Mettler vægt

[chrismark]

Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn

[Kusco]

Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn

Det er vel ikke værre end at stille et A-kraftværk op derovre 

[Morten Jødal]

Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn

Det er vel ikke værre end at stille et A-kraftværk op derovre  

Jeg tror såmænd der er større chance for, at en Mettlervægt end et Akraftværk fungerer efter jordskælv og tsunami!  

Du har vel ligesom jeg prøvet at google omkring efter oplysninger om vægten. Der fandt jeg et krav om absolut stabilt undelag.

Det er Mettlers standardkrav, men jeg har erfaring med at bruge deres vægte på
1. et vejebord dyrt indkøbt til formålet
2. et laboratoriebord med en marmorplade eller betonflise lagt ovenpå
3. et faststående laboratoriebord med ca. 25 mm træplade

Vægten opfører sig "fornuftigt" i alle disse situationer, og når præcisionen ikke overstiger 0,1 g, også reproducerbart. Dog forudsat man ikke ligefrem sætter sig på bordet ved siden af (mine erfaringer kommer jo mest fra skolelaboratorier, så den situation har jeg også oplevet!). Til orientering brugte vi i fysiklaboratorierne Mettlervægte med angiven præcision 0,1g og 1g, i kemi var det mellem 0,01g og 0,0001g.
For de ældre mekaniske typer var det mest afgørende for reproducerbarheden, at man huskede at justere stilleskruerne, indtil libellen viste absolut vandret stilling. Glemte man dette (og det var elever slemme til), kunne man få afvigelser helt op til 0,2g!
På de nyere elektoniske typer er denne justering erstattet af tryk på en knap, hvorpå vejecellerne justeres automatisk.

Og da jeg nu er i gang, lige et par ord om det transportable:
Opbygningen af en Mettlervægt er stærkt beslægtet med en gammeldags bismer eller decimalvægt. Der er masser af afvigelser, men det afgørende er, at der er 1 vægtskål og en vægtstang med meget begrænset bevægelse op og ned - få mm.
Ved hjælp af en drejeknap placeres 1-3 lodder trinvis på vægtstangen (-stængerne). D.v.s. lodderne løftes en smule og lægges ned på vægtstangen igen. I de fineste laboratorievægte er der et  sæt ringformede lodder, som enten ligger på vægtstangen eller er løftet fri af den med gafler. De kan ryste af, de grovere lodder kan ikke helt forlade vægtstangen.
Ved vejning belaster man vægtskålen og drejer på de(n) trindelte knap(per), den groveste først, indtil vægtstangen kan bevæge sig frit. Det er lettere end det lyder, for når man lægger et trin for meget på, flytter vægtskålen sig fra bund til top med et lydeligt bump.
Endelig justeres de sidste to cifre ved at dreje på en trinløs knap, der flytter et spejlarrangement, indtil stregen i lysfeltet står rigtigt, og her aflæses cifrene.

Som allerede nævnt i mit første indlæg kender jeg ikke den specifikke type, og skønt jeg nu i mellemtiden har set et billede af den, kan der være små afvigelser. Men jeg vil ikke tro det er muligt direkte at miste lodder uden at skille vægten ad. Så mit bedste gæt er, at den virker fint, hvis pæren ellers er i orden.
Men den er stor og klodset ...

[Dransfeldt]

Jeg har lige lagt et par billeder på.



Det er udskæringerne i bunde af kassen der får mig til at tro at der mangler noget for at den er komplet.


Desuden kan jeg ikke lige regne ud hvad skiven i bunden er til, den passer ikke lige umiddelbar på vægtskålen, og den vejer 2 kg.

Når man trykker på vægtskålen virker det som om der er noget der bevæger sig, så det kan godt passe med bismarvægt princippet.

Mvh

Ole M D

[Morten Jødal]

Mine bedste gæt:

Kassen er en universalkasse, der passer til en stribe forskellige vægte.
Skiven i bunden kunne være den, der gør vægten "transportabel", da det jo tydeligt fremgår, at den kan stå på bundstykket af kassen under brug. Så simpelthen en "anti-ryste-masse".

Men hvorfor prøver du ikke simpelthen at tænde vægten?
Det eneste du tænder for, er en lille glødepære, alt resten er mekanisk, så risikoen for et sammenbrud er minimal.
Og så kan du jo hurtigt se, hvad fx 2 kg sukker vejer! Hvis det er i nærheden af 2 kg, virker vægten nok. I den anden ende kan du prøve med et stykke A4-papir. Standardpapir er 80 g/m², så et A4 skal veje 5 g

[Dransfeldt]

Jeg har haft strøm på men pæren er gået, men nu jeg har konstateret det ikke er en sjældenhed, kan det være jeg have kikket inden i ;-)

Mvh

Ole M D

[Kusco]

Den omtalte uplacerlige 2kg's skive. 
..kunne det ikke tænkes at være et lod som man kan montere et sted og derved opnå et andet måle område ? 
...sikkert på bekostning af opløsning og af samme grund er "demonterbar".

[Morten Jødal]

Jeg har haft strøm på men pæren er gået

Alle de Mettlervægte jeg har haft fat i, har haft pæren placeret så den let kan skiftes uden at skille vægten helt ad.
Hvis du får pæren ud og konstaterer, at typen er udgået, kan du roligt degradere resten af vægten til legetøj! 

[E. Tranberg]

https://www.interlight.biz/light-bulb/90643

For Mettler model K

Watts:   9.10W
Volts:   6.50V
Amps:   1.40A
Base:   BA15S SINGLE CONTACT BAYONET 15MM DIAMETER
Length:   2.00 Inches ---- 50.8 Millimeters
Life:   500
Bulb Shape:   S
Bulb Finish:   BLACK W/CLEAR WINDOW

[E. Tranberg]

Fra waagen-forum.de - ja der findes et forum om vægte

http://www.waagen-forum.de/forum/threads/45-Mettler-P1200-Was-f%C3%BCr-eine-Gl%C3%BChbirne

Nachtrag: Die Glühlampen haben die Mettler-Toledo-Nummer 00011698. Meine neu bestellten haben auch wirklich den Aufdruck "6 V - 1,4 A - Made in Switzerland", einige ältere Exemplare haben 6,5 V, aber das ist ja auch kein so dramatischer Unterschied...

[John Larsson]

Hvis du får pæren ud og konstaterer, at typen er udgået, kan du roligt degradere resten af vægten til legetøj! 

Med de meget små pærer og LEDs, man kan få nu om dage, kan man tit lodde noget brugbart sammen på "standerne" i den oprindelige pære. Hvis fatningen altså er meget speciel!

[harbst]

Det ligner meget en bajonetfatning ,som bruges til positionslys i en del biler/ motorcykler .   spænding og effekt passer godt med en folkevogn fra den tid. Så skal påren bare males.