* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 36
I alt: 36

Forfatter Emne: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)  (Læst 30906 gange)

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Dato: 10, Januar 2011 - 11:12 »
Denne hændelse mystificerer mig meget:

Forleden kunne min kone ikke starte sin bil da hun skulle hjem fra købmanden. Det er en Daihatsu Terios fra 1999, kørt 80.000 km.

Da jeg ankommer konstaterer jeg at intet strømkrævende virker. Ikke engang den svageste glød fra lampen i loftet.
Motoren reagerer absolut ikke på nogen som helst måde når tændingsnøglen drejes.

Nå, men batteriet er åbenbart fladt! Frem med startkablerne.

Da jeg sætter kablerne på, tændes forlygterne med det samme! Dybt mærkeligt, for min kone står med tændingsnøglen i hånden, og vi har checket at lyset (og andre strømkrævende ting) er slukket!

Men videre i teksten: Min kone stater bilen, som i øvrigt starter med det samme. Jeg tager kablerne af og vi kører hjem; en tur på mindre end fem minutter, ca. tre kilometer.

Derhjemme prøver jeg at starte bilen igen. Motoren går igang helt uden prolemer!

Så anbringer jeg min akkumulator-oplader på bilens batteri, og indikatoren viser at batteriet er fuldt opladet.
Dét mener jeg ikke fire minutters opladning med motoren burde  kunne præstere!

Men har nogen et bud på hvad i alverden der er sket?

Der har ikke været nogen problemer siden.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #1 Dato: 10, Januar 2011 - 12:44 »
Kan det måske være en dårlig kabelforbindelse til batteriet, som er blevet genoprettet da du satte startkablerne på?

Hilsen Uffe
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #2 Dato: 10, Januar 2011 - 13:47 »
Jeg tvivler.

Ingen har rørt batteriet, og kablerne så udmærkede ud. Og mine klemmer var ikke særligt stærke, de blev bare sat udenpå de eksisterende forbindelser...
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #3 Dato: 10, Januar 2011 - 13:54 »
kørelysrelæ eller andet har svigtet korvarigt, så den har stået med lys på. Batteriet er ikke meget bevendt. Så vil laderen tro det er opladet, hvad det også er, men med en ringe ladningsmængde.

Det er en teori, som ikke nødvendigvis er rigtig.

En lader kan i almindelighed ikke konstatere et batteries tilstand korrekt.

Stop motoren. Mål spænding på batteriet efter 1 time. Den bør være omkring 13V og ikke falde til under 12 hvis du tænder de store lygter i 5 minutter, uden at motoren kører.
Jørgen Harbst

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #4 Dato: 10, Januar 2011 - 14:37 »
"Da jeg sætter kablerne på, tændes forlygterne med det samme! Dybt mærkeligt, for min kone står med tændingsnøglen i hånden, og vi har checket at lyset (og andre strømkrævende ting) er slukket!"

Jeg havde præcis samme oplevelse sidst i 90erne. En kollega havde været en uge på rejse, og da han kom tilbage var batteriet fladt (han havde glemt at slukke kabinelyset).

Det var en helt anden bil, BMW 525tds, E39.

Da vi koblede startkablerne til tændte forlygterne med det samme, skønt kontakten var slukket.

Efter omkring et kvarters tid hvor min bil opladede hans batteri kunne han starte (en 525tds er tung at tørne...) og lygtekontakten virkede igen normalt.

En opringning til BMW under opladningen gav det svar at denne opførsel var normal. Tilsyneladende var man begyndt at bruge elektroniske kontrolbokse til at styre bl.a. lys, og de fungerede ikke korrekt ved for lave spændinger.
Faldt spændingen endnu mere gik de ud igen.
Tilsyneladende en fejl i en eller anden "undervoltage detector" i elektronikken.

MvH,

Bent.


John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #5 Dato: 10, Januar 2011 - 19:47 »

En opringning til BMW under opladningen gav det svar at denne opførsel var normal. Tilsyneladende var man begyndt at bruge elektroniske kontrolbokse til at styre bl.a. lys, og de fungerede ikke korrekt ved for lave spændinger.
Faldt spændingen endnu mere gik de ud igen.
Tilsyneladende en fejl i en eller anden "undervoltage detector" i elektronikken.

MvH,

Det er også umiddelbart mit gæt på årsagen. Moderne biler har mht snart ALLE funktioner overskredet grænsen for hvad ejeren af stroboskop og diverse multimetre kan gøre noget ved!  ;-) Nu er spørgsmålet blot hvor meget man kan stole på sit værksted og sjakren om prisen på den relmæssige service!
Bent.



B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #6 Dato: 10, Januar 2011 - 21:00 »
Tillid til mit citroenværksted er ophørt efter ejerskifte af værkstedet >:(

Hvilket har fået undertegnede, til at skifte fra Citroen Berlingo til dens klon fra VW, Caddy i benzinversion

Pris Caddy 160000 som ny, minus 22,500 for en 11 år gammel, men velholdt Berlingo, der stod for at skulle have udskiftet dæk,udstødning,batteri, bremsetromler og skiver. Dertil kommer en ny fjernbetjenings nøgle(2200kr) og lyde fra viskermotoren og i femte gear jeg bestemt ikke bryder mig om.

Hvad har jeg så ud af det?

En ny bil der ligner min Berlingo mere, end det dyre grimme apparat fra Citroen  til 100000 kroner mere( for biligste version) som har arvet berlingo navnet.

Jeg har fået 10 heste mere og har fået drejningsmomentet forøget fra 120 Newtonmeter til 160 Newtonmeter i området fra 1500 til 4000 omdrejninger /min.
 
Anhænger vægten er forøget fra 900 til 1500 kg.

Jeg har fået skydedøre i begge sider. Præstationerne er på alle mål bedre. Hurtigere optræk og lidt længere på literen.

Styreservoen er elektrisk, hvilket føles lidt anderledes end den hydrauliske i citroenen og sæderne er lidt hårdere end berlingoens.Til gengæld har jeg fået armlæn

Men i det store hele er det en berlingokopi der er så tæt på, at funktionaliteten og håndteringen er den samme.

Jeg håber, at jeg bliver lige så glad for denne bil  som for berlingoen, der er den eneste bil jeg har haft, som har startet hver eneste gang jeg har drejet startnøglen






Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #7 Dato: 11, Januar 2011 - 08:59 »

Hvilket har fået undertegnede, til at skifte fra Citroen Berlingo til dens klon fra VW, Caddy i benzinversion


Så skal du vel også vænne dig til Harzen og Knödel på dine ferieture fremover!  ;-)

!60000 for en tysker på hvide plader lyder ellers ikke så tosset, men det er lidt pebret med 27000 for klimaanlæg.

Mads Aggerholm

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 594
    • Vis profil
    • ScandiCorp - Vi laver lidt af hvert...!
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #8 Dato: 13, Januar 2011 - 13:33 »
Tak for svarene.

Især Bents oplevelse tyder på at de ikke er mig specielt den slags er forbeholdt.
Venlig hilsen
Mads Aggerholm

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #9 Dato: 14, Januar 2011 - 14:05 »
Jeg tror at strømstødet ved tilkobling af startkablerne har brændt noget ir væk, og giver Harbst ret i at batteriet er udslidt, for jeg har lige udskiftet mit eget der også gik fra fladt til fuldt opladet på nul komma fem.
Belært af erfaring ladede jeg først det nye Varta batteri helt op inden jeg tog det i brug, og det tog faktisk 3 timer før de to 3,8A ladere i parallel var tilfreds.


Til lykke med Caddyen Bjarke!

Nu har du endelig fået dig en bil hvor du ikke er i lommen på værkstedet, men selv kan sætte PC'en til og se hvordsn den har det.

Kodeord: VagCom

Således kan man f.eks. kontrollere diverse temperatursensorer, som ikke melder fejl selvom de måler forkert, blot signalet er indenfor deres arbejdsområde.

Man kan f.eks. have en kølevandssensor der måler en alt for lav temperatur, så bilen altid kører med choker, eller det omvendte så den har ondt ved at starte.

Her kan man også se at termometeret med vilje viser forkert, idet det viser "normal" i et bredt interval, for at undgå unødigt kundebekymring over dels for lang tid om at nå drifttemperatur, dels høj temperatur ved køkørsel.

Netop det totale fravær af denne mulighed for PC-tilslutning på Citroën og Peugeot var afgørende for mit fravalg af Partner/Berlingo i sin tid.

Kobbernagel

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 191
    • Vis profil
VAGCOM
« Svar #10 Dato: 14, Januar 2011 - 15:09 »
Lidt offtopic (men det hører sig jo næsten til her på vores forum ;D) Kan VagCom så også bruges til min Skoda Roomster? Og i givet fald: kan man også selv nulstille fejlmeldinger? Jeg har nemlig en lysende kontrollampe for nedslidte bremsebelægninger der konstant er tændt, på trods af at jeg selv har konstateret at de absolut ikke er nedslidte, og min trofaste (ikke skoda-autoriserede!) mekaniker også siger at de er fine, og at der forøvrigt slet ikke er følere på min model.... Formentlig en opsætningsfejl, men der er ikke garanti på mere, og hvis jeg kører den til skoda koster det jo minimum 1000,- bare for at de sætter stikket i  >:(

Jakob

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Bil: Ingen strøm, men fuldt opladet batteri(?)
« Svar #11 Dato: 14, Januar 2011 - 17:25 »
Ja, VagCom virker også på en Roomster.

På denne side kan du læse mere om emnet: http://dk.openobd.org/faq.htm

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk