efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Morten skrev i en anden tråd:Ville det have gjort nogen forskel, når reaktorerne med kølesystemer ikke er sikret mod at være "neddykket" i en halv time eller mere?
Vi havde nok alle - europæere og amerikanere så vel som japanere - overset den ekstra store skade, som en tsunami efter et jordskælv kan give. Der var tilfældigvis ikke mange i det 20. århundrede.
Jeg tror dog ikke at man skal forvente at et alvorligt kernekraftuheld, fx i Nederlandene, hvor netop Danmark er meget udsat mht vindretningen, ville omgives med total åbenhed; frygten for panik er tit større end frygten for det skete!
Man sænkede ikke kontrolstængerne.
Så siger vi "indførte", oppe fra eller nede fra er vel et fedt.
Selv om man øjeblikkelig afbryder kædeprocessen med spaltning af uran udvikles der stadig varme ved de fortsatte redioaktive henfald i spaltningsprodukterne. Denne varme falder efter ganske kort tid til promiller af reaktorens normale effekt. Men med en reaktor i gigawattstørrelsen er en promille stadig en del.
Dertil kommer at selve brændselstavende er fremstillet af zirkonium, som kan brænde hvis det bliver varmt nok.Det minder på mange måder om magnesium.
Da Japanere spiser meget store fiskemængder er jodmangel ikke forekommende i befolkningen som helhed derovre. Jodtabletter gives derfor profylaktisk som placebo beroligende piller.
Det undrer mig Morten at du som er så UN tro, nedgør deres rapporter om antal skader fra Tjenobyl.
Et studie fra Paul Scherrer Institut i Svejts fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Nu er det selvfølgelig en definitionssag hvad man mener med at zirkonium brænder. Hvis metallisk zirkonium bliver til zirkoniumdioxid under udvikling af varme , så plejer man at sige at det brænder.
Hvor ilten kommer fra er da vel underordnet. Ilt kan komme fra vand eller seoto, bare stoffet er reaktivt nok.
Den primære kilde til brint er dog ved sønderdeling af vand ved en radioaktiv proces.
Varmeudviklingen efter afbrydelse af kædeprocessen , afhænger af det brændsel som anvendes (berigelsesgrad, fertilitet, grad af udbrænding) og andre materialer i reaktorkernens nærhed. Eftervarmen er derfor forskellig for hvert design og driftstilstand. [...] Mortens eksempel med 10 promille efter 45 minutter hører vist til i den høje ende.
Hydrogen productionThe current interest in nontraditional methods for the generation of hydrogen has prompted a revisit of radiolytic splitting of water, where the interaction of various types of ionizing radiation (?, ?, and ?) with water produces molecular hydrogen. This reevaluation was further prompted by the current availability of large amounts of radiation sources contained in the fuel discharged from nuclear reactors. This spent fuel is usually stored in water pools, awaiting permanent disposal or reprocessing. The yield of hydrogen resulting from the irradiation of water with ? and ? radiation is low (G-values = <1 molecule per 100 electronvolts of absorbed energy) but this is largely due to the rapid reassociation of the species arising during the initial radiolysis. If impurities are present or if physical conditions are created that prevent the establishment of a chemical equilibrium, the net production of hydrogen can be greatly enhanced.Another approach uses radioactive waste as an energy source for regeneration of spent fuel by converting sodium borate to sodium borohydride. By applying the proper combination of controls, stable borohydride compounds may be produced and used as hydrogen fuel storage medium.
Ligesom lys kan radioaktiv stråling sønderdele forskellige kemikalier. De mere energirige kvanter kan mere end du åbenbart har hørt om.