* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 52
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 47
I alt: 47

Forfatter Emne: Jord  (Læst 133592 gange)

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #45 Dato: 30, December 2010 - 17:54 »
Den slags processer er svære at lave i småskala. Der skal gerne mere end en 200 l tromle til.  Måske kan den dog virke bedre, hvis man isolere den på ydersiden med svært smelteligt mineraluld.
Jørgen Harbst

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #46 Dato: 30, December 2010 - 18:23 »
Selvfølgeligt er alt her i livet svært.
Men. Der findes mennesker der ikke er klar over det og gør det.

Tilbage til trækul.
Søg på "charcoal homemade" og der vil komme utal af hits, med videoer inklusive. Trækul kan sagtens laves selv i metaldåse efter tomatpure eller noget sølvfolie. Det handler jo kun om at afgasse træet ved hjælp af opvarmning. Om man ønsker bruge gasen til noget fornuftigt er en anden historie. Træ = ca. 80% gas og 20% kul.
Her er et link bare som eksempel; http://www.skylighter.com/fireworks/how-to-make/homemade-charcoal.asp

Hvis i ikke tro på mig tag nogle stykker småtræ (fra tændstikker) og ind med dem i microovnen. Jeg gjorde det med stor stykker brænde for at se om det tør hurtigt. Hmm. Jeg gjor det indendørs!! ;D :'( :-X :o Eller i alm ovn.

Marek.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #47 Dato: 30, December 2010 - 21:27 »
Som Marek anbefaler og jeg foreslår

Bemærk 200 liter tromler!

http://www.twinoaksforge.com/BLADSMITHING/MAKING%20CHARCOAL.htm
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #48 Dato: 30, December 2010 - 21:29 »
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #49 Dato: 30, December 2010 - 22:24 »
USAs industrialisering tog et kæmpespring fremad fra omkring forrige århundredskifte.
Men som jeg ser det, var det især amerikanernes evne og vilje til at skyde store resurser i en industriel udvikling, herunder promovering og etablering af salgskanaler, der var afgørende, ikke så meget sans for innovation, som tilsyneladende trives bedre i Europa. Og den holdningsforskel mener jeg egentlig består endnu.

Det bliver jeg nødt til at opponere mig i mod! Jeg tror at du her laver den ret almindelige fejl, at du kobler innovation til forskning. Der KAN være en sammenhæng, men langt fra altid! Man kan diskutere hvem der egentlig opfandt glødepæren og telefonen, men det var i Amerika der kom gang i anvendelsen! Var fonografen ikke en innovation og er der et eneste moderne landbrugsredskab, som ikke er opfundet og først taget i brug i Amerika, inkl. traktoren (hvis navn egentlig ikke betyder noget der trækker noget efter sig, men stillestående dampmobler der via liner og taljer trak plove etc. rundt på store marker. Serieproduktionen, tidsstudier, pert-planlægning er amerikanske innovationer. Man kan diskutere om smelteost (Kraft), cornflakes (Kellogs) og Coca-cola er betydningsfulde innovationer, men stor økonomisk business blev der! Hvem opfandt komfuret etc.?

Almindeligvis i managementdiskussioner fremhæver man vel netop amerikanernes innovationsevne og "entrpreneurship"!

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #50 Dato: 30, December 2010 - 23:47 »
Jeg  var nok ikke tydelig nok.
Det jeg ville påpege er at i mindre portioner slår varmeudviklingen ikke til, for at holde processen i gang.
Men hvis man tilfører ekstern varme, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Det er derimod ikke smart at tilføre iltholdig luft.

Man læser mellem linierne at nogen fejlagtigt tror at trækul er rent kulstof.  Det består af organiske kemiske forbindelser.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #51 Dato: 31, December 2010 - 09:46 »
Organiske forbindelser indholder alle kul ...og ja de kemikalier der ikke er fordampet og eller forgasset er jo tilbage i  trækullet.

John jeg er enig. Opfindelser af de typer som gjorde amerikanerne rige er baseret på evolution og håndværksmæssige erfaringer frem for videnskabeligt frembragt viden.

Når man kigger på et site som MAKE Makezine

http://blog.makezine.com/index.html

Kan man ane, hvorledes den udvikling er foregået....masser af fejlslagne forsøg fortaget af fantaster, der har bikset noget sammen der kunne bruges og så gradvist forbedrede det.....Der er en enorm forskel på Henry Fords første bil fra 1896 til Ford T samlebåndet fra 1908.
Først med Taylor kom der lidt videskab ind i billedet med arbejstudier.

http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_Winslow_Taylor

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #52 Dato: 31, December 2010 - 14:02 »
Man læser mellem linierne at nogen fejlagtigt tror at trækul er rent kulstof.  Det består af organiske kemiske forbindelser.
Hvor læser du det?
John Larssons Runeberg-artikel har endda en præcis formel (C40H16O3), som jeg harcellerede lidt over i et efterfølgende indlæg.
Nu kan jeg fortsætte med at "organiske kemiske forbindelser" er en altfor præcis betegnelse, da den vel forudsætter veldefinerede formler?
Der er givetvis mindre partier i trækul, hvor carbon er organiseret i grafitstruktur, og det tror jeg er den eneste veldefinerede struktur, der kan findes. Det store billede er "noget rod", men mest carbon.

Jeg  var nok ikke tydelig nok.
Det jeg ville påpege er at i mindre portioner slår varmeudviklingen ikke til, for at holde processen i gang.
Her kan jeg til gengæld 100% følge dig. Bjarkes første indlæg om en 200 L olietromle undervurderer varmetabet. Men hans "endnu smartere" link lidt senere er tilsyneladende til en gennemprøvet konstruktion, der tager højde for det.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #53 Dato: 31, December 2010 - 15:02 »
Jo jeg bemærkede også artiklen med en enkelt formel for trækul.
Det skulle formetlig forstås som en "gennemsnitsformel" eller formel for et typisk stof i trækul.

Jeg ved det ikke eksakt hvad der kan være i trækul, men  kun at det ikke er rent kulstof. Det var derfor jeg skrev kemiske forbindelser i flertal.
Jeg tror ikke meget på grafit i trækul. Hvor har du den viden fra ?
Trækul laves for at kunne fungere som godt og røgfrit brændsel uden sod.  Grafit brænder ikke og kan bruges som brandhæmmer i visse plastmaterialer.  
« Senest Redigeret: 01, Januar 2011 - 12:07 af harbst »
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #54 Dato: 31, December 2010 - 15:54 »
Tak for tippet Morten, gad vist hvad der er svipset. Dumsmart må være ordet på denne tid af året ;D

Så her er det og de

http://www.wikihow.com/Make-Charcoal

med vidio

og den som jeg beskrev som Du Gerda kan lave på et øjeblik

http://www.eaglequest.com/~bbq/charcoal/index.html


Kode ordet på Google  er: Making Charcoal . Der er masser af links og vidioer.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #55 Dato: 31, December 2010 - 21:57 »
Da det er nu dokumenteret at fremstilling af trækul er en smal sag, vil jeg også foreslå jord forbedring med svovl og salpeter. ;D ;D ;D

I nat vil selv det værste (u)krudt blomstre.

Dog vil den slags mageårige jord forbedringer kræve tilladelse fra de respektive instanser.

GODT NYTÅR

Marek.
« Senest Redigeret: 31, December 2010 - 22:39 af chrismark »

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Jord
« Svar #56 Dato: 31, December 2010 - 23:59 »
Tak for de to links, Bjarke.
De er meget brugbare. Den første hvor man bruger en blikbeholder som lukket retort og varmer den på et bål inden i en 200 liters olietromle ser nem ud. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hullet i retorten skal være foroven eller forneden. jeg synes at forklaringen og videoen divergerer.

Nr. 2, hvor man bygger en retort af en 200- liters tromle med indvendig forbrænding, er nok sværere at styre, for megen luft giver kun aske, og for lidt luft stopper processen.

Men der er noget at gå i gang med til sommer.

Venlig hilsen  Gerda
Venlig hilsen

Gerda

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #57 Dato: 01, Januar 2011 - 11:31 »
Der er kun at sige at øvelse gør mester, Gerda  ;D

Og det kan tilføjes, at selv om resultaterne i begyndelsen bliver halvdårlige, så kan alt hvad der kommer ud af tønderne, anvendes til jordforbedring. Det er jo ikke "eksportkvalitet" til Webergrillerne, der er tale om, men at udnytte de bunker af affaldstræ I har, til noget fornuftigt.

Jeg spekulerer på, om ingen i Tassilaq fyrer med brænde, når der nu er så rigeligt af det?
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #58 Dato: 01, Januar 2011 - 12:23 »
Mens andre nu er i gang med den konstruktive del af tråden - praktisk kulsvidning i lille skala under arktiske forhold - vil jeg gerne lige afrunde dette sidespor, som mere er sproglige mistolkninger end reel uenighed:

Jeg ved det ikke eksakt hvad der kan være i trækul, men  kun at det ikke er rent kulstof. Det var derfor jeg skrev kemiske forbindelser i flertal.

I min verden - som bl.a. omfatter forbrændingskemi på højt niveau- bruges "kemiske forbindelser" kun om noget veldefineret, hvorimod "gennemsnitsformler" sjældent bruges, og da kun med udtrykkelig angivelse af, at de er ment sådan. Oftest erstattes de af støkiometrisk sammensætning, i Runebergs tilfælde svarer det til 88,2% C, 2,9% H og 8,8% O.
Og det skal da nok være rigtigt for 1 type trækul, men vi har jo også erfaret, at kullets karakter bliver helt forskellig afhængig af temperatuen under svidningen. Det gør den støkiometriske sammensætning givetvis også.

Jeg tror ikke meget på grafit i trækul. Hvor har du den viden fra ?

Her overvurderer du min brug af ordet "mindre partier".
Det er kendt viden, at ved ufuldstændig forbrænding opstår der aromater, som grundlæggende har ansats til grafitstruktur: Benzen C6H6 er aromaternes "moder", vi kan fortsætte med naphtalen C10H8, som har to 6-ringe, anthracen og phenanthren C14H10 har begge 3 osv. Jeg har ikke optalt præcis, men der kendes mindst nogle hundrede varianter af aromater, som alle kan opstå af organisk materiale under påvirkning af varme uden ilt og med et vekslende antal 6-ringe. Hvis denne struktur fortsætter "uendeligt", har man grafit.
Egentlig grafitdannelse kræver temperaturer over 2000° og højt tryk, så den tror jeg heller ikke på, men partier i kulstrukturen med op til et par hundrede 6-ringe vil stemme med min erfaringsviden - uden at jeg konkret har undersøgt trækul.

Grafit brænder ikke

Alle carbonholdige materialer brænder, hvis temperaturen er høj nok og der er ilt.
For grafitpulver har jeg fundet en selvantændelsestemperatur på 730° - se HER.
Derimod siger folk jo, at "Diamonds are forever" - og det gælder helt op til 900° (uden ilt eksploderer de til amorft carbon ved ca. 1800°).
Men vi er nok enige om, at dette er faglige finurligheder uden betydning for Gerdas jordforbedring med trækul.
« Senest Redigeret: 01, Januar 2011 - 12:28 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Jord
« Svar #59 Dato: 01, Januar 2011 - 13:12 »
Først ...Godt Nytår til alle

Lige en tilføjelse.

Diamanter har den største vameledningsevne man kendte indtil stoffet Graphene, der en folie der kun er et atom tykt, blev fundet.

Sammen med dens hårdhed gør at den er velegnet til at bearbejde alle andre hårde materialer undtagen Jern og stål.

Diamanter fordamper ved opkring 4000 grader, men kan antændes med ilt ver omkring 800 grader.

Et er at Grafitpulver opfører sig som Morten beskriver men grafit presset til plader kan klare høje temperaturer i ren brint, hvor de anvendes som "bageplader" i hårdmetals fremstillingen hvor man skal vel over Kobolts smeltepunkt på ca 1500 grader. Kobolten anvendes for at binde/lime wolframkarbiderne sammen i hårdmetallet
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk