efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Altså:Ifølge Newtons mekanik vil alle planetbevægelser være ellipser med Solen i det ene brændpunkt. Egentlig er brændpunktet massemidtpunktet for systemet af sol + planet, men da Solen er så meget tungere end planeten, ligger dette næsten i Solens centrum.Hvis der kun er disse to legemer, er det hele forklaringen. Punktum.
Nu er det sådan, at der skal en acceleration til at ændre en bevægelses retning; det fastslog allerede Newton, det er et kernepunkt i hans mekanik (1. lov). Et kredsløb - en cirkel- eller ellipsebevægelse - forudsætter altså en acceleration; ellers ville legemet bare fortsætte ud ad en ret linie.
Einsteins relativitetsteorier - først den specielle og siden den generelle - fører til, at ALLE størrelser: længde, tid og kraft - ændrer sig, når to legemer er i bevægelse i forhold til hinanden. Man kan ikke sige, om det er den ene eller den anden størrelse, der ændres - den størrelse, man måler på, vil være anderledes end samme størrelse ville være uden bevægelse
Emnet har ikke min store interesse, men mon ikke du kan finde svar på dine spørgsmål via dette link: http://www.science27.com/dansk/pioneer_anomalien.html , en hjemmeside skrevet og redigeret af en tidligere, meget aktiv og entusiastisk debatør: Bjarne Lorentzen.Hilsen Uffe
Bjarne ....Hvem?
Her forstår jeg dig således;
Citat fra: Henry efter 21, Marts 2011 - 18:55Her forstår jeg dig således;Du forstår mig overhovedet ikke!
Der er kun én eneste kraft på spil i beregningen, og det er massetiltrækningen.
Til enhver kraft svarer en acceleration - altså er der en acceleration i planetbevægelserne.
HUSK at acceleration er en vektor med både størrelse og retning.
Retningen er ca. mod Solens centrum - i en bevægelse med kun 1 planet ville den have været præcis mod Solens centrum.
Størrelsen kan variere lidt, men dit vrøvl om acceleration og deceleration giver ingen mening; det viser kun, at du glemmer retningen.
Det er dog rigtigt, at farten i bevægelsen er størst i perihelium og lavest i aphelium, så der er også i en ellipsebane en lille komposant af accelerationen i bevægelsens retning (med fortegn plus eller minus); havde banen været en perfekt cirkel, ville der stadig have været acceleration ind mod Solens centrum, men absolut intet i bevægelsens retning.
De ekstra planeter har naturligvis også massetiltrækning mod Merkur og forstyrrer ellipsebevægelsen. Fordi de ydre planeter altid trækker baglæns i bevægelsen (alle planeter har samme omløbsretning, men større afstand giver længere omløbstid), giver det med tiden en drejning af ellipsens hovedakse - periheldrejning.
Merkurs periheldrejning er på 5599 buesekunder på 100 år.De 43 buesekunder er den afvigelse, Leverrier fandt mellem sin beregning og det observerede, og den afvigelse forsvinder altså, når man regner relativistisk.
Jeg afstår totalt fra at skrive mere om relativitetsteori i denne tråd, da forståelsestærsklen tydeligvis ligger en del lavere.
Jeg synes ikke lige jeg vrøvler, men vil nærmere sige at du ikke udtrykker dig klart. Forsat kan jeg ikke få øje på nogen konkret acceleration af Merkur i den fase hvor den decelererer som den jo gør fra perehelion til aphelion, men dermed ikke sagt at der så ikke fortsat er tyngdeacceleration i retning af solen.
Det er så dit valg, - måske er der nogen der kan beskrive det på en måde sådan at ens bedstemor kan forstå årsagens til Merkurs perhelion anomali (kun de 43 bue-sekunder). You do not really understand something unless you can explain it to your grandmother.Albert Einsten