Jord

[Morten Jødal]

Ja, jeg kan slutte mig til enigheden, som dog ikke er total.
Omkring 1961 - lige netop et år for sent til at Bjarke og jeg nåede at blive indfanget af det - begyndte "ungdomsoprøret", som blandt sine vigtigste teser havde, at al "nedarvet viden" var overflødig og som oftest direkte skadelig - og at man ikke måtte lære noget "udenad", når der nu fandtes opslagsbøger (dengang var det ikke Google)!
Vist er det også sket tidligere, at nedarvet viden er gået tabt, fordi metoder skiftede, men det store skred skete i forrige århundrede, da man bevidst kasserede alt det kendte!
Nå, jeg vil heller ikke spinde min ende længere ...

John Larssons leksikonartikel fra 1911 er interessant, men har dog sine mangler. Bl.a. står der meget lidt om energiforholdene. Og så vil jeg da lige sige, at når "ved" er tildelt formlen C₄₂H₆₀O₂₈ og "träkol" tilsvarende C₄₀H₁₆O₃, medens hele den mangfoldige gruppe af ca. 200 "Öfriga produkter" har formlen C₃₆H₄₄O₁₀, er der ikke tale om teoretisk viden, som i mellemtiden er glemt, men om en noget håndfast forenkling, som kan være meget god til et overslag over udbytterne, men ikke til andet.

Uanset mine forbehold finder jeg det dog utroligt vigtigt at få frem, at der altså er masser af faglige kneb, der skal kendes for at producere godt trækul, og her hjælper den gamle leksikonartikel godt på vej.

[chrismark]

Ang. trækul er her billeder fra svensk mille. Ved rent tilfælde kom jeg til dette sted. Jeg mener at millen bliver brugt i historie undervisning og som en slags workshop.


Kulsortering:


Her ses også nogle træhammer som muligvis blev brugt ved tætning af jorden, men jeg ved det ikke.
Uploaded with ImageShack.us


Kul som termisk isolering af hytte.

Uploaded with ImageShack.us


Området er ca. 5 meter i diameter.

Uploaded with ImageShack.us


De kostbare dråber blev fragtet i trætønder til havne.
Uploaded with ImageShack.us


Og her hygger selskabet sig bagefter med kæmpe gril efter svineriet. Stedet er beliggende laaaangt fra alt civilisation og det mest naturlig spise er vildsvin. Jeg har ikke set dem selv (vildsvin altså), men kun den ravage de kan lave i en skovbund.

Uploaded with ImageShack.us


Uploaded with ImageShack.us


Tæt på dette sted var der en nyrenoveret "gammel" vandmølle der leverede luft til smeltning af jern. Jern kom med vandet fra undergrunden og satte sig fast i tørv. Med ca. 20 års mellemrum kunne man opgrave tørv og brænde det hvorved jernmalmen blev til nogle metalklumper.
I kan næsten se at der på akselen er nogle træstykker der trykker på de store luftbælge der puster luft til smeltningen.


Uploaded with ImageShack.us

Marek.

[John Larsson]

Nå, jeg vil heller ikke spinde min ende længere ...

Vi er nok en del her på kanalen, som har en passende respekt for historisk viden og "glemt" historisk viden, så "enden" kan nok blive lang, men lad mig blot give min horisont til 60'ernes ungdomsoprør (som man vel normalt mener kom i 1968?).

"Ungdomsoprøret", hvis årsager jeg ikke skal fordybe mig i her, havde rigtig nok betydning for den højere undervisning, også i de tekniske og naturvidenskabelige fag. Betydningen af denne "kulturrevolution" har i den efterfølgende historieskrivning næsten kun været beskrevet i meget rosende vendinger, netop af 68'erne, som ikke just har forstået hvor meget "tabt viden" der egentlig gik tabt!

Et, ifølge min mening, meget overset element i "tabet" af historisk viden i forbindelse med ungdomsrevolutionen, er at der siden 1945, måske skal man helt tilbage til Hitlers magtovertagelse, var sket et egentlig videnskabeligt paradigmeskift i det verdens videnskabelige tyngdepunkt gled over fra Europa, primært Tyskland, til den amerikanske østkyst, New England! I dette sprogskift fra tysk, fransk og faktisk også italiensk, er der gået megen viden tabt!

[John Larsson]

Jern kom med vandet fra undergrunden og satte sig fast i tørv. Med ca. 20 års mellemrum kunne man opgrave tørv og brænde det hvorved jernmalmen blev til nogle metalklumper.

Myremalm, mosemalm og sømalm er det samme, men den blev nu overvejende indsamlet i søerne. Det kunne ske via flydende pramme, men som regel ved at skrabe bunden på isdækkede søer, hvor malmklumperne blev kørt væk til højovnen med hest og slæde. Huseby Bruk havde koncession på jernindvindingen i det meste af det sydsvenske højland. Jern fra sømalm er langt renere end jern fra minemalme og var baggrunden for den svenske kanonproduktion af støbte jernkanoner i den svenske militæristiske periode i 1600-tallet. Man brugte sømalm ved Huseby Bruk så sent som i 1930'erne. Den udfældes i vandløb, hvor vandet er blødt eller syrligt, men det kan Morten nok redegøre for i detalje! ;-) Alt jern i den tidlige historie i Nordeuropa, fx vikingetiden, var fremstillet af sømalm, "bog iron" på engelsk, sikkert også Excalibur!

[B Mønnike]

Min farfar nævnede altid "svensk stål" med ærefrygt fortalte min far mig .
Selvom svenskerne stadig er stormagten når talen falder på visse typer af stål til kuglelejer og stanseværktøjer, så er firmaer som Sandviken stadig leverandør af godt værktøj.......men....men...de Firmaer som er opkøbt af Sandviken lavede værktøjer der var i familie med Excalibur og Skræp.
Firmaet Bergs tænger er efterlignet af alle værktøjsfirmaer og og skævbideren og "papegøje" vandpumpetangen er forbilledet. Jeg har min farfars skævbider fra 1933 hvilket fremgår for nørder som jeg af håndtagenes mønster og min svigerfars vandpumpetang. Uopslidelige.

Men Berg lavede også stemmejern, hvis udseende
min generation forbinder med det birketræsskaft, de var forsynede med.
Desværre er meget få idag klare over hvor avancerede disse stemmejern er og var, og kommer derved til at ødelægge dem.
Den flade side havde et samuraisværd lignende lag der var ret tyndt og meget hårdt og resten af stemmejernet var segt(sejt) med stor styrke. Mange kommer i deres iver med at pudse gamle stemmejern op til at slibe dette tynde lag af og så er disse jerns tid forbi som højkvalitets stemmejern forbi.

Ligeledes var snedker knivene fra Mora lavet af lamineret stål med en kerne af hårdt stål, igesom svejtserknivene fra Viktorinox er det idag.
Men da man forlænge holdt fast i et design der fik knivene til at ligne amatørprodukter,kunne de hun sælges til ikkefagmænd for en lav pris og det ændrede deres kvalitet. Idag fås de som billige håndværker dolke,med plasticskaft og skeder der skal slibes hver anden uge selv om de ikke bruges. :'(

Men ikke bare viden om ting og sager er på retur , nysgerrigheden er også ved at forsvinde. Ting der førhen hørte til almindelig dannelse er ukendt land for den næste generation. Det afsløredes ved en gang "Besserwissen" ved familesammen komsten hvor fædre spillede mod sønner og døtre. Mine børn og nevøer er alle universitetsuddannede med MBA overbygninger. Os gamle kørte banen to og tre gange rundt før end den første unge nåede mål.

Hvor ligge Nexø....hvaffor en Ø?

[B Mønnike]

Jeg glemte i mit hastværk at nævne Bacho skiftenøglen....svensknøglen og rørtangen

[John Larsson]

Jeg glemte i mit hastværk at nævne Bacho skiftenøglen....svensknøglen og rørtangen

BAHCO (Berndt August Hjorth og COmpani), men din stavemåde er nu også ret almindelig!  ;-)

Svensk ståls historie var nu oprindeligt knyttet til den billige trækul, som man havde adgang til. Efter at man (i England) havde fundet ud af at bruge stenkul (cokes) og poodlingprocessen, blev det mere økonomisk at flytte den svenske malm til kuldistrikterne i England og på kontinentet. SKF og kuglelejeindustrien gav nyt boost til svensk stålindustri med specialstål af høj kvalitet. Kaldo-processen, en forbedring af Bessemers proces, har også været med til at hølde den svenske stålfane højt.

Jeg fik i øvrigt et jobtilbud fra BAHCO, som nyuddannet ingeniør fra Örebro i det svenske "Bergslagen". Jeg havde sendt ansøgninger til Volvo, BAHCO og Ericsson en fredag. BACHO ringede mig op om tirsdagen og ville have mig til jobsamtale. Dagen efter ringede Volvo, men de måtte begge få den besked, at jeg allerede om mandagen havde accepteret et tilbud fra Ericsson. Dengang arbejdede man jo om lørdagen og jeg blev ringet op fra Ericsson den dag, så vi kunne aftale at jeg skulle tage toget til Stockholm om mandagen. Det var tider den gang for nyuddannede ingeniører!  ;-)

[Morten Jødal]

60'ernes ungdomsoprør (som man vel normalt mener kom i 1968?).

Sjovt, at en ofte gentaget løgn kan blive fastslået så stærkt, at selv den, der  har levet i tiden, tror på den!
Nej, ungsomsoprøret er knyttet til de børn, der er født 1945 og nogle få år derefter, og det brød ud da disse børn var teenagere.
Det var i fuldt sving i min gymnasietid, der lå fra 61 til 64, men meget markant kun i årgangen under os!
Den fremmeste repræsentant for ungdomsoprørets første bølge var The Beatles, som havde pladepremiere i 1962 og straks dannede ny provokerende hårmode blandt unge!
Ifølge musikeksperter skete der et nybrud i sommeren 1967 - for The Beatles' vedkommende med albummet "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band", men også andre grupper skiftede markant stil den sommer.
Som udenforstående og ikke specielt musikalsk oplevede jeg selv samtidig, at oprøret fik en fredelig, men lidt verdensfjern hippiefløj, og dertil en lille militant fløj, der var snævert knyttet til visse universitetsstudier (i Danmark Psykologi i København og Dansk i Århus). Det var sidstnævnte fløj, der året efter gjorde oprør i Paris og dermed langt om længe fik pressen til at opdage, at oprøret var mere end "ungdommelige udskejelser". Derfor - og fordi de fleste af de oprørske studenter alligevel sørgede for at færdiggøre deres uddannelser og sikre sig fede stillinger bagefter - blev dette ene år knyttet til oprøret.
Men objektivt set var de nye strømninger i 1968 ved at gå over fra at være et oprør til en mainstreambevægelse. De yderligtgående blev nedkæmpet, men hvad der i årene forud havde været oprørske tanker, blev nu bare accepteret som moderate forandringer.

Betydningen af denne "kulturrevolution" har i den efterfølgende historieskrivning næsten kun været beskrevet i meget rosende vendinger, netop af 68'erne, som ikke just har forstået hvor meget "tabt viden" der egentlig gik tabt!

Det er faktisk ikke længe siden jeg børte en P1-debat, hvor en af arkitekterne bag den nye pædagogik fra tresserne optrådte som den debattør, der erkendte, at han havde overset værdien af paratviden og andre tidligere indlæringsformer. Så måske er der håb forude - hvis han når at få tingene sagt i fagkredse, inden han går på pension!

P.S. Dine tanker om et kulturskift i forbindelse med Hitlers magtovertagelse og 2. Verdenskrig, der bragte Europa i knæ, lyder bestemt også spændende og rigtige. Der er sjældent kun én rigtig forlaring på store forandringer

[B Mønnike]

Som John nævner, så er der gået en del viden i glemmebøgerne siden videnscentrene flyttede vestover fra Europa, men flyttedagen kendes nøjagtigt som den 4.10.1957, hvor en lille sovjettisk metalkugle drønede rundt om jorden og sendte sit BIB BIB ned til os.

Her tog flytningen fart, for her blev amerikanerne taget på sengen og opdagede, at de ikke havde teknikere og sprogkyndige  nok til at tage udfordringen op.

Der for blev det starten til et kæmpe uddannelses program planlagt med B.F Skinners multiply choise videns kontrol metoder. man sige hvad man vil om metoderne, men de fik sat så meget gang i videnscentrene at de på en række felter er meget dominerende, men på andre områder totalt blanke. Fremmedsprogs området, med tilhørende litteratur og kultur er et af dem.

Ligeså er visse håndværks færdigheder som svejsning sort magi for dem at beregne. så de ofte foretrækker nittede konstruktioner fordi de ikke har en ensartet svejser og svejseingeniør uddannelse.

Og noget der kan få alle metriske håndværkere til at grine i timer er at se amerikaneres fortvivelser med tolerancer eller at se dem kopiere en metrisk genstand og omsætte den til tommemål. Til gengæld må man sige, at det er måde hvorpå man bliver god til brøkregning hvis man vil leve som amerikansk håndværker

[John Larsson]

Som John nævner, så er der gået en del viden i glemmebøgerne siden videnscentrene flyttede vestover fra Europa, men flyttedagen kendes nøjagtigt som den 4.10.1957, hvor en lille sovjettisk metalkugle drønede rundt om jorden og sendte sit BIB BIB ned til os.

Her tog flytningen fart, for her blev amerikanerne taget på sengen og opdagede, at de ikke havde teknikere og sprogkyndige  nok til at tage udfordringen op.

Nu lykkedes det jo til sidst for amerikanerne at få op en meget mindre metalkugle! Der gik så i tysk presse en vittighed om at Sputnik mødte Explorer deroppe, hvor den store kugle (vejede den ikke 83 kilo, har ikke tjekket! ;-), altså Sputnik, høfligt spørger: "Sprechen Sie deutsch?". Explorer svarede: "Ja, natürlich!" Det var jo Werner von Brauns faststofraket, der leverede varen efter mislykkede forsøg med andet udstyr! At den Røde Armé havde sendt hver eneste skrue fra Peenemünde, var jo velkendt!

[Morten Jødal]

Nu er vi langt fra jorden!
Men ja.
Opsendelsen af Sputnik I de 4. oktober 1957 (masse 83,6 kg) var et chok for amerikanerne, og da den - på bedste diktaturstatvis ("Just do it" -jeg ved ikke, hvad det hedder på russisk) blev fulgt af Sputnik II med rumhunden Laika og en total masse på 508 kg, var chokket totalt - også selv om Laika vistnok kun lige overlevede den første TV-transmission til jorden, da temperaturreguleringen af kapslen ikke fungerede.
Jeg husker, at passagen af både Sputnik 1 og 2 blev annonceret i avisen, og jeg har set begge på himlen (selv om "ondsindede" skribenter siden har påstået, at Sputnik 1 ikke kunne ses med det blotte øje, det kunne derimod det sidste rakettrin, som kredsede i ca. samme bane lidt bagefter).
UISAs svar, Explorer I, var ikke overbevisende med en masse på kun 13,9 kg - selv om det lykkedes at få den placeret i en bane, der holdt i adskilige år, modsat de to sputnikker.

Jeg er dog ikke enig med Bjarke i at datere forskydningen af videncentre til denne dato. Den skete under - og som følge af - nazismens magtovertagelse og den påfølgende 2. Verdenskrig. Læs fx den meget spændende bog af Robert Harris "Enigma", der handler om kodebrydning, men også kommer ind på de ekstra resurser, USA havde ved i begyndelsen ikke at deltage aktivt i krigen og sidenhen aldrig føre den på egen jord.

En vittighed, jeg så i en dansk avis efter opsendelsen af Sputnik I lød: USAs udenrigsminister blev spurgt, hvorfor USSR kom først med en satellit, og svaret lød: "Deres tyskere var dygtigere end vores tyskere!"
Hvilket illustrerer meget godt, at den tyske industri blev totalt smadret under krigen, men gode forskere efterspørges overalt, og de bedste var inden krigen tyskere.

[B Mønnike]

Jamen så er vi ikke helt uenige. Hvis vi holder på at tyskerne og tyske emigranter ikke er amerikanere, men at de tog deres viden med sig både øst og vest på. Så det må så erkendes at tyngdepunktet forbliver i Tyskland for deres vedkommende.

Der var da særdeles dygtige amerikanere både før,under og efter anden verdenskrig, men til at nå og gennemføre måneprojektet var kvalifikationsvolumet ikke nok dengang.

Der skulle en matematisk håndregnekraft til på regnestokkene der langt oversteg de beregnings evner der havde skullet anvendes til krigsformål i USA. McGraw Hils opgavehæfter med gennemregnede eksempler gjorde dem til et rigt forlag. Jeg har selv et par stykker på loftet

Der var en morsom tegning af problemet i Readers Digest, hvor en ung mand kommer med en tegneserie under under armen og en forbipasserende spørger: "Studerer du" ? Mange glemmer, eller har aldrig vist, at en ret stor del af den amerikanske befolkning  var  analfabeter dengang og den andel siges at være 1 % idag som i DK, men ca 20% voksne derovre er funktionelle analfabeter den dag idag!

Motor og fly tekniske beregninger, der ville noget under krigen, magtede kun englænderne, på de allieredes side. Til gengæld kunne amerikanerne producere kopier i massevis.(Parkard Merlins).

Prandel,Truchenbrodt og Betz differentialmatematik der satte ingeniører istand til at forudsige et flys egenskaber var sort latin for amerikanene generelt  lige efter krigen. De engelske ovale Speedfire vinger var ikke et resultat af en designers bløde blyant.
 
Bemærk at amerikanerne eftergav England krigsgælden da de hjalp dem med at flyve overlyds...all flying tail...en historie om at dreje armen om på en flykonstruktør for at lave den stude
handel

Jeg mener stadig Amerikanernes opvågnen skete sidst i halvtredserne, hvor de indså, at deres kvalifiketionsvolumen havde store mangler, uanset at der var sket en masse under krigen. Abombe ,radar,enigma,plastic hvor de afledede produkter af krigen dukkede op og arbejdet med disse førte til transistoren hos Bell og Laserens forløber Maseren der var tænkt som radiokommunikation til rumfartøjer.

[John Larsson]

Jeg mener stadig Amerikanernes opvågnen skete sidst i halvtredserne, hvor de indså, at deres kvalifiketionsvolumen havde store mangler, uanset at der var sket en masse under krigen.

Det er en altfor negativ opfattelse af amerikanerne og deres formåen, Bjarke! Stabil økonomisk udvikling vil altid på et eller andet tidspunkt afføde mere forskning. USA var langt før krigen, på flere områder endda før den første verdenskrig en førende industrination og med verdens mest effektive landbrugsproduktion. Det fører for vidt at beskrive alle årsager til denne udvikling, men at "fossiløkonomien", brug af kul og olie, har været den mest dominerende faktor er uomtvisteligt. man sugede godt nok til sig "brains", både fra Europa og resten af verden, men USA ville selv uden denne hjerneimport, have været verdens førende økonomi i dag! Denne udvikling, at økonomisk velstand med en voksende middelklasse fører til udvidet forskning og andre intellektuelle toppræstationer, har man set både før og efter udviklingen i USA, Efter USA har vi Japan og "tigerøkonomierne", nu senest Kina og forskningen i Indien og Brasilien vil om få år hale kraftigt ind på "Vesten"!

Vi har i Europa, og helt specielt i Danmark, en uheldig tro på at vi kan sidde her som en nation, udelukkende bestående af "den kreative klasse", og få andre til at stå for produktionen af vore forbrugsvarer. Intet kan være mere forkert; uden "fingrene i jorden" vil vi ikke kunne styre hverken produktudvikling eller design i længere tid!

[Morten Jødal]

USAs industrialisering tog et kæmpespring fremad fra omkring forrige århundredskifte.
Men som jeg ser det, var det især amerikanernes evne og vilje til at skyde store resurser i en industriel udvikling, herunder promovering og etablering af salgskanaler, der var afgørende, ikke så meget sans for innovation, som tilsyneladende trives bedre i Europa. Og den holdningsforskel mener jeg egentlig består endnu.
Hvad der i en given situation betyder mest, afhænger også af ydre omstændigheder, og her peger jeg på 2. Verdenskrig som en voldsom ydre omstændighed.

Men det bevidste fravalg af gammel faglig viden er faktisk en anden ting, og det mener jeg ligger et stykke henne i efterkrigsperioden.

Nå tilbage i retning af jord og trækul:
Uanset årsagerne til, at den traditionelle viden om milebrænding er hastigt svindende (og årsagen kunne bl.a. være et stærkt faldende behov for trækul til håndværksmæssig, industriel og militær brug), så mener jeg Gerda bør satse på en retort frem for en mile - simpelthen fordi milen til selve sin opbygning kræver mange naturresurser, som det er svært at skaffe i en polaregn. Hvorimod det fremgår af tidligere indlæg, at det tilsynelasdende er ret let at finde metalaffald, der kan bygges en retort af.
Der må ligge faglig viden "et sted derude", også om hvordan man brænder trækul i en retort, men jeg har den ikke, så jeg må nok stå af her.

[B Mønnike]

Man kan vel starte i det små.
Hvis man har en tom olietrommel (200 l)som jeg mindes at der var en del af på dumpen og  der også er rigeligt med affaldstræ, kunne man starte med en sådan og lave et låg til den der sluttede tæt men har et lufthul der kan lukkesgradvist.

Fyld træ i den så der er et passende hul i midten af træmængden så man kan komme til at lave en ild fra bunden af den der kan få fat i "hullets sider". Når der så er godt fut i midten og man har en fornemmelse for når der er varme nok smækker man låget på med åbent lufthul der så lukkes når man har en fornemmelse af der er vearme nok....fornemmelse!!!  For tønden smelter ikke ved den lave exoterme proces 270 300 grader, men vil nok skulle køles hvis den blive rødglødende. Dette kan afbødes ved ar stable sten rundt om den der vil aftage en del af varmen og gør det lettere at køle med vand