret  tofasesystem, hvor der kun vil løbe strøm gennem jorden i fejltilfælde.

Hvis nogen skulle være i tvivl, hedder de to faser + og - .

[SuperClaus]

Ja, (Bjarke!), man kan ikke sende vekselspænding GENNEM vand

- man kan nu heller ikke sende jævnspænding gennem vand 

[harbst]

Jo da, hvis man overhovedet kan sende spænding gennem noget.

Spændig er noget man har mellem to punkter.

Det elektriske man sender gennem ledende materialer kaldes strøm.

Væsker som vand kan lede på to måder. Enten ved ioner eller ved veksende polariseringsretning. Den sidste kan ikke lede jævnstrøm i ordets egentlige forstand.

[John Larsson]

Det er teknisk muligt at lave HVDC med kun en isoleret leder og returstrøm gennem jord og hav.  Det er der så mange ulemper ved at det normale er et balanceret  tofasesystem, hvor der kun vil løbe strøm gennem jorden i fejltilfælde.

Hvis nogen skulle være i tvivl, hedder de to faser + og - .

Jord alene dúr nu ikke; der skal en ret betydende kontaktflade til ved anode- og katodestationer, og derfor skal der vand/hav til. Ved længere forbindelser bruges enstrenget kabelforbindelse stadig, fx Kontiscan, men du har nok ret i at balancepunktet mht hvad der betaler sig er vokset med tiden. Der er bl. a. miljøproblemer ved anod- og katodestationerne.

[harbst]

Til de uindviede skal vi måske forklare at det du kalder anode- og katode i princippett bare er jordelektroder, og i den forbindelse kalder vi også vandområderne for jord.

Jeg plejer at undgå anode katode betegnelserne, da det er så svært at finde ud af hvilken elektrode der er hvad. Det afhænger jo af strømretningen, som igen afhænger af hvilken vej man vil transportere energien. Ved nøjere eftertanke tror jeg at det er effekt-leverandøren, som har katodestation.

[B Mønnike]

Ja inden for alle fag er der noder og unoder og jeg er enig med Harbst i at katode og anode ikke er anvendelige når hovedparten af vort strømvolumen er vekselstrøm. Elektroder derfor.

[Morten Jødal]

For de fleste formål er det ligegyldigt, hvad der er anode og katode - men ikke lige for søkabler til jævnstrøm, udført som enkeltkabler med selve havet som nul-leder.

Anoden er den, hvor metalpladen oxideres i forhold til elektrolytten - d.v.s. leverer elektroner ud i havet. Det vil i praksis betyde et tab, da der omkring denne plade dannes H₂ og NaOH (base).

Katoden reduceres, d.v.s. modtager elektroner fra havet. Tabet i den ende udmøntes i produktion af frit chlor, Cl₂.

Begge dele kan give problemer med det lokale miljø.

Om det er effektleverandøren, der har katoden, er jo et teknisk valg, da de to kabelkombinationer nul-plus og nul-minus vil give hver sit resultat. Harbsts hukomelse passer, hvis selve kablet er plusleder, men jeg er ikke bekendt med, at der skulle være en dybereliggende grund til at vælge dette.