* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 45
I alt: 45

Forfatter Emne: Eddike som vaskemiddel.  (Læst 23820 gange)

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Eddike som vaskemiddel.
« Dato: 03, December 2010 - 15:13 »
Her til formiddag stødte jeg ind i en ram lugt af eddike ude på gangarelerne på mit arbejde. Da gulvet samtidigt var fugtigt gættede jeg på at hang sammen med gulvvask.

"Det er istedet for vaskemiddel", hørte jeg flere nævne.

Jeg har hørt det mange gange i min tid, endda også brugt det som "vaskemiddel" engang til vinduer fordi min daværende havde læst i "ude og hjemme" eller lign at det var fantastisk.
Nu googler jeg også at småbørns mødre bruger eddike som skyllemiddel, da det skulle give samme effekt bare uden parfumeringens uheldigheder.

Jeg kan ikke undgå at få samme fornemmelse som når jeg hører folk fortælle om økologiske grøntsagers fantastiske påvirkning af deres velbefindende.

Har eddike overhovedet nogen af de egenskaber det bliver tillagt ?

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: Eddike som vaskemiddel.
« Svar #1 Dato: 03, December 2010 - 16:55 »
Eddike som skyllemiddel fjerner kalksæbe. Har bruget det i mange år.

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Eddike som vaskemiddel.
« Svar #2 Dato: 03, December 2010 - 17:33 »
Det kan ikke afvises at eddikesyren i en vis grad kan opløse kalksæben. Men det er der vel andre der ved noget om.

Men til rengøring i almindelighed duer det bestemt ikke , ret meget bedre end rent vand. Der sælges en del dyre "miljø" rengøringsmidler, stærkt opreklameret, hvor test har vist at effekten af rent vand er ligeså god. Vand er ikke noget helt dårligt rengøringsmiddel, så derfor er der mange, som tror på at vand med brændenælder, eddike eller bønner til alla  og lignende hokus pokus , er godt til rengøring.

Den eneste effekt jeg kan se af eddike, er at det kan nedsætte overfladespændingen.

Men husholdningseddike med kulør, må da også have en brunfarvende effekt.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Eddike som vaskemiddel.
« Svar #3 Dato: 03, December 2010 - 17:56 »
Vand er verdens kraftigste opløsningsmiddel og tidligere kom man salmiakspiritus i gulvvaske vand. Vandet tog sig af snavset og salmiakken tog sig af fedtet......rengøringsmæssigt en ideel kombination....men salmiakken påvirkede også helbredet og blev forbudt indtil budskabet var sevet ind hos husmødrene og de havde vænnet sig til at anvende Ajax istedet der også indeholder salmiak. 

Men når man anvender eddike så kan man lugte at der gjort "rent"  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Eddike som vaskemiddel.
« Svar #4 Dato: 03, December 2010 - 17:59 »
I Kuscos oprindelige indlæg er nævnt flere ting, som kun har det tilfælles, at de har med vask at gøre - men ofte sammenblandes.
Her følger dermed et ultrakort kursus i vask. ;)

Eddike som rengøringsmiddel har mange gode egenskaber.
Eddikesyre er en svag syre, alle dens salte er letopløselige (herunder, jfr. PJBs indlæg, calciumsaltet), i fortyndet form ætser den ikke hud - og så er den biologisk nedbrydelig. Tilmed i en sådan grad, at eddikesyre er et naturligt trin i stofskiftet hos alle dyr, også mennesker. Den er altså helt ugiftig i normale mængder.
Men eddike er ikke godt til alt, fx er det et meget ringe fedtopløsende middel. Sæbe er - ligesom hovedingrediensen i syntetiske vaskemidler - primært fedtopløsende. Og det er essentielt for mange typer rengøring (herunder af os selv)  ;D

"Skyllemiddel" er principielt noget helt andet, og slet ikke et rengøringsmiddel.
De normalt anvendte skyllemidler er typisk baseret på dimethyldialkylammoniumsulfat - som er en hel gruppe, idet "alkyl" dækker over mange organiske grupper af forskellig længde. Fidusen i disse midler er, at den organiske gruppe gerne knytter sig til tekstilfibre, men samtidig er stoffet en ionforbindelse, idet ammonium er en kation og sulfat en anion. Det betyder, at syntetiske tekstilfibre ikke klæber til hinanden og ikke bliver statisk elektriske, når de har været dyppet i skyllemiddel.
Det er ikke noget tilfælde, at skyllemidlerne kom frem i den periode i tresserne, da alle gik med nylontøj!
De fleste stoffer idag er blandingsprodukter, hvorved kunstfibrenes ulemper bliver meget mindre og skyllemidlerne nærmest overflødige. Bruger man et vaskemiddel med tilstrækkelig meget kalkbinder (ofte phosphat), og tørrer man sit tøj i tumbler, bliver især bomuld så fint og blødt, at ingen vil drømme om at bruge skyllemiddel til det - medmindre man har lært det af mor, som lærte det i tresserne og ikke har opdaget, at udviklingen er gået videre ...
Tekstilskyllemidler kan man have en holdning til. Min er, at de stort set er overflødige i moderne vask - men jeg har faktisk aldrig hørt om allergier fremkaldt af dem, og de er biologisk nedbrydelige.

Parfume er en helt tredje ting!
Mange - især kvinder - elsker duftende vasketøj, og det hjælper fabrikanterne gerne med at give dem. Men der er faktisk en del parfumestoffer, der er allergifremkaldende. Alle typer vaskemidler fås dog uden parfume - brug fx produktserierne Minirisk eller Neutral. Også skyllemiddel fås i disse serier.

Tilbage til eddiken: Det korte svar er, at husholdningseddike er et udmærket rengøringsmiddel - men kun inden for begrænsede anvendelsesområder. Om det duer til gulvvask afhænger af, hvad gulvet bliver smudset til med.
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Eddike som vaskemiddel.
« Svar #5 Dato: 03, December 2010 - 18:11 »
salmiakken påvirkede også helbredet og blev forbudt indtil budskabet var sevet ind hos husmødrene og de havde vænnet sig til at anvende Ajax istedet der også indeholder salmiak.

Klassisk vask har altid foregået i en basisk væske. Det billigste i fortiden var askelud (kogt og filtreret træaske, aktivt indhold især kaliumcarbonat = potaske).
Salmiakspiritus = ammoniakvand var en anden mulighed.

Brun sæbe = sæbe med baseoverskud fra sydningen var en tredje.

Den fine håndsæbe, hvor den stærke base er fjernet, var i mange år forbeholdt de bedrestillede, så fattige kvinder fik ru og røde hænder ...

Ajax er, som alle moderne vaskemidler, baseret på tensider, der intet har med de klassiske vaskemidler at gøre, men produktet blev tilsat salmiak, der "lugter effektivt" ifølge de gamle reklamer.
Senere, da Statens Husholdningsråd var trængt bedre igennem med budskabet om, at ammoniakdamp er skadeligt for lungerne, blev reklameteksten ændret til "med mild salmiak" og ammoniaklugten dæmpet lidt. Men både før og efter var det tensiderne, der gjorde arbejdet!

Bjarke har utvivlsomt ret i, at den psykologiske virkning af et rengøringsmiddels lugt er vigtig, både for den der gør arbejdet, og for den der skal se og mærke, at der er gjort rent.
« Senest Redigeret: 03, December 2010 - 18:12 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk