Efterisolering af kælder

[Henrik Boch]

I mit gamle hus fra 1927 har jeg en god sund og relativt tør (og opvarmet) kælder. Luften er aldrig sur, og jeg har trods manglende omfangsdræn aldrig konstateret skimmelsvamp i hjørnerne - samt på trods af at tidligere ejer(e) ellers har gjort sit for at fremprovokere svampevækst ved anvendelse af diffussionstæt plastmaling og diverse beklædninger med krydsfiner- og masonitplader. Der er kun lidt "saltblomster" hist og her.

Gulvet er i øvrigt beton uden isolering og belagt med 30x60cm keramiske fliser.

Jeg kunne godt tænke mig at indrette en del af kælderen til hobbyrum el. lign og overvejer at efterisolere væggene, som er in situ-støbt beton i ca 35 cm tykkelse. Dels for at spare på energien og dels for at smukkesere overfladen på væggen, som jo er noget ujævn og uskøn pga. datidens støbemetoder med forhåndenværende skæve forskallingsbrædder.

Isolering udefra med dertilhørende membran, plastplader og isolering anbefales af de fleste, men det er en tand for voldsomt (og dyrt) bare for at indrette hobbyrum.

Jeg faldt over denne beskrivelse på Teknologisk Instituts hjemmeside:
"Isolering af væggen indefra foregår ved at bygge et skelet af stålrigler, som isoleringsmåtterne monteres i. Yderst opsættes en ny væg af cementplader. Vægbeklædningen skal altid sidde mindst 20 mm over gulvoverfladen, og der skal være mellemrum mellem kælderydervæg og isolering, så der ikke kan trænge fugt op i pladerne og isoleringen."

Det lyder jo dejligt let! Men kan det anbefales? Eller risikerer jeg opbygning af skimmelsvampevækst inde bag pladerne? Og skal der dampspærre mellem isolering og indvendige cementplader?

(Når Teknologisk Institut skriver "Yderst opsættes en ny væg af cementplader", formoder jeg naturligvis, at der menes inderst...altså den vej der vender ind mod rummet!)

mvh
Henrik

[Morten Jødal]

Jeg vil mene, at den beskrevne metode er forsvarlig til et hobbyrum, når kælderen er tør som du beskriver, forudsat du ikke går for hårdt til værks (bruger for tykke isoleringsmåtter).
Udover hvad du selv citerer fra Teknologisk Institut, er der tre ting du skal huske på:

1. Du skal ubetinget kradse den diffusionstætte maling på den eksisterende ydervæg op, så denne bliver åben for dampvandring.

2. Du bør udføre din nye indervæg af uorganisk materiale. Teknologisk Institut skriver cementplader, 2 lag gipsplader er en alternativ mulighed - men ikke en stump træ i hele konstruktionen!

3. Det korrekte er at placere en dampspærre på den varme side af isoleringen (som jo, jfr. Teknologisk Institut, ikke må være i direkkte kontakt med ydervæggen, der skal være en luftspalte).

Har du derudover mulighed for at ventilere luftrummet mellem den gamle og den nye væg (jfr. den klassiske konstruktion med udefra ventileret krybekælder).

P.S. Mit eget alternativ (udført 1974) var påklæbning af 15 mm flamingo direkte på betonvæggen og tidstypisk hessiantapet uden på dette lag. Det gav et fint indeklima og ingen fugt i de næste 33 år, hvorpå jeg fraflyttede huset. Men jeg var nok bare heldig, og jeg er sikker på, at konstruktionen idag er ulovlig (måske allerede dengang, gør-det-selv-folk spurgte ingen i de år). 

[B Mønnike]

Jeg er enig med dig Morten ganske langt og jeg mener også at gibsplader må være sagen.

Og  lige som dig så isolerede jeg det største værelse i kælderen på den måde som du i mn ungdom for at få et værelse for mig selv i høj kælder.

Der er en lang historie om det hus. men kort. Min mor solgte det i 1974 og hun havde pantebreve i det, som vi børn arvede, ved hendes død i 1977.

Jeg beholdt mit og kunne købe mit barndomhjem tilbage, totalt ødelagt på en tvangsauktion i 1980.

Det blev overtaget af Tvindmøllens konstruktør, min ven  Civilingeniør Helge Petersen,  der ville tættere på København , da han var blevet konsulent for FN og rejste meget. Han satte huset istand og boede der til sin død sidste år, 88 år gammel. Jeg blev tilbudt af hans søn at overtage en del af hans bibliotek, da huset skulle tømmes.

I kælderens store rum, så jeg, at der sad min isolering der stadigt. Hessianen havde dog fået adskillige lag maling siden. Det har holdt i halvtreds år !

[Henrik Boch]

Tak for jeres svar.

I kan være ganske rolige mht. den gamle maling. Den vil blive fjernet i næsten 100% omfang. Jeg tror endda, det vil blive let, for når jeg banker på den, lyder det som om, den allerede har sluppet grebet i betonen på ca 50% af vægfladen. Så med en god spartel, en skarpslebet spade el. lign. kan jeg sikkert fjerne en god del af det sidste.

Jeg kan sikkert godt ventilere hulrummet, men da kun de øverste ca. 75 cm befinder sig over terræn, bliver ventilationshullerne i toppen af hulrummet. Det giver jo ikke rigtigt noget luftflow nede i bunden, hvor risikoen for fugt og svampevækst er størst. Er ventilationshullerne så noget værd?

mvh Henrik

[harbst]

Jeg er ikke helt enig med Morten. Med gipsplader mener de fleste gipskartonplader, og de er ikke uorganiske. Foruden kartonen er der i gipsmassen fibre fra papir, for at de ikke skal knække så let.

I praksis gror skimmelsvamp meget gerne i gipsplader.

Fugttransporten i en kældervæg/gulv er noget anderledes end for vægge over jordniveau.  Hvis jorden op mod væggen altid er knastør, har man ikke noget problem. fugtindholdet afhænger af stedets geologi og især dræningsforholdene i omgivelserne.

Hvis jorden er fugtig, vil der altid trænge fugt gennem betonen med større eller mindre hastighed afhængig af betonens kvalitet, støbeskel mv.

Væggen holdes tør på indvendig side ved fordampning fra overfladen, og udluftning af kælderen. Derfor skal der ikke en dampspærre på indvendig side.


Den metode du har fra  Teknologisk lyder gammeldags og uden megen isoleringsværdi. Som du nævner kan der da ikke blive megen luftskifte i spalten.  

[Henrik Boch]

Jorden op mod væggen er under ingen omstændigheder knastør! På den ene side af huset, ligger en garage, hvilket må betyde, at jorden på denne side nok er lidt mere tør end på øvrige sider (?).... (ingen overfladevand siver ned)

Omkringliggende jord er knaldhård lerjord, dog må man formode, at der er fyldt efter med jord af en anden sammensætning helt tæt på huset. Jeg har aldrig checket, for der ligger fliser hele vejen rundt om huset, undtagen naturligvis hvor der er garage og støbt trappeskakt til hhv fordør og kælderdør.

Så summa summarum vil der nok altid vandre fugt ind gennem væggen i et eller andet omfang; men det har hidtil ikke givet anledning til andet end de nævnte saltblomster; selv bagved den tætte maling.

Men hvis jeg undlader dampspærre på indersiden, vil fugt indefra huset så ikke vandre ud gennem konstruktionen og kondensere på den kolde betonvæg? -med større risiko for skimmelsvamp i konstruktionen?

Isoleringsværdien, som du anfægter Harbst, afhænger vel også af tykkelsen - 100mm er vel bedre end ingenting!?

Tillægsspørgsmål: gror skimmelsvamp lige så lystigt i vådrumsgipsplader som i almindelige? Gipsplader er trods alt billigere end cementplader (selv om der nu er så få m2 væg, at det ikke skal være den beskedne prisforskel, der holder mig fra at benytte cementplader, hvis det er bedst.)

Er der bedre alternativer? UDEN AT GRAVE!

mvh Henrik

[Morten Jødal]

Jeg er ikke helt enig med Morten. Med gipsplader mener de fleste gipskartonplader, og de er ikke uorganiske.

Nu kommer det jo an på, om hobbyrummet skal stå konstant opvarmet, hvilket jeg har forudsat. I så fald mener jeg fortsat gipsplader kan bruges på den varme side af dampspærren. Men ellers kan de jo erstattes af vådrumsgips - SOM ER FRI FOR ORGANISK MATERIALE og fx også godkendt til en væg, et røgrør skal føres igennem.

Mht. isoleringsevnen afhænger den jo af isoleringsmåtterne bag pladerne. Og så må jeg lige gøre opmærksom på, at i den påtænkte konstruktion skal der isoleres mod jord, d.v.s. en "ude"temperatur på ca. 8°. Det stiller ikke de samme krav som til en ydermur mod luften en kold vinterdag, der kan være -12°.

I har fuldstændig ret i jeres bemærkninger om dårligt luftskifte i luftsprækken. Ikke desto mindre ville jeg bore et par huller i ydermuren (og sætte riste for aht. mus og rotter). Lidt luftskifte er en forbedring i forhold til intet. Og netop om vinteren, hvor udeluften er mest kold og tør, vil der nu alligevel komme en smule cirkulation.

[Henrik Boch]

Opvarmet? Jeps!

Jeg har faktisk 2stk lave og lange radiatorer, som jeg vil montere, så der er radiatorer i næsten fuld væglængde på de 2 sider af rummet, der vender mod terræn. (fælles "rumfølende" termostatventil på tilgangen og "vandfølende" termostatventil på hver af afgangene for at begrænse returtemperaturen og sikre en fornuftig varmefordeling på de 2 radiatorer).

Dog regner jeg ikke med at opvarme i sommerhalvåret, fra maj/juni til september/oktober, hvor jeg normalt lukker ned for fjernvarmen til radiatorkredsen i huset.

mvh Henrik

[John Larsson]

Dog regner jeg ikke med at opvarme i sommerhalvåret, fra maj/juni til september/oktober, hvor jeg normalt lukker ned for fjernvarmen til radiatorkredsen i huset.

mvh Henrik

Jeg har ikke selv haft "jord under neglene" mht. dette spørgsmål, men jeg ved at parcelhuse i Sverige (hvor stueetagen ofte er 100-110 cm over terrænet) med fuld kælder som regel bruger en luftaffugter i sommerhalvåret. Min bror fanger typisk 0,5-1 liter vand i døgnet, men mængden kommer naturligvis an på hvor stor luftveksling der er mellem kælder- og stueetagen og via evt. ventiler direkte mod udeluften.

[Henrik Boch]

Uh...der ramte du et ømt punkt med den affugter!

Jeg har tidligere haft 2 stk i kælderen. En som blev brugt på badeværelset om vinteren, da børnene var mindre, og der konstant hang vasketøj til tørre. Samt en i rummet, der nu ønskes indrettet til hobbyrum.

Jeg syntes, at de havde større "drænende effekt" på pengepungen via el-regningen end på luftfugtigheden! De blev hurtigt kasseret og erstattet af fugtføler og udsugning på badeværelset.

Jeg har netop skiftet vinduer i hele hytten til en model med udluftningsventiler i rammen; disse ventiler kommer nok til at stå åbne hele sommerhalvåret...jeg er tilhænger af vel-udluftede boliger (hvilket til tider hævdes at være i modstrid med gældende bygningsreglement, men det er en anden snak!)

Døren mellem kælder og stueetage er fjernet, så luftvekslingen mellem stue og kælder er forholdsvis stor. Den største fugtbelastning indefra kommer nok fra badeværelse og periodisk tøjtørring, men det klares primært vha. mekanisk udsugning. Og i vinterhalvåret benyttes brændeovnen dagligt. Det trækker også en del af fugten i huset med op gennem skorstenen.

Soveværelserne, som jo også bidrager pænt til boligens samlede fugtproduktion, ligger på 1. sal, så det forventer jeg ikke giver problemer helt nede i kælderen (?)

Ved nærmere eftertanke er jeg nok mest nervøs for, om udefrakommende fugt vil forårsage skimmelvækst i vægkonstruktionen. Den indefra-kommende fugt skal jeg nok selv sørge for at holde i ave.

mvh Henrik

[John Larsson]

Jeg syntes, at de havde større "drænende effekt" på pengepungen via el-regningen end på luftfugtigheden! De blev hurtigt kasseret og erstattet af fugtføler og udsugning på badeværelset.
....
Ved nærmere eftertanke er jeg nok mest nervøs for, om udefrakommende fugt vil forårsage skimmelvækst i vægkonstruktionen. Den indefra-kommende fugt skal jeg nok selv sørge for at holde i ave.

mvh Henrik

Såvidt jeg husker bruger min bror ca 1 kWh/døgn, men det er altså kun i de 5-6 varme måneder, hvor kældertemperaturen er lavere end i huset i øvrigt.

I praksis kan jeg forestille mig at det er svært at vide om problemet mest kommer ude- eller indefra. Sommeren, i hvert fald juli/august er jo normalt også den mest nedbørsrige tid på året!