Rumvarme

[Aasted]

Hej
Har også et Moduline 400 og står netop og vil prøve at flytte føleren ind i opholdsrum, i stedet for standard monteringen i fyret ude i bryggerset, hvor tørretumbleren også af og til skaber subtropisk klima.

Hvordan gik det, Sophiante? Virker det nu?

[Sophiante]

Aasted, Ok det er en gammel tråd denne her, men nu har jeg da haft mit nye gasfyr i præcist et år.

Udgangspunktet var at udeføleren, som angiveligt skulle spare på gassen, ikke formåede at holde min stue varm. Jeg fik flyttet kontrolenheden ind i stuen på samme sted hvor min gamle analoge termostat før havde virket perfekt.
Selv da kunne jeg ikke holde stuen varm. Herefter fjernede jeg ledningen til udeføleren så stuetermostaten var "alene". Det forbedrede situationen meget - nu virker den software-styrede termostat næsten lige så godt som den ældgamle, men ikke helt så præcis!
Jeg har lidt problem når solen har varmet stuen op om dagen og fyret derfor er slukket. Når det så bliver aften og køligt og stuetemperaturen falder til  under det indstillede, så er den ikke meget for at tænde fyret igen. Nogle gange må jeg manuelt skrue op til 27 grader for at få den "trigget" igen.

I det store og hele fungerer det altså nu, men jeg skal tilføje, at det arbejde som udeføleren skulle gøre, det gør jeg til dels manuelt ved at sætte fremløbstemperaturen højere når det er meget koldt - og omvendt.

Forresten, fyret har sparet ca 15% på årsbasis, præcis det der var lovet!

[Mikker]

Hej Sophiante, nu er det vel ikke sådan at termostaten sidder på en væg der bliver opvarmet af solen i løbet af dagen og som så virker som varmeafgiver om aftenen? Ikke at jeg tror at termostaten bliver ramt direkte af solen, men at selve væggen bliver opvarmet.
Jeg forstår ikke at du måtte afmontere udeføleren, kan du ikke stille på nogle parametre? Det kan jeg på min Danfoss styring der er mere end 10 år gammel, jeg kan både parallel forskyde og stille forskellen på ude/inde temp.

[Sophiante]

Mikker,

- jo det med at væggen holder på varmen kan der måske være noget om, men det syntes ikke at være et problem med den gamle termostat på nøjagtig samme sted.

Og selvfølgelig har jeg prøvet alle indstillingsmulighederne, læst manualen mange gange samt set demostrationsvideoen o.s.v.

[harbst]

Der er i vvs branchen- også hos ingeniørerne- end besynderlig opfattelse af regulering (servoteknik).

Når man ønsker at regulere til en bestemt indetemperatur, er der ingen fornuft i at styre efter et termometer i det fri. Jeg har oplevet flere af den slags, og ingen af dem har virket.

[John Larsson]

Der er i vvs branchen- også hos ingeniørerne- end besynderlig opfattelse af regulering (servoteknik).

Når man ønsker at regulere til en bestemt indetemperatur, er der ingen fornuft i at styre efter et termometer i det fri. Jeg har oplevet flere af den slags, og ingen af dem har virket.

Det skulle undre mig meget, hvis moderne udefølere er termostater. Det er mere end tredive år siden jeg fuskede i patenter på dimser der målte den såkaldte chill-factor og opdagede at der allerede dengang fandtes "et hav" af patenter og patentansøgninger (fra bl. a. Honeywell) på den slags, så det projekt droppede jeg hurtig! ;-)

Idéen med udefølere, uanset om det er en termostat eller en mere avanceret sensor der måler chill-factor, er at være på forkant med udviklingen af hvordan vejret afkøler bygningen. Hvis man tænker lidt efter, så forstår man nok at udeføleren har større betydning jo mere isoleret huset er!

[harbst]

En termostat er en indretniong som holder konstant temperatur.
I laboratoriet er den ofte udformet som en "ovn" eller et vandbad.

Det vvs folket kalder en termostat er en  termoføler med kun to måleværdier svarende til over eller under et vis setpunkt.

Vi ønsker jo netop at opnå en bestemt temperatur indvendig i huset. Det skal være en termostat.  Derfor skal varmeafgivelsen i huset bestemmes af måling inde i huset. Resultatet kan blive meget præcist, hvis man i reguleringen inkluderer erfaring fra tidligere forløb.

Derimod kan det kun blive for varmt eller for koldt, hvis man styrer efter udetemperatur, vindstyrke eller strålingsindfald.

Jeg har haft kontor i to af den slags huse. Det var meget ubehageligt. Især om vinteren , hvis solen skinnede på udeføleren. Så frøs vi.
I den modsatte situation efter en kold vinternat, så måtte vinduerne åbnes, for at få temperaturen ned.

[Sophiante]

Harbst, sådan skal det siges!

[Morten Jødal]

For at det nu ikke skal ende i ren nedgøring af udefølere, vil jeg gerne tilføje et par overvejelser.

Indetemperaturen skal naturligvis reguleres med indetermostater - jfr. harbsts indlæg.
Det kan gøres mere eller mindre intelligent. Jeg foretrækker selv et system, hvor hvert rum reguleres for sig med tradiatortermostater, da rummene bestemt ikke bruges ens - mens andre sværger til en central regulering, der bl.a. giver mulighed for at lave automatisk natsænkning m.v.

Men der kan være tekniske grunde til, at det er en god ide at styre fyrets grundydelse, og en udeføler kan være et hjælpemiddel til dette - så fx fremløbstemperaturen automatisk sættes op, når udetemperaturen falder og varmebehovet derfor må forventes at stige.
Hvis rumtermostaterne er korrekt indstillede, vil dette ikke give en forringet komfort, af og til en forbedret, og hvis systemet er intelligent udført, i visse tilfælde en mere økonomisk drift.

Når dette er sagt, skal jeg dog straks indrømme, at da jeg for 4 år siden selv skulle vælge fyr (for første gang i mit liv, jeg havde været vant til fjernvarme), havde jeg ikke tillid til fabrikantens anprisning af en udeføler - så jeg valgte et fyr uden.
Her spiller det også ind, at et elisoleret nyt hus naturligvis reagerer langsommere på udeklimaet end et ældre hus - så fyret får bedre tid til at følge med.

[E. Tranberg]

Udefølerens formål er at finde den lavest påkrævede fremløbstemperatur for opnåelse af den ønskede rumtemperatur.
Målet med nedbringelsen af fremløbstemperaturen er bedre brændstoføkonomi i kondenserende kedler og i endnu højere grad elforbruget i varmepumper.

Med en pladejernskedel der skal være 60º varm kan det være ligegyldigt.

[harbst]

Nej for det kondenserende kedel med gasfyr er det ikke fremløbstemperatur, men returtemperatur til kedlen, der er afgørende for hvor meget man kan kondenserere.

For mange varmeaftagere er det sådan, at jo højere fremløbstemperatur, der er des langsommere gennemstrømning og lavere returtemperatur kan man opnå, med en given ydelse og rumtemperatur.

Reguleringsteknisk er det meget sværere at nå et nøjagtigt resultat hvis fremløbstemperaturen varierer.
Sædvanlige radiatortermostater regulerer ikke særlig godt. Det bliver helt dårligt hvis også fremløbstemperaturen varierer.

Der fås elektroniske dimser til at sætte på de gammeldags radiatortermostater . Med dem kan man styre varmefordeling tidsmæssigt i huset og lave natsænkning. 

Jeg vil stadig fastholde at styring af centralvarme efter udetemperatur er en misforståelse. 

[Aasted]

Tak for svarene.
Jeg har nu fået monteret mit styringspanel inde i stuen.
Valgt Rumstyring med udeføleren aktiveret.
Man kan så vælge hvor stor indflydelse rumføleren skal have på reguleringen. Den har jeg sat højt (6 af 10) og det virker fint.

Man sætter hvilken temp man vil have på et givet tidspunkt, og det er vel også her at udeføleren har sin berettigelse. Så kan fyret beregne hvor lang tid før varmen skal sættes i gang, og hvor aggressivt det skal være med fremløbstemperaturen.
Man vælger jo også hustype og kurveforskydning i forhold til udetemperaturen.

Som jeg har fået sat det nu, virker det fint, så der er varmt om morgenen når vi skal op, og det lukker hurtigt ned lige før vi plejer at gå i seng.

Selvom min max fremløbs temp står på 70 grader, har jeg fået tæmmet gennemstrømningen til min gulvevarme i badeværelset, så det bliver tilpas (der er ikke termostat).
Når min. fremløbstemp så står på 35 grader, regner jeg også med at det fortsat bliver behageligt til sommer. Men det må tiden vise.

Alt i alt kan jeg kun være tilfreds med mulighederne, nu hvor rumføleren er blevet aktiv i et passende rum.
Jeg aflæser forbrug hver måned, og kan evt. vende tilbage med resultaterne i forhold til sidste år, hvis det har interesse.