Op eller ned ad bakke?

[Sophiante]

Jeg læser næsten dagligt udtrykket "det går op ad bakke" om noget som går i negativ retning.

Når noget gik skidt (i min barndom) gik det ned ad bakke.

Har dette udtryk skiftet polaritet?

Jan

[B Mønnike]

Nej det har det ikke Jan.

For der tales om to forskellige ting.

Den første beskiver arbejde

Op ad bakke en en modernisering af beretningen om Sissyfos der var dømt til at skulle rulle en sten op ad bakke og når den lå på toppen var han fri. Men hver gang han nåede toppen så rullede den ned igen og han blev derfor aldrig fri.

Den anden beskiver ens samfundsposition

Man har været på toppen,men ruller ned på bunden

[harbst]

En sag er op ad bakke når  den er vanskellig at komme igennem med, eller at arbejdet driller.

Et samfund eller virksomhed kører  ned ad bakke , når udviklingen er dårlig, og dett går mod afgrunden. 

[Morten Jødal]

Enhver cyklist ved, at "op ad bakke" er besværligt og kan gøre en tur vanskelig at gennemføre - men måske er udsigten god på toppen?
"Ned ad bakke" er jo væk fra den gode udsigt - og som cyklist er man alvorligt på den, hvis "kæden hopper af" (også et fast udtryk), for så ved man ikke hvor man ender!
Jeg er enig med de to forrige i, at der ikke er tale om skift af polaritet, men to forskellige metaforer, som man ikke må rode sammen.

[Kusco]

Hvad så når man er på toppen -så er det bare nedtur ?

[Sophiante]

Så er jeg blevet klogere - tak for svarene.

Jan

[John Larsson]

Jeg er enig med de to forrige i, at der ikke er tale om skift af polaritet, men to forskellige metaforer, som man ikke må rode sammen.

Egentlig har du vel ret, Morten, men jeg mener nu alligevel at Jan ikke er helt galt afmarcheret, når han taler om "skift af polaritet", dvs. i praksis!

Jeg mener at det er en sammenblanding mellem "gå ned ad bakke" og (som Harbst vel er inde på?) "være opad bakke". Det er således en sprogfejl a la den med at blande "stille et spørgsmål" sammen med " sætte spørgsmålstegn ved". Når disse "fejl" har eksisteret i lang tid, bliver de accepteret som fx "være enig i", som kommer af en sammenblanding med "have ret i". Den rigtige (ældre) brug af "enig" er "vi er enige", "vi er enige om" eller "jeg er enig med dig"!

Bjarke, jeg er ikke sikker på, at vi skal helt tilbage til Sisyfos her. Jeg vil ikke udelukke at nogle folk kan mene sådan, men vendingen "opad bakke" er nu så nærliggende rent betydningsmæssigt, at den kan have opstået uden rødder i antikken.

[B Mønnike]

Sikkert nok John

Problemet er blot at de som oplevede ...op ad bakke....sjældent tilhørte den skrivende klasse. Den skrivende klasse derimod, kendte alle til Sissyfos.
I min ungdom for to menneskaldre siden, kaldtes al slavearbejde for sissyfosarbejde og en eller anden har så fordansket begrebet fra elfenbenstårnene 

[Morten Jødal]

Jeg er ikke helt enig i den seneste udvikling af debatten.
OBS! sidespor: udtrykket "enig i" har været forelagt Dansk Sprognævn da det kom på mode, og sprognævnet erklærede, at det er korrekt dansk, når man forholder sig til et allerede forelagt synspunkt - det gør jeg her.

Jeg er som Bjarke opdraget i en tid, da alle "ordentlige mennesker" kendte Sisyfos (og næsten alle disse havde et s mindre end Bjarke i hans navn)   
Men hans arbejde var karakteriseret ved at skulle udføres, men være principielt resultatløst.

Udtrykket "op ad bakke" er langt nyere - det er vel højst 10-15 år siden det blev almindeligt? Så jeg finder det langt mere sandsynligt, at det er opstået under TV-kigning fra Tour de France.
I min bevidsthed refererer udtrykket desuden ikke til en principielt umulig opgave, men til en det på grund af ydre omstændigheder er vanskeligt at løse; ikke nødvendigvis umuligt.

Kuscos "nedtur" er naturligvis nært beslægtet med "ned ad bakke" og har decideret intet med cykling at gøre - idet begge lægger op til, at toppen er det bedste sted at opholde sig, så der bør man blive.
Tour de France-rytterne vil jo derimod oftest finde etapemålet længere nede i et fladt område, hvor det er lettere at placere tilskuerne, så de skal selvfølgelig hurtigt ned ad bakke også!

[John Larsson]

Jeg er ikke helt enig i den seneste udvikling af debatten.
OBS! sidespor: udtrykket "enig i" har været forelagt Dansk Sprognævn da det kom på mode, og sprognævnet erklærede, at det er korrekt dansk, når man forholder sig til et allerede forelagt synspunkt - det gør jeg her.

Jo Morten, jeg ved godt at Dansk Sprognævn anser det for korrekt dansk i dag, men sådan går det jo hver gang noget nyt breder sig i sproget, uanset hvor forkert det tidligere har været! Jeg ved endda at det er lykkedes DS at finde et meget gammelt eksempel på denne sammenblanding, vistnok 1700-tallet; De ER nogle tøsedrenge; der må bare ikke findes en sprognorm, men så noget kan jo ændre sig, når de nu hvidskæggede gamle 68'ere er ved at forlade roret!  ;-)

[Uffe Kaagaard]

Den danske sprog er en svær en.

De fleste ved at: Aktion medfører en reaktion. -I dagens Danmark er det accepteret at at bruge ordet: modreaktion.
Så er det at jeg bliver jeg forvirret. -Ophæver begreberne ikke hinanden?
-Vil det siden hen blive udvidet til en mod-modreaktion? (Eller er jeg bare en kværulant?) :'(

Uffe

[B Mønnike]

Aktion og reaktion hører sammen idet reaktionen ar resultatet af en aktion.
En modreaktion er derimod ikke det modsatte af en aktion men men en afbremsning af reaktionen

[harbst]

Aktion og reaktion kan ingenlunde ophæve hinanden.

A fornærmer B, som så slår til A.

Både fornærmelsen og slaget eksisterer . De er rettet mod to forskellige objekter og kan derfor ikke ophæve hinanden. Ikke engang hvis de var af samme art.

Modreaktion, må være er begreb for dem, der ikke ved, hvad  ordet reaktion betyder.

[Uffe Kaagaard]

" Modreaktion, må være er begreb for dem, der ikke ved, hvad  ordet reaktion betyder. "
Modreaktion = Krig ?

Uffe