Vandet fra tørretumbleren?

[John Larsson]

Min nye lejlighed har en tørretumbler. Jeg har egentlig været modstander af den slags, både pga energiforbrug og slitage af vasketøjet, men jeg bruger den nu lidt, når det skal gå stærkt. Vi har ellers et meget fint tørrerum i kælderen. Dét bruger jeg nu en del her i den fugtige vintertid, hvor tøjet ikke rigtig tørrer på vingestativet på terrassen, og det ser, desværre, ud til at ejendommens øvrige beboere slet ikke bruger det store tørrerum!

Tilbage til tumbleren! Sådan en producerer en masse vand. Hvad er det for et slags vand? Er  det sammenligneligt med destilleret vand?

[harbst]

Nej ikke før det er kondenseret. Men det bliver destilleret vand forurenet af duftstoffer fra vakenmidlet og fnug fra tøjet, samt al den anden luftforurning indendørs.

[John Larsson]

Nej ikke før det er kondenseret.

Er ikke alt vand i tørretumblerens vandskuffe kondenseret?

[Morten Jødal]

Jo, selvfølgelig er det kondenseret!
At påstå andet vil være noget forvrøvlet sludder.
Harbst mener dog, at det kondenserede vand ikke er rent, og der kan være en pointe i, at det kan indehole fnug fra tøjet og derfor nok bør filtreres, inden det bruges til dampstrygejernet eller lignende ting.
Derimod er indholdet af "duftstoffer" næppe større end i andet enkeltdestilleret vand. Og til de fleste anvendelser, hvor der anbefales destilleret vand, er det ligegyldigt.

[harbst]

Nu er det jo ikke alle tørretumblere, som er med kondensator.  Den slag er vist ekstra længe om at tørre tøjet og slider mere på det.

[Morten Jødal]

Det fremgår af John Larssons oprindelige indlæg, at han (ufrivilligt) har fået en kondenserende tørretumbler. Den opsamler kondensvand, og tråden handler om renheden af dette vand.

Vi er enige om, at en kondenserende tørretumbler energimæssigt er ringere end typen med aftræk.

[John Larsson]

Jo, selvfølgelig er det kondenseret!
At påstå andet vil være noget forvrøvlet sludder.
Harbst mener dog, at det kondenserede vand ikke er rent, og der kan være en pointe i, at det kan indehole fnug fra tøjet og derfor nok bør filtreres, inden det bruges til dampstrygejernet eller lignende ting.
Derimod er indholdet af "duftstoffer" næppe større end i andet enkeltdestilleret vand. Og til de fleste anvendelser, hvor der anbefales destilleret vand, er det ligegyldigt.

Mit forbrug af destilleret vand er ikke så voldsomt mere (det var det dengang jeg rodede meget med akkumulatorer!), men jeg kunne godt tænke mig at teste kondensvandets kvalitet. Er der nogle testsæt at købe til en rimelig pris?

[harbst]

Den enkle metode er at inddampe det og veje hvor meget der bliver tilbage.
Teknisk klarer man sig ofte med at måle den elektriske ledningsevne.

Men der kan være forurening, som også fordamper eller som ikke bidrager til ledningsevne.

[Morten Jødal]

Kender du ikke en kemilærer på et gymnasium?

Harbst har ret i, at den enkle test er ledningsevnemåling, og en ledningsevnemåler råder ethvert gymnasium over.
Testsæt til vandhårdhed eller nitratindhold er spild af penge i dette tilfælde, du er sikker på resultatet NUL.

Der er to slags forureninger, du kan risikere:
Dels fnug fra tøjet - de kan fjernes ved at filtrere gennem et kaffefilter, de er med sikkerhed ret grove.
Dels de omtalte "duftstoffer" (organiske stoffer), hvis du har brugt parfumeret vaskepulver eller tekstilskyllemiddel.
Test for sådanne stoffer kræver en gaskromatograf. Den har gymnasiet også, men de har den nok kun tændt et par gange om året, og den har en lidt besværlig opstartprocedure.
Har du en laborantven på et større laboratorium, kan du være heldig, at de har en gaskromatograf, som kører dagligt og er computerstyret med automatisk analyse - men den er uden for gymnasiers økonomiske råderum!

Min personlige opfattelse er den, at destilleret vand ALDRIG er drikkevand, og til de husholdningsformål, hvor det ønskes, vil dit filtrerede vand være fint - uden test.
Selv hvis du vil bruge det som opløsningsmiddel for kemikalier, skal dit formål være meget specielt, for at det ikke er langt bedre end postevand - og godt nok.

[Kusco]

...destilleret vand ALDRIG er drikkevand

Nu bliver jeg lidt nysgerrig.

Kan man ikke drikke destilleret vand ?
Det ville jeg ellers have gjort uden tøven.

[John Larsson]

...destilleret vand ALDRIG er drikkevand

Nu bliver jeg lidt nysgerrig.

Kan man ikke drikke destilleret vand ?
Det ville jeg ellers have gjort uden tøven.

Jeg tror at Morten tænker på at vand virker dehydrerende, rokker ved saltbalancen, og destilleret vand virker mere dehydrerende end almindeligt postevand, som man heller ikke bør indtage i meget store mængder, hvis man ikke kompenserer med saltindtag i en eller anden form! "Fyrbødersyge" (Miner's eller Stoker's syndrom) er hvor man i ekstraordinær varmepåvirkning drikker for meget postevand. Man blev opmærksom på problemet i de engelske kulminer i 1800-tallene, hvor man opløste salt i drikkevandet. Dét brød arbejderne sig ikke om. De ville hellere have at hver fjerde pordtion var rigtig salt, såkaldt biologisk saltvand, ca. 0,9 % salt, men hvor de øvrige vandportioner var almindeligt vand!

[Morten Jødal]

Ja, John Larsson har givet en grundigere forklaring end jeg ville have gjort.
Jeg kan kun tilføje, at jeg selv har drukket både destilleret vand og demineraliseret vand - for at demonstrere for elever, at det ikke er giftigt.
Men i små mængder, for det har en meget "flad" smag og mangler altså spormineraler, som vi har brug for.
Fyrbøderes og minearbejderes store saltbehov er dog for de fleste af os en specialitet, men klart en del af problemkomplekset.

[John Larsson]

Fyrbøderes og minearbejderes store saltbehov er dog for de fleste af os en specialitet, men klart en del af problemkomplekset.

Jo, i dagligdagen, men mennesker på solferie kan midlertidigt indtage store mængder væske, og hvis man har en "sund" indstilling til livet og ikke drikker vand med øl- eller cocacola-smag, men overlever på Perrier e. l. kommer man nemt i risikozonen. Hvis man desuden får mere sol på huden og dermed får en d-vitaminforgiftning har man to problemer, som man selv normalt ikke er i stand til at diagnosticere. Det man mærker dehydreringen bedst ved, er en kraftigt forstærket tendens til at få krampe, typisk i læg- eller lårmuskler. Jeg var på besøg hos min ældste bror i juli måned, hvor det havde været lidt varmt i nogle dage. Han er 76 og i den alder er mange mennesker mere udsatte for dehydrering end da man er yngre. Han er dog ikke typen med indtørret skind, nærmest det modsatte; hen er ret overvægtig! han havde været ret aktiv med børnebørn på sightseeing i en uges tid, hvor han også var faldet, ifølge konen meget umotiveret. Dagen efter, hvor jeg kom på besøg, var han lidt svimmel. Han fortalte at han havde haft krampe i benene. Jeg ved at han drikker masser af vand i varmen, så jeg sagde til ham at han nok manglede salt. Det forstod hverken han eller hans kone. Han er nemlig ret saltspisende og lægerne har længe været efter ham med det! Lidt senere, blev han dog så dårlig, at konen ringede efter en ambulance til ham. Han blev straks indlagt for observation med drop og korrektion af saltbalancen. Han måtte blive der to dage.

[SuperClaus]

- man kan nu ikke få D-vitaminforgiftning ved solbadning eller indtag af fisk. Kroppen regulerer selv D-vitaminproduktionen under solpåvirkningen og det er simpelt hen ikke muligt at spise så mange fisk at det kan give D-vitaminforgiftning.

D-vitaminforgiftning kommer kun af for meget D-vitamin via kosttilskud.

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/endokrinologi/dvitaminmangel/

[John Larsson]

- man kan nu ikke få D-vitaminforgiftning ved solbadning eller indtag af fisk. Kroppen regulerer selv D-vitaminproduktionen under solpåvirkningen og det er simpelt hen ikke muligt at spise så mange fisk at det kan give D-vitaminforgiftning.

D-vitaminforgiftning kommer kun af for meget D-vitamin via kosttilskud.

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/endokrinologi/dvitaminmangel/

Det er bare forkert! Fødeindtaget skal og bør være hvad det skal være, men, men det vandopløselige D-vitavitamin er nu det virksomme komponent, og her betyder den ultraviolette stråling alt! Mennesker med meget pigment i huden, som opholder sig længere tid i områder hvor solindstrålingen er mindre (eller som konstant opholder sig i bygninger der afskærmer dem fra uv-stråling!), mangler det virksomme D-vitamin i den vandopløselige form. Omvendt, bliver mennesker med lys hud nemt D-vitaminforgiftet (i mild grad), hvis de eksponerer sig for uv-stråling. Den mest alvorlige form for d-vitaminforgitning kan man dog kun få ved et overforbrug af vandopløseligt d-vitamin, i form af piller eller såkaldt d-vitaminberigede fødevarer!